Annonce
Debat

Læserbrev: Busser er et fælles ansvar

debatbuspriserbuspriserapropos

Den igangværende besparelse på den regionale kollektive trafik handler om at tage ansvar. Både for en ordentlig betjening af de borgere, der er afhængige af busruter, der krydser kommunegrænserne, og for en betjening, hvor økonomien hænger sammen, så skatteborgenes penge forvaltes ordentligt. Derfor er tilpasningen af det regionale busrutenet nødvendig. Besparelserne sikrer, at vi også i fremtiden kan tilbyde god kollektiv trafik i hele regionen.

En stor besparelse som denne fører naturligvis til debat, og den debat byder vi velkommen. Men helst på et faktuelt grundlag, og her er vi nødt til at holde fast i, hvad regionens opgave formelt set er. Regionen har for eksempel ikke pligt til at sikre transport af elever til ungdomsuddannelser. Vi er dog enige med kommunerne om, at vi her har en fælles interesse. Derfor finansierer regionen i dag ruter til uddannelsesinstitutioner, der hvor de uddannelsessøgende krydser en kommunegrænse. Den opgave påtager vi os efter tilpasningen stadig på en række af de ruter, som krydser kommunegrænser, og hvor der ikke er alternative kollektive transportmuligheder. Men kollektiv trafik er et fælles ansvar, der skal løses i samarbejde mellem region og kommuner.

Mens regionens opgave er at sørge for ruter, der forbinder hovedbyer på tværs af kommunegrænser, er det kommunernes opgave at drive busruter, som betjener passagerer inden for kommunegrænserne. De ruter, regionen nu ikke længere vil finansiere, er alle ruter, der hovedsageligt befordrer passagerer inden for den samme kommune.

På samme måde som regionen nu tilpasser sit rutenet, har kommunerne uden for Aarhus løbende de seneste år skåret ned på antallet af bybusruter. Det har de, fordi behov og efterspørgsel ændrer sig - og fordi de offentlige budgetter skal stemme.

Det gælder også regionens budget. Her er økonomien i den regionale kollektive trafik over en årrække blevet udfordret af stigende priser for buskørslen kombineret med stagnerende indtægter. Det er derfor, at Regionsrådet siden 2017 sammen med kommunerne har arbejdet på en plan for tilpasning. Det er også på den baggrund, at der i samarbejde med Midttrafik er lavet et såkaldt bruttokatalog med forslag til at spare i alt 60,3 millioner kroner ved at nedlægge ruter, der ikke er omfattet af den regionale opgave.

Den økonomiske udfordring er siden 2017 blevet endnu større, hvilket skyldes flere ting. Letbanen i Aarhus, Odder og på Djursland er kun en del af forklaringen. Øgede udgifter til letbanen udgør således cirka 16 millioner kroner af det samlede sparebehov. Dertil kommer udgifter til drift af busserne, der er steget hurtigere end ventet, samt investeringer i nye tog til Lemvigbanen, der belaster budgettet fra 2020 og frem.

Samtidig betyder det af staten pålagte omprioriteringsbidrag sammen med regeringens beslutning om at fratage regionerne opgaven med erhvervsfremme, at regionen fra 2019 får ringere mulighed for at prioritere udgifter inden for budgettet til regional udvikling.

Det gør udfordringen endnu mere akut. Hvis vi ikke bremser de stigende udgifter til kollektiv trafik nu, vil det ramme andre af regionens kerneopgaver - herunder hjælp til borgere ramt af jordforurening.

I oktober tager Regionsrådet stilling til den endelige plan for tilpasning af den kollektive trafik. Planen tager afsæt i, at bruttokataloget indfries fra 1. april 2019. Hermed får besparelserne ni måneders effekt i 2019, svarende til cirka 45 millioner kroner. Med udskydelsen til april 2019 får kommunerne samtidigt tid til at finde lokale løsninger - altså beslutte, hvilke af de lukningstruede ruter de ønsker at videreføre som kommunalt finansierede ruter.

For os er det afgørende, at vi også fremover har en sammenhængende kollektiv trafik, hvor kommuner og region i fællesskab løfter opgaven. Derfor er det også vigtigt at understrege, at der også efter tilpasningen vil være et godt regionalt rutenet. Faktisk bruger Region Midtjylland hele 337 millioner kroner på kollektiv trafik i 2019.

Annonce
Jørgen Nørby (V), formand i Region Midtjyllands Udvalg for Regional Udvikling. Pressefoto
Flemming Knudsen (S), næstformand i Region Midtjyllands Udvalg for Regional Udvikling. Pressefoto
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Racisme skal standses og andet end det

Et fodboldstadion har sin egen retorik. Der er næsten ingen grænser for, hvad publikum tillader sig at råbe efter aktørerne på banen. Det gælder både spillere og dommere, som bliver udsat for tilråb, som kunne have kostet en dom, hvis de var blevet råbt på åben gade. Men stadions har deres egne regler. Mere bliver tilladt indenfor end udenfor. Racisme burde slet ikke forekomme, heller ikke på fodboldstadions. Ethvert menneske har ret til respekt uanset hudfarve, og det er godt, at der nu bliver taget fat på at standse racismen på internationalt niveau. I yderste instans skal en fodbolddommer afbryde en kamp, hvis racistiske tilråb bliver gentaget. Det skete to gange i Bulgarien-England forleden. Men kampen blev spillet færdig. Reglen er ikke uden problemer. Hvis et hold er bagud, og tilhængerne ønsker at få kampen standset, kan de råbe racistiske udtryk, så dommeren må gribe ind. Og så ekstrem som sport på øverste niveau er blevet, er mange parate til at udnytte enhver regel og mulighed for at vinde eller undgå at tabe. Et andet sted kan vi begynde. Herhjemme sker det meget ofte, at tilskuerne råber "ludersøn" efter en dommer, hvis de mener, han har dømt forkert - selvfølgelig mod deres eget hold. Det tilråb er krænkende og uholdbart, og Dansk Boldspil-Union bør give dommeren eller endnu bedre fjerdedommeren ret til at standse kampen, når tilråbet forekommer. I gentagne tilfælde kan han standse kampen helt. Det er også upassende, når fodboldlandsholdet og andre hold synger den sejrssang, som slutter med "store patter". Det er plat og lummert. Selv om der kan være voldsomme fysiske udfoldelser, når det går hårdest til i fodbold, kan spillet også være elegant. Stemningen på et stadion kan være fantastisk og hjertegribende, og stedet bør ikke være skueplads for latrinære, platte, upassende og racistiske tilråb. Det vil også klæde spillet, hvis elegancen føres videre, når kampen er forbi. Spontan jubel og glæde hører med, og den skal der selvfølgelig være plads til, men den kan også udføres værdigt.

Annonce