Annonce
Debat

Læserbrev: Borgmesteren som Løkkes højre hånd

bundsgaardløkkes højre håndløkkeghettogellerupgjelleruphånddukkedukkenedrivningnex

Det er sørgeligt at se, hvordan Jacob Bundsgaard danser efter regeringens pibe. Det er en drømmesituation for Løkke.

Borgmesteren og Socialdemokratiet fremsætter en voldsom "ghettoplan", som vil bulldoze 12 store almene boligblokke i Aarhus Vest, som der ikke er nogen tekniske begrundelser for at nedrive.

Det hævdvundne beboerdemokrati i de almene boligforeninger afskaffes, og borgmesteren indfører diktaturet: Borgmesterens afdeling bestemmer alt.

Han vil samtidig tvangsflytte beboerne uden nogen plan for hvorhen. Ifølge borgmesterens plan skal de presses ind i de andre boligafdelinger og forlænge ventelisterne for almindelige boligsøgende. Hvis ikke de får plads, kan de se frem til voldsomt forøgede boligudgifter, hvis de skal flytte ind i noget nybyggeri. I sandhed et spark til lavindkomstfamilier, som der er flest af i de såkaldt udsatte boligområder.

Den såkaldte ghettoliste er en hån mod enhver fornuft. Vi har ikke ghettoer i Danmark men boligområder, hvor mennesker med anden etnisk baggrund bor, blandt andet af økonomiske årsager. I Gellerup bor der således over 60 nationaliteter, men hvor flertallet er danske statsborgere. Der er problemer, men også mange ressourcer til at løse problemerne, hvad der er mange beviser på.

At det er mennesker, som for flertallets vedkommende tilhører arbejderklassen og er danske statsborgere, er borgmesteren og Socialdemokratiet ligeglade med. At kalde det for et arbejderparti, vil være en løgn. Det er blevet et småborgerligt, principløst parti, som kører hetz mod indvandrere i jagten på stemmer til næste folketingsvalg.

Det kan kun blive et katastrofevalg for borgmesteren og de medløberpartier, som støtter dette diskriminerende overgreb mod danske statsborgere og den almene non-profit boligsektor.

Byrådsflertallet vender ryggen til borgerne og er blevet et parallelsamfund.

Tak til Enhedslisten for at være beboernes stemme i kampen mod denne brutale politik.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Små og store skridt mod vægttab

Uanset om man er sundhedsprofessionel eller privatperson, kan man nogle gange opleve at have rigtig store ambitioner på andre folks vegne. Det kan være, man sidder og taler med en ven eller patient, som ofte er rigtig ked af sin overvægt, og som nu proklamerer, at han vil skære ned på colaen. I sådan en situation kan den lyttende få tanken: ”Ja, det er meget godt, men det er jo ingenting i forhold til de ændringer, du burde lave – det dér alene kommer jo ikke til at gøre en forskel!” Den lyttende tænker måske, at for denne person er der rigtig mange andre kostændringer, som er meget mere relevante at tage fat på, og som i meget større omfang ville have en indflydelse på udseende eller sundhedstilstand. Og hvad med fysisk aktivitet og søvn og alkohol og …? Sådan en tanke kan på sin vis virke rationel nok: hvis en person eksempelvis udtrykker bekymring over risikoen for livsstilssygdomme, giver det jo mening for omgivelserne at tænke, at så bør personen sætte ind med de ændringer, der vil reducere risikoen mest muligt, hurtigst muligt. Omgivelserne kan måske endda opfatte det som deres pligt at sige: ”Det dér er bare ikke nok – du kan stadig få diabetes!”, og derefter gå i gang med at opliste alt det, der burde ændres i stedet. Måske er det ment som et forsøg på at redde den anden fra at bruge cola-reduktionen som en sovepude, eller fra at blive skuffet, når resultaterne udebliver. Man kan imidlertid også se på såkaldte ”små skridt” på en helt anden måde. For det første: det kan være, det er et rigtigt stort skridt for denne person! Det, der ville være let for dig at opgive, kan være en kæmpe sejr for din ven eller patient. For det andet: måske er det lige netop denne ændring, der kan give personen troen på, at andre ændringer kan lade sig gøre – at lykkes med dette skridt styrker troen på, at andre ændringer også kan lykkes, og dermed sandsynligheden for, at personen overhovedet gør forsøget med de andre ændringer. For det tredje: der kan være en grund til, at personen valgte lige præcis colaen, og ikke kagerne eller pizzaerne – lige præcis dén adfærd kan repræsentere noget helt individuelt, som gør det vigtigt at starte der. Når en person udtrykker intention om en livsstilsændring, som du finder for lille eller irrelevant, vil det sandsynligvis ikke have en god effekt på motivationen, hvis du går i gang med at argumentere for andre og mere omfattende ændringer. I stedet kan du prøve at gøre følgende: Anerkend den andens lyst til at handle på problemet og hans/hendes tro på, at dette første skridt kan lykkes (husk at du ikke ved, hvor stort et skridt det er for den anden), ved eksempelvis at sige: ”Du har tit nævnt dine vægtbekymringer, og nu har du fundet en sted, hvor det giver mening for dig at starte – dejligt for dig!” Vær nysgerrig og stil spørgsmål som: ”Hvorfor har du valgt at starte med netop det? Hvad tænker du, at der sker, hvis du lykkes med den ændring?” Det kan være, at den anden selv får nyt perspektiv på sin plan ved at udtrykke den til andre. Hvis du som fagperson føler dig forpligtet til at give information om, hvilke effekter man kan forvente af den foreslåede forandring, skal du selvfølgelig gøre det, men undersøg først, hvad personen allerede ved – måske er de udmærket klar over, at dette skridt i sig selv ikke gør underværker, og planen har hele tiden været, at det blot var en prøveballon, en start, en opvarmning, der skal give mod på mere. Men det, at de selv har valgt, hvor der skal startes, kan gøre en stor forskel for motivationen i det lange løb.

Annonce