Annonce
Debat

Læserbrev: Byg 20.000 hjem til studerende

Portræt/Rabih Azad Ahmed - han er en af spidskandidaterne - serien af samme navn. Foto: Axel Schütt

I disse dage begynder 64.943 nye studerende landet over på en videregående uddannelse. Omkring 12.000 af dem i Aarhus. Dermed er jagten på studieboliger gået ind igen. En boligjagt, der for mange unge er intens og forvirrende.

Ifølge Dansk Byggeri mangler 4.000 nye studerende i Aarhus akut et sted at bo. Nogle af dem kan måske søge midlertidigt ly på en venindes sofa eller i en tantes kælder, men det er ikke alle, der er så heldige. For mange unge er studiestarten et virvar af boligsider, Facebookbeskeder, flyttekasser og fremvisninger, mens man sover på en ny sofa hver uge. Læg dertil introprogrammer, rusture og starten på en helt ny tilværelse i en ny by med nye mennesker. Det er en ustabil start på studielivet, som Danmarks største studieby ikke kan være bekendt. Vi er nødt til at sikre, at de studerende får en stabil start på studielivet.

Radikale Venstre vil derfor sætte 285 millioner kroner af til at sikre 20.000 nye ungdomsboliger over de næste 10 år. Til det formål vil vi oprette en ungdomsboligfond, som skal finansieres ved at fjerne skattefordelene ved forældrekøb. Det skal ikke kun være unge med velhavende forældre, der kan finde en bolig. Fonden skal give støtte til de kommuner, hvor behovet for studieboliger er størst - for eksempel Aarhus, og den skal sikre, at boligerne kan betales på en SU. For selvom der bygges studieboliger i både Aarhus og København lige nu, er mange af dem alt for dyre, til at de studerende rent faktisk betale for dem.

En stabil start på studielivet og en tryg base under studietiden skal være mulig for alle, uanset om man er tilflytter fra Herning eller Herlev, Hjørring eller Jelling. Det skal ikke afhænge af, om ens forældre kan købe en lejlighed til en i midtbyen. Det skal ikke afhænge af, at man har råd til at betale en husleje, der ligger langt over et SU-budget.

Vi politikere taler ofte om, hvor glade vi er for, at flere unge tager en uddannelse. Uddannelse er en investering i Danmarks fremtid og det, vi skal leve og udvikle os af i mange år fremover. Også i Aarhus, Danmarks største studieby. Det bør vi anerkende ved at skabe gode rammer for de studerendes studieliv og sikre, at nye studerende får en stabil start på studielivet.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce