Annonce
Debat

Læserbrev: 'Brokhoveder vil afvikle Himmelbjerget'...

Himmelbjerget. Foto: Kim Haugaard

Lige hjemvendt fra en ferie har jeg erfaret, at der har været en ekspert på besøg, en bjergekspert, ja, en norsk bjergekspert på besøg på Himmelbjerget. Roger Phil, forfatter til bogen "Guide til Danmarks bjerge" og inspirator til hjemmesiden "Bestig Bjerge", inviteret af VisitSkanderborg, må man forstå. Kan det blive finere! Men det er nok ikke helt tilfældigt, hverken timingen eller stedet.

Lad det være sagt indledningsvis, at bjergbestigningsprojektet i sig selv er knippelfint. Næsten alt, der kan få folk op af sofaen, ud i naturen og pulsen op, er positivt. Men der skal åbenbart mere til end at være forfatter, selvudnævnt turismeekspert, reklamemand og norsk bjergekspert for ikke at strø om sig med tomme udsagn og bjergbeskrivelser. Til klassikerne hører "udvikling eller afvikling", "der er altid en masse brok" og "hvad med kørestolsbrugerne".

"Udvikling eller afvikling": Roger Phil er citeret for blandt andet dette tomme udsagn: "Hvis man ikke udvikler Himmelbjerget rent turistmæssigt, så afvikler man". Hvordan afvikler man Himmelbjerget? Graver man det væk en mørk og stormfuld novembernat? Hvad betyder "rent turistmæssigt"? Det virker, som om Himmelbjergets værdi kun betragtes i økonomiske termer, nemlig som et uforløst økonomisk potentiale. De natur- og kulturmæssige værdier tæller kun for turisteksperter, når de kan omsættes i kroner.

Citat fra Skanderborg Kommunes Helhedsplan for Himmelbjerget, maj 2018, s. 5:

"// At Himmelbjerget er et sted, hvor ro og fordybelse dyrkes. // At der lægges op til at være til stede i nuet på dette sted. // At naturen og stilheden skal dyrkes."

Det må forstås som, at det, der fremmer "ro og fordybelse", "til stede i nuet" og "naturen og stilheden", er udvikling. Det, der arbejder mod ovennævnte, altså flere besøgende, er afvikling. Hvad der er udvikling og afvikling, afhænger af sammenhængen. Det kan også formuleres som forskellen på kvantitet og kvalitet.

"Brokhoveder": Og så den sædvanlige. Turisteksperten er ligeledes citeret for at sige: "Der er altid en masse brok". De mennesker, der har en udpræget dybfølt veneration for Himmelbjerg-områdets naturhistorie og historiske traditioner og derfor ikke ligefrem hepper hverken på Helhedsplanen eller den hidtil fulgte beslutningsprocedure, er brokhoveder.

Hvad med kørestolsbrugerne?: Tårnkomiteen (ejere af Himmelbjerget!), Gl. Rye sogneråd, Ry Byråd, Skanderborg Byråd, Skanderborg Amt, Århus Amt, Region Midt, Naturstyrelsen og/eller Ry og Omegns Turistforening kunne alle på et tidspunkt siden 1875, da tårnet blev opført, have taget initiativet til at lette adgangen for de handikappede. Det har de i 143 år valgt ikke at gøre.

Så brug nu ikke igen-igen denne undladelsessynd og de handikappede som alibi for en massakre på Himmelbjergets traditionelle værdier. Brug hellere en virkelig kreativ landskabsarkitekt til at skabe en indfølt, faglig forsvarlig adgangsløsning for kørestolsbrugere med respekt for Kollens (som Himmelbjerget blev kaldt lokalt i tidligere tider, red.) natur- og kulturværdier.

Hvem skulle være imod det?

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Aftenskolerne i Aarhus gør en kæmpe forskel

En halv million århusianere deltager årligt i aktiviteter, som de folkeoplysende skoler laver i Aarhus – det gør naturligvis en kæmpe forskel for århusianerne og byens liv. I uge 45 fejrede vi folkehøjskolernes 175-årsjubilæum – aftenskolerne er en udløber af hele den folkelige bølge, der skyllede ind over Danmark fra slutningen af 1800-tallet og frem og som er en vigtig del af det fundament, som vores demokrati står på. De folkelige bevægelser udspringer af et stort ønske om at give hele befolkningen adgang til viden og uddannelse for at understøtte en demokratisk udvikling af vores land. En del af dette ønske var oprettelse af de folkeoplysende skoler (aftenskolerne). De skulle sikre, at en bred del af borgerne – i fritiden fik mulighed for, via viden, indsigt og demokratisk kompetence, at bidrage til udviklingen af den enkelte og samfundet. I Aarhus er dette arbejde fortsat en stor succes. Succes kan måles på mange forskellige måder – her er et par bud på, hvorfor vi mener, skolerne i Aarhus er en succes. Første succeskriterie er, at rigtig mange borgere benytter sig af skolernes tilbud – og det gør århusianerne. I 2018 deltog over en halv million i en-dags-arrangementer, mens næsten 100.000 borgere deltog i aftenskolernes mere traditionelle virksomhed i form af kurser og forløb. Der er naturligvis tale om gengangere i både kursustallet og en-dags-arrangementerne. Men vi taler om tal, som tilnærmelsesvis kan sammenlignes med hhv. besøgstallene i Den Gamle By eller tilskuertallene til AGF's hjemmekampe. Så de folkeoplysende skoler er en meget vigtig del af byens kulturliv og en vigtig brik i det demokratiske og folkeoplysende arbejde. Et andet succeskriterie for os er, at skolerne også når bredt ud til forskellige befolkningsgrupper i vores by. Først og fremmest sker det, fordi aftenskolerne udbyder et utroligt bredt spektrum af kurser og tilbud. Men det sker også, fordi vi i Aarhus Byråd har prioriteret at give et tilskud til betalingen for forskellige lavindkomstgrupper. Dette tilskud kommer særligt studerende/lærlinge, pensionister og folk uden for erhverv samt handicappede til gavn. Det er grupper, som ellers ikke er de flittigste brugere af byens øvrige oplysnings- og kulturtilbud. Så også målt ud fra dette kriterie er skolerne en succes. Endelig bidrager de folkeoplysende skoler ift. rigtig mange vigtige dagsordener i vores by. De hjælper med, når vi skal give tilbud til genoptræning af mennesker med hjerne- og trafikskader eller skader i bevægeapparatet. Skolerne har også gode tilbud til borgere, som risikerer at glide ud i ensomhed, og der er tilbud med fokus på en bedre integration af borgerne i vores by. Og i samspil med bibliotekerne gør de en kæmpe indsats for folkeoplysning, litteratur og demokratisk debat, ligesom de i samarbejde med fritids- og idrætslivet gør en ganske betydelig indsats for foreningslivets trivsel og understøttelse. Så også her er der tale om en succes. Man må aldrig hvile på laurbærrene, og det gælder også aftenskoleområdet. Der har løbende været en debat om, hvorvidt vi bruger for mange midler til området på handicapområdet, og nogle har været bekymret for, at der er sket et fald i antallet af skoler over de seneste fem-syv år. Begge dele er vigtige spørgsmål at rejse, men vi synes, at der også findes nogle gode svar på dem. Først til spørgsmålet vedrørende aktiviteter for borgere med et handicap. Vi står alle tre bag det brede flertal i byrådet, der ønsker at give ALLE borgere spændende tilbud og udfordringer gennem deltagelse i aftenskolevirksomhed. Vi forestiller os, at hvis du er fysisk eller psykisk udfordret, er det ekstra godt og vigtigt at få mulighed for at deltage i spændende og varierede aktiviteter. Og det er aftenskolerne rigtig gode til at tilbyde. Hvis man er psykisk sårbar eller deprimeret, har et midlertidigt eller permanent bevægelseshandicap eller er socialt udfordret, kræver det bare nogle andre rammer, end det er tilfældet for os andre. Mindre hold og/eller flere undervisere, ja måske endda andre fysiske rammer – og det koster penge. Midler, som vi mener, et rigt samfund som det danske skal prioritere. Men der skal naturligvis også være tilbud til de øvrige borgere – og det er der. Faktisk benyttes mere end 80 procent af de samlede aftenskolepladser i Aarhus af borgere uden handicap - så der er plads til os ALLE, både dem, som må leve med et handicap, og dem som lever uden, og langt de fleste pladser bruges altså på mere traditionel aftenskoleaktivitet. Slutteligt – det er rigtigt, at der er blevet færre aftenskoler i Aarhus over årene, men nedgangen ser ud til at være stoppet, og variationen i de udbudte kurser og aktiviteter har aldrig været større, så man rammer en stor del af den århusianske befolkning med gode tilbud. Vi mener alle tre, at folkeoplysningen er en af grundstenene i det danske demokrati. Derfor et det fortsat vores ønske at sikre en stærk folkeoplysning for alle århusianere.

Annonce