Annonce
Debat

Læserbrev: CO2-udledning, økologi og miljø

Illustration: Jens Nex

I Århus Stiftstidende 29. december harcelerer Jørgen Lund Christiansen mod økologi og fremhæver igen konventionelt landbrug.

Hvad klimaeffekt angår er det korrekt, at der måske kan være en lille fordel ved konventionelt landbrug, hvis der dyrkes helt optimalt (videnbaseret). Det ændrer dog ikke ved Danmarks ansvar for at nedbringe CO2-udledningen. Den enkelte må tage ansvar, men vigtigst er det, at modige politikere træder i karakter.

Her må arbejdes med reduktion af flytransport, anden transport, bygningsopvarmning - og også nedbringelse af landbrugets samlede areal i Danmark. Sammen med Bangladesh er Danmark det mest intensivt dyrkede land i verden. Landbrugsjord udgør 61 procent af vores areal (ifølge FAOstat 2017).

Lige så alvorlig som klimakrisen er krisen inden for biodiversitet (arternes mangfoldighed). Danmark har forpligtet sig til at nå FN's 20 biodiversitetsmål - og har kun udsigt til at nå to af disse til tiden! Færre dyrearter, insekter og naturarealer kan få konsekvenser for menneskeheden (ifølge FN's chef for biodiversitet Christina P. Palmer).

Spredning af sprøjtegifte er medvirkende til en enorm tilbagegang i vores biodiversitet. Viben, lærken og sangfugle er i tilbagegang. Det samme gælder harer, agerhøns og dyr i det åbne land. Vilde blomster findes ikke i nærheden af sprøjtede marker.

Af Danmarks forbrug af sprøjtegifte tegner landbruget sig for de 99 procent (ifølge Danmarks Statistik). På landbrugsarealet dyrkes hovedsageligt dyrefoder, der er medvirkende til vores alt for store svineproduktion. Vi er det land i verden med flest svin pr. indbygger! Vores grundvand er i fare - det har flere kommuner, bl.a. Aarhus og Skanderborg set. Her diskuterer man forbud mod sprøjtegift på marker nær vandboringer. Miljøministeren, der nu også forstår dette problem, vil forbyde sprøjtning nær boresteder og plante mere skov. Man er klar over, at vi uden indsats får ødelagt grundvandet på grund af nedsivning om 10-20 år.

Tilbage til økologien: Det er vel kun forståeligt, hvis forbrugerne i stadig højere grad foretrækker økologiske produkter. Det er forbrugernes eneste mulighed for at sikre, at man ikke spiser fødevarer med rester af sprøjtegifte i - uanset om man i dag kan måle det eller ikke.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

'Juldamperen' Svanen sejler igen efter ulykke: - De nødvendige sikkerhedstiltag er afsluttet

Leder For abonnenter

Forudsigelig blæst om vindmøller

Aarhus Kommune har et ædelt mål: At blive CO2-neutral i 2030. Det får vidtrækkende konsekvenser. Vi kommer både til at spare, hvor vi kan på alt, som udleder CO2. Vi kommer til at dyrke meget mere særligt CO2-opslugende natur. Og så kommer vi selvfølgelig til at bidrage, hvor vi kan til at fremme vedvarende energi - vindmøller, for eksempel. At vi både skal og bør byde ind på en omstilling til vedvarende energi, det er vi næppe uenige om, vel? Men når det kommer til, hvor for eksempel vindmøllerne kan stå i vores kommune, så har vi balladen. Lige nu er tre placeringer i offentlig høring, og ikke overraskende er der blæst om alle tre. For det første ser kommunen for sig, at der godt kan stå nogle kæmpevindmøller på Aarhus Havn. Det har udløst protester fra beboere på Aarhus Ø, hvilket bestemt ikke kan overraske. Som vi tidligere har skrevet i en leder i denne avis: Hvis man leder efter ballade, så kan man være sikker på at få det ved at rejse vindmøller midt i den udsigt, som beboerne i de nye prestigebydele nær havnen i Aarhus har betalt kassen for. Og egentlig er det jo heller ikke fair at spolere deres havudsigter med snurrende og blinkende møllevinger, som de ikke lige havde set komme, da de købte deres lejligheder, vel? Dernæst har kommunen behændigt foreslået andre vindmøller så tæt op ad kommunegrænsen mod Favrskov og Syddjurs, at det ikke generer ret mange af Aarhus Kommunes egne borgere. I Syddjurs har de dog set, hvad der er i gære ved Vosnæs - og fra Syddjurs' borgmester Ole Bollesen (S) er der kommet en officiel protest: Det vil ødelægge landskabsoplevelsen med mere ved Kalø Vig, skriver han. Hvilket flugter fuldstændigt med, hvad borgere i nærområdet også påpeger. Og de har jo ret. Heller ikke her vil møllerne pynte. Tilbage er placeringen tæt på trafikknudepunktet, hvor Djurslandsmotorvejen møder E45. Den synes umiddelbart mest oplagt af de tre, for her er i forvejen en vis støj fra trafikken og i øvrigt planer om at plante masser af vild, CO2-opslugende natur til glæde for både klima, grundvand og friluftsvenner, uanset om de går op i flora, fauna eller bruger naturen til motion eller hundeluftning. Men også her er der ballade om planerne, som går ud over særligt beskyttet natur. Så her foreslår Danmarks Naturfredningsforening, at Aarhus Kommune laver aftale om, at møllerne kan rykkes lidt ind i Favrskov, hvilket vores gode naboer her næppe vil være med til. For det vil begrænse mulighederne for at byudvikle ved Søften. Så hvad nu? Vi har skrevet det før: Drop planerne om møller nær Aarhus og send dem til havs, hvor de generer mindst.

Annonce