Annonce
Debat

Læserbrev: Byrådet skal ikke diskriminere ved udlejning af boliger

Keld Hvalsø. Foto: Kim Haugaard

Byrådet i Aarhus er på vej til at vedtage forslag, om udlejning af almene boliger, der vil være diskriminerende overfor flere grupper, især mennesker med et handicap og med ikke-vestlig baggrund. Enhedslisten tager skarpt afstand fra denne diskrimination.

"Håndholdt balanceret anvisning" kaldes de nye regler, som for tiden behandles i byrådet. Det gælder muligheden for at leje en bolig i udsatte boligområder, og de nye regler er en meget betænkelig udvidelse af reglerne i "kombineret udlejning", der har været anvendt i flere år.

Reglerne i "kombineret udlejning" handler om at få flere beboere, der har arbejde, til at bo i udsatte boligområder og samtidig begrænse tilflytning af folk på offentlig forsørgelse. Men med de nye regler vil det fremover handle lige så meget om at forhindre især folk med handicap og folk med ikke-vestlig baggrund i at flytte ind.

I Enhedslisten er vi imod diskrimination af mennesker, hvad angår indkomst, handicap, sygdom, etnicitet eller på anden måde social status. Det er samtidig vigtigt, at alle mennesker har en god bolig.

Byrådet ønsker, at anvisning efter statsborgerskab blive erstattet af "ikke-vestlig baggrund". Det begrundes med, at der i regeringens ghettoplan lægges vægt på, at andelen af ikke-vestlige borgere ikke må overstige 50 procent i de almene boligområder.

Men hvad ønsker byrådsflertallet at forstå ved "ikke-vestlig baggrund"? Er det tyrker? Araber? Jøde? Afrikaner? Inder? Koreaner? Eller er det mennesker, hvis far og/eller mor er tyrker? Araber? Jøde? Afrikaner? Inder? Koreaner?

Og hvad med mennesker, der som børn blev adopteret fra Indien eller Korea? Vil man diskriminere efter etnicitet/race, handicap, dagpengemodtagelse?

Men man er åbenbart godt klar over, at man er på gyngende grund, for man spurgt Justitsministeriet, om det overhovedet er lovligt.

Vi er imod det, hvad enten det er lovligt eller ej, for det er i hvert fald diskriminerende. Og så har det jo slet ikke noget at gøre med, om folk har et arbejde.

På samme måde vil man fremover udelukke lejere fra visse almene boligområder, hvis de får førtidspension, dagpenge, sygedagpenge eller er i et ressourceforløb. Med dette indfører man en reel diskrimination af mennesker med handicap, der ikke kan ændre på, at de får førtidspension.

De nye regler er et kraftigt angreb på de almene boliger, der altid har været uhyre vigtig for alle grupper, især de mest udsatte grupper i samfundet. Og noget af det fineste er det demokrati, som er i den almene boligsektor. Det skal vi sikre og ikke sætte ud af kraft, som der her lægges op til.

I virkeligheden er det store værdiskred, at byrådsflertallet ikke ser et problem i at diskriminere efter etnicitet/race, handicap, dagpengemodtagelse.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Blog: Kampen om Kongelunden

Hvor mange af Aarhus´ byrådspolitikere har fri adgang til AGF´s kampe? I og for sig et ret ukompliceret spørgsmål at få besvaret, ikke? Så jeg sendte i god tro en mail til kommunaldirektøren for Aarhus kommune. Der skete ikke det store. En kommunaldirektør har mange vigtige sager at tage sig af, så håbet var vel bare, at det lille ”?” var sendt nedad. Nå, ja! Nu skal man jo ikke komme med udokumenterede påstande, end ikke i en blog, der står for tastaturantens egen regning. Samme mail, men nu i ny retning: Kulturrådmanden og pressechefen. Her var der hul igennem. Pressechefen replicerede: ”Det er byrådsservice i Borgmesterens Afdeling, der kan svare på dette. Jeg tillader mig derfor at sende spørgsmålet videre til dem”. Den mail var fra d.4. november. Åbenbart er det en større sag for byrådsservice at servicere. Jeg troede i min indgroede naivitet, at man ”vidste sådan noget”. Men det gør man ikke, eller måske man ikke ønsker at oplyse om det! Jeg mener blot, byrådspolitikere får honorar for deres arbejde, inkl. en som bekendt ret favorabel orlovsordning. Så burde det ikke være god skik og brug, at alle ”frynsegoderne” også er offentligt kendte. Nu synes jeg jo ikke, at kulturrådmanden skal betale entré for at klippe snoren til åbningen af et nyt hus i den gamle by. Men der er vel andre ”gratis adgange”, som ikke så indlysende. Det er lykkedes mig én (og sikkert sidste) gang at få fedtet mig ind i VIP-loungen uden at slippe en slante, som det hed dengang AIA, var store i århusiansk fodbold. Og derinde, på ryggen af de gamle stadionhaller og med store panoramavinduer ud mod banen, åbner sig en ny verden, ukendt for den, der er vant til at snige sig ind gennem tælleapparaterne med sin selvfinansierede billet og reservationen til et af de solblegede, fesengrønne plasticsæder. Herinde i varmen er der bløde sæder, mad, snacks og drikkevarer. Rundt om bordene sidder i fortrolig snak adskillige kendte, nogle blot lokale koryfæer, andre med genkendelsesfaktor uden for kommunegrænsen. I min egen beklemte, ubekvemme ukendthed er udvejen at få hamstret en sodavand og hilse på serveringspersonalet, som er lige så ukendte, som jeg er. Men her sidder de altså. Forretningsfolk, sponsorer, popmusikere, gamle fodboldstjerner, klubbosserne, deres håndlangere og minsandten også nogle af byens betroede politikere. Gad vide, hvad de taler om? Dagens kamp? Måske, men ifølge en af mine døtres speciale om beslutningsprocesser i det offentlige regi foregår de ofte ved kaffemaskinen, uformelt, uforpligtende, uden for referat. Befinder jeg mig i en VIP-lobby, hvor trafikken går den modsatte vej? Hvor de indflydelsesrige og beslutningstagerne er inviteret ind på lobbyisternes slagmark på en fri ”transfer” eller? Et par timer inden AGF-Brøndby-kampen (på trods af løbebanen, eller måske mere på grund af en kompetent, no-nonsense-træner vandt AGF fortjent 2-1) mødte jeg bag stadion en af kvarterets beboere, som hilste venligt og lettere indigneret spurgte mig, hvad jeg syntes om stadion-planerne med væddeløbsbanens inddragelse etc. Opildnet af min lydhørhed skosede hun de sammenspiste, teflonbelagte, socialdemokratiske cand.scient.pol-drenge, som åbenbart er Aarhus´ nye herskende klasse. Hvis de vil have projektet gennemført, får de deres vilje! Men så slemt bliver det bare ikke. Når pengestærke, gavmilde givere kan give kommunen 500 millioner kroner til at ”løfte” hele området med Friheden, Stadion, Arenaen, JVB, skovene og Mindeparken, og vel at mærke uden at plastre til med boliger på væddeløbsbanen, så ånder alt idyl. Der er dog et andet men: AGF-direktør Jakob Nielsens ønskestadion koster alene 400 millioner kroner. Det giver jo ikke mange midler til et fuldblods atletikstadion, løsning af det evigt tilbagevendende trafikale kaos (der bliver endnu værre med Mols-linjens flytning) og så det helt indlysende behov, Aarhus har: Den store, indendørs multiarena, der kan matche Københavns royale arena og Hernings "Boksen", og som vil være en langt bedre investering for kommunen end et nyt stadion.

Aarhus

Tivoli Friheden vil bygge en ny scene

Annonce