Annonce
Debat

Læserbrev: Borgerne køres over af den århusianske byggemani

Illustration: Jens Nex

Lokalplaner ændres, bevaringsværdige bygninger rives ned, dispensationer uddeles med rund hånd, og borgernes høringssvar bliver ignoreret, for i Aarhus Byråd har man vedtaget en "byfortætningspolitik", som står over alt andet, og som tilsidesætter borgernes demokratiske rettigheder.

Der skal tilsyneladende slet ikke være grænser for byfortætningen, når det gælder nybyggeri, og der ses stort på indkigsgener og fratagelse af lys for naboer og genboer. På trods af at præcis de to faktorer, i Bygningsreglementet, er anført som mulige klagepunkter i forbindelse med høringsprocesser. Men som utallige eksempler har vist, er stort set ingen argumenter gode nok til at få byrådet til at pille en etage eller to af den århusianske byggemani.

Bygherrer og arkitekter har selvfølgelig for længst luret, at nedrivnings- og byggetilladelser bliver delt ud med rund hånd, derfor går de til grænsen og som oftest længere, når de udtænker prestigefulde byggeprojekter, som hele tiden bliver lidt højere, lidt længere og lidt bredere. For det er byfortætning og desværre ikke en velovervejet og nænsom byudvikling, det handler om.

Jeg er selv part i en byggesag, som er et godt eksempel på de ovennævnte tendenser. For enden af Klostergade, hvor jeg bor, midt i det gamle Aarhus, har en bygherre søgt om at rive to gamle, sammenhængende huse ned for at bygge nyt og meget stort set i forhold til kvarterets øvrige bebyggelse. De to gamle nedrivningstruede huse på hjørnet af Klostergade og Grønnegade er fra begyndelsen af 1900-tallet. Husene indeholder i alt otte forholdsvis små lejligheder, som er til at betale for almindelige mennesker. Men nu vil man altså bygge nyt på hele hjørnegrunden, hvor der også er en lille privat parkeringsplads samt et næsten 100 år gammelt pæretræ og ikke mindst lidt lys og luft i et ellers tætbebygget område. Det nye byggeri skal være i fire etager hele vejen rundt og bliver så bredt/dybt, at det kommer til at ligge skræmmende tæt på vores hus, så vores grønne og solrige baggård samt vores lejligheder vil komme til at ligge i mørke, og at indkigsgenerne fra nybyggeriet er helt indlysende, ikke kun i forhold til os, men også flere andre baggårde. Det helt groteske er, at man ved det nye mastodontbyggeri kun opnår i alt ni lejligheder, mod de nuværende otte, og at de nye lejligheder bliver udstyret med både tagterrasser og masser af sollys (på vores bekostning).

Naboer og genboer i Klostergade og Grønnegade har, som loven foreskriver, fået mulighed for at gøre indsigelse via høringssvar, og jeg har gennem aktindsigt konstateret, at vi er mange, der har protesteret over de åbenlyse konsekvenser i forhold til indkig og stærk forringelse af lysindfald samt den arkitektoniske stil, som slet ikke passer ind blandt de gamle huse. Men skønt håbet stadig lever (den endelige byggetilladelse er endnu ikke givet), er der ikke noget i den hidtidige politik i Aarhus, der tyder på, at man vil lytte til os. Jeg har fulgt med i mange lignende sager bl.a. her i avisen, og der findes utallige eksempler på, at høringsprocesserne bliver det rene skindemokrati, og at borgernes protester bliver fejet til side.

"Fortætning af byen er et af målene for byens udvikling i Kommuneplan 2017". Sådan lyder det fra Teknik og Miljø igen og igen, når de giver respons på borgernes høringssvar, og det er tilsyneladende en sætning, der overtrumfer alle argumenter, ligegyldigt hvor indlysende negative effekter et nybyggeri vil få på omgivelserne. Man ignorerer fuldstændigt, at der jo skal bo mennesker i den alt for fortættede by, og at også beboere i bymidten har behov for bare en smule lys og luft omkring sig.

Politikerne i Aarhus nedsatte for nogle år siden fællesrådene, som et demokratisk organ mellem politikere og borgere, men også her tegner der sig et billede af skindemokrati, for fællesrådene bliver måske nok spurgt til råds, men sjældent hørt, når de protesterer og udtrykker bekymring i forhold til nybyggeri.

Mig bekendt er ingen af politikerne i Aarhus valgt ind i byrådet på grund af deres positive indstilling til byfortætning. Jeg husker ikke, at det emne overhovedet har været en del af valgkampagnerne. Så heller ikke ved kommunalvalget har borgerne haft mulighed for at stemme i forhold til de respektive partiers holdning til byudvikling.

Det er derfor på høje tid, at vi som borgere i Aarhus kræver, at politikerne står frem og giver et tydeligt svar på, hvor langt de har tænkt sig at gå i byfortætningens hellige navn. Er der overhovedet en grænse? Eller er vi på vej tilbage til en tid med små, mørke baggårde, og hvor manglen på sollys medfører kolde og fugtige boliger?

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce