Annonce
Debat

Læserbrev: Biodiversitetskrise -så alvorlig som klimakrisen

Moesgård Skov. Foto: Axel Schütt

Vi hører stedse om klimakrisen - de fleste forstår, at denne er menneskeskabt. Man taler sjældnere om effekt på biodiversiteten.

Når regnskoven fældes for at dyrke sojabønner, som udskibes til Danmark for at indgå som foder i den alt for store svineproduktion - ja, da udledes der store mængder CO2 - det er klimakrisen. At dette også medvirker til insekters, fugles og andre levende skabningers uddøen, tales sjældnere om. Det er biodiversitetskrisen - den er lige så alvorlig som klimakrisen.

Biodiversitet er det mylder af liv i form af dyr, planter, svampe, bakterier og alt levende, der tilsammen udgør biologisk mangfoldighed og er afgørende for arternes overlevelse - også menneskets.

Ifølge FN's chef for biodiversitet, Cristina Pasca Palmer, vil dette få alvorlige konsekvenser for menneskeheden: "Tabet af biodiversitet er en stille dræber. Det adskiller sig fra klimaforandringer, hvis indvirkning folk mærker i deres hverdag. Det er ikke så åbenlyst, men når man først mærker det, kan det være for sent".

Biodiversiteten er mange steder truet, fordi arter uddør, når store arealer udnyttes intensivt til landbrug, skovbrug, bebyggelse, infrastruktur og produktion. Ifølge Verdensnaturfonden WWF er biodiversiteten i kraftig tilbagegang globalt, og bestandene af en række udvalgte fisk, fugle, pattedyr, padder og krybdyr er samlet set faldet med 58 procent siden 1970. Forskere vurderer, at tabet af biodiversitet er så stort, at der er tale om en økologisk krise, der kan sammenlignes med klimakrisen.

Men der er håb for en mere mangfoldig natur. Hvis man handler i tide, kan man nemlig hjælpe naturen til at genskabe sig selv, viser erfaringer fra tidligere indsatser.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Parkering på fiskerihavnen. Er vi blot en stime gubbier i akvariet?

Det forekommer mig ret bizart, at to rådmænd offentligt diskuterer, hvem der mon er skyldig i den ene fejl efter den anden, samtidig med at vi borgere blot ser på cirkusset. Det var i ingens interesse, at parkeringsforholdene blev ændret på Fiskerihavnen. Men af en eller anden finurlig bureaukratisk grund ændrede man det uden argumentatorisk grund. Vi så det også med projekt Aarhus Folkepark, hvor der heldigvis blev oprettet borgergrupper mod indgriben i vores grønne områder. Burde det overhovedet være nødvendigt at oprette protestgrupper? Burde borgerdemokrati/-inddragelse ikke være en ren selvfølge? Heldigvis landede Lind Invest og Salling Fondene lidt ro på bølgen i akvariet. Men også her går det stærkt, og før vi fik set os om, hed projektet pludselig Kongelunden. Jo, demokratiets vej i akvariet vil ingen ende tage. Gubbierne svømmer konstant rundt og følger bare strømmen af fodringen fra oven. Det er, som om byrådets aktører i akvariet helt har glemt, at de er medaktører og skal varetage miljøet i vandet til gavn for alle. Det kunne være ønskeligt, at man lyttede noget mere til borgerne og stillede dem overfor flere valg, så det ganske enkelt var flertallet, der havde en sidste stemme, i forhold til om det skal være den ene eller den andens byudviklers forslag, der bliver realiseret i de forskellige enormt store projekter, der skal udvikle byen. Vi skal alle være her, og vi skal alle behandles med respekt.

AGF

AGFs cheftræner efter 3-1-sejr i Midtjylland: - Jeg er sindssygt stolt

Annonce