Annonce
Læserbrev

Læserbrev: Coronaindgreb skaber arbejdsglæde

Som et arbejdsmæssigt revolutionært pust er coronavirusset kommet ind og har foræret mig tilstrækkelig tid til forberedelse af min undervisning.

Lørdag morgen 4:55 sad jeg i sofaen og arbejdede med en glæde og kreativitet, som jeg ikke har oplevet i seks-syv år. Jeg havde været vågen siden 3:30. Vendt og drejet og kvalificeret et væld af idéer til, hvordan jeg bedst kunne skabe rammerne for god undervisning og vigtig læring. Da resten af familien stod op, præsenterede jeg stolt min undervisningsplan for næste uge, og søndag formiddag delte jeg den med mine kolleger. Jeg var spændt på mandag morgen, hvor jeg igen skulle mødes med mine to 7. klasser over videokonference og præsentere planen for den kommende uge.

Jeg har også været på Aula flere gange henover weekenden. Skrevet til to elever i min ene 7. klasse og ønsket dem tillykke med fødselsdagen lørdag. Læst rigtig mange enormt positive tilkendegivelser fra forældre over det arbejde, som vi laver for deres børn gennem denne skolelukningsperiode.

Gennem ugen har der i det hele taget været megen kontakt med forældrene. Der har været telefonsamtaler - flere gange også med de samme forældre - hvor det er blevet diskuteret, hvordan undervisningen bedst kunne gribes an for netop deres barn. Der har været videomøder med hele klassen, videomøder med arbejdsgrupper i klassen og sågar enkeltvis med elever. Daglige videomøder i forskellige arbejdsmæssige fora som Udskolingsdansk, Årgangskoordinatorerne, Udskolings-, Årgangs- eller Klasseteams.

Alt sammen i et forsøg på at gribe undervisningen an på den bedst mulige måde, hvor eleverne udfordres fagligt og menneskeligt i et socialt inkluderende fællesskab med opgaver, som er inspirerende og åbner op for ny læring.

Men hvorfor er denne arbejdsglæde kommet samtidig med en national skolelukning? Jeg tror, at det hænger nøje sammen med den beslutning, der er truffet på Elsted Skole i udskolingen.

I løbet af den først skolelukningsuge kom der anbefalinger fra undervisningsministeren, kommunens rådmand, nødråb fra forældre og elever, og nu har vi reageret på disse og begrænset antallet af undervisningstimer. Vi har besluttet at skære det ugentlige undervisningstimetal ned med en tredjedel, men jeg har naturligvis stadig den samme arbejdstid.

Min hustru, som både er privatansat og har sin egen virksomhed, bemærker dog tørt, at hun synes, at jeg nu arbejder meget mere end den sædvanlige 40-timers arbejdsuge.

Som et arbejdsmæssigt revolutionært pust er coronavirusset kommet ind og har foræret mig tilstrækkelig tid til forberedelse af min undervisning. Det er bare ærgerligt ikke at være i samme lokale som mine elever, og undervisningen, forberedelsen, vejledningen og rettearbejdet skal nu gøres hjemmefra.

I morges stod jeg op 6.15, bagte kanelsnegle, satte flag og lys på kagerne, fik mine tre børn op til deres hjemmeundervisning, hejste Dannebrog i haven, tændte for computeren og mødte 7.c klokken 8.30 på skærmen.

Én af pigerne har fødselsdag i dag, og det skal naturligvis fejres under videomødet, inden dagens undervisning går i gang.

Når vi er på den anden side af denne coronakrise og skolelukning, håber jeg, at jeg har tid og overskud til fortsat at reflektere over den gode undervisning samt arbejdsglæden og kæmpe for at få begge dele tilbage i folkeskolen. Den gode undervisning er i høj grad betinget af, at vi ikke hele tiden er på som undervisere, men får tid tilbage til at forberede den gode undervisning.

Illustration: Jens Nex
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Åbn butikken og spred glæde i byen

På en køretur gennem en af vore mindre provinsbyer i det skønne forårsvejr, så jeg byens butikker holde åbent for salg. Der var mennesker i gadebilledet, og ved byens største modetøjsbutik gik kunderne ind og ud ad døren. Inde i butikken gik kunderne rundt og udviste hensyntagen til hinanden. Det var en rigtig dejlig oplevelse at se åbne butikker og glade mennesker i gadebilledet. Der er hos de fleste mennesker behov for at vende tilbage til en problemfri hverdag, og byens butikker er dem, der er bedst til at visualisere positive begivenheder – og en tro på fremtiden. Åbn butikken, og gør kunderne glade. Alle bliver vindere. Byens borgere kan opleve glæden ved at se mennesker i gadebilledet – og åbne butikker. Butikkerne skaber salg og fungerer stadigvæk som arbejdsplads. Byen går fra at være ”død” og mennesketom til atter at være "levende” og aktiv. Er det at udvise dårligt samfundssind at holde sin butik åbent for salg – eller er det sund fornuft? Er det bedre at holde butikkerne lukkede og risikere at gå konkurs i juni måned fremfor at sikre overlevelsen ved at sælge til de kunder, der gerne vil købe? Danskerne kan sagtens tilpasse sig en situation, der gør det nødvendigt at opføre sig på en anden måde end tidligere, og man kan sagtens selv finde ud af at vise det hensyn, der er nødvendigt. Detaillisterne kan sagtens finde ud af at holde deres butikker åbne og samtidig ”hjælpe” kunderne til udvise de nødvendige hensyn. Et nedlukket Danmark over en længere periode fører til en ny ”istid”. De detaillister, der holder deres butikker åbne for salg, gør os alle en stor tjeneste. Glade mennesker i gadebilledet gør hverdagen festligere for alle – derfor er det en god ide at holde butikkerne åbne for salg. At skulle vente hele eller halve år på en normalisering ødelægger alt for den private sektor, og det er jo, når alt kommer til alt, den private sektor, der skaber forudsætningerne, for at Danmark er et velfærdssamfund. Lad os åbne butikkerne og bevise, at vi godt kan tage hensyn til hinanden uden at blive formanet herom af regeringens forskellige ministre. Det danske forår er skønt. Lad os komme ud og nyde det i fulde drag. Lad os få lov til at købe nyt forårstøj til garderoben.

Aarhus

Leder af daginstitution har travlt: Børnene er velkomne - forældrene skal nødigt indenfor

Aarhus

Ingen hjælp at hente: Lang næse til kulturens fyrtårne i Aarhus

Annonce