Annonce
Læserbrev

Læserbrev: Den bedst mulige busbetjening

Besparelsen på regionale busser sikrer ro. Nu skal vi i fællesskab nytænke hele mobilitetsområdet, og regionen går selvfølgelig forrest. Om få dage træder Midttrafiks nye køreplan i kraft, og nogle lokalsamfund får dermed færre busforbindelser end tidligere. I den forbindelse efterspørger Århus Stiftstidende i sin leder tirsdag 18. juni 2019 ("Oplagt at regionen gentænker buskørslen"), at Region Midtjylland på vegne af kommunerne påtager sig opgaven med at gentænke den kollektive trafik.

Der er ingen tvivl om, at der forude ligger et stort og vigtigt arbejde med at gentænke mobilitetsområdet. I det arbejde påtager Region Midtjylland sig naturligvis en vigtig rolle – og arbejdet har faktisk været i fuld gang længe. Også på trods af politisk usikkerhed om det regionale demokratis fremtid. Men vi må understrege, at nytænkning af mobiliteten i en hel region er en opgave, der kun kan løses i fællesskab.

Netop evnen til at understøtte og sikre samarbejde og partnerskaber på tværs af særinteresser er en afgørende del af regionens eksistensberettigelse. Det er det, vi nu er i gang med i forhold til den kollektive trafik. Sammen med kommunerne, lokalsamfundene og det fællesejede trafikselskab, Midttrafik, skal vi sørge for, at borgerne får de bedst mulige offentlige transporttilbud. Selvfølgelig inden for den økonomiske virkelighed, der nu engang sætter rammerne for al offentlig aktivitet.

Sidste år udgav regionsrådets midlertidige udvalg for kollektiv trafik deres tanker om fremtidens mobilitet. Med udgangspunkt i det arbejde og i den viden og erfaring, regionen besidder, er vi nu gået på jagt efter bæredygtige, grønne og innovative transportløsninger, der tager højde for borgernes reelle behov.

I løbet af de seneste mange år har udgifterne til busser udviklet sig på en måde, så de ikke længere stod mål - hverken med regionens økonomi eller med udviklingen i behov og efterspørgsel. Regionen bruger således ikke færre penge på busserne, men priserne for buskørsel er steget, mens indtægterne er faldet. Samtidigt er der på mange busafgange ingen eller meget få passagerer. Derfor skal vi tænke nyt. For eksempel med en videreudvikling af Flextrafik eller implementering af el- eller brintbaseret transport.

Det er også vigtigt at slå fast, at der også efter 30. juni 2019 er et stærkt regionalt busrutenet. Regionen bruger i 2019 337,6 millioner kroner på kollektiv trafik ud af et samlet budget til regional udvikling på 513,4 millioner kroner. Udover kollektiv trafik skal de penge fordeles på en række samfundsvigtige områder, bl.a. giftgrunde, råstoffer, uddannelse og kultur.

Med besparelserne har vi sikret en økonomisk bæredygtig regional kollektiv trafik – næste skridt er at fremtidssikre den. Den opgave har vi som region og regionsråd i allerhøjeste grad taget på os.

Annonce
Anders Kühnau. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Østjyderne taber på regeringens manglende ambitioner for infrastrukturen

Trængselsproblemerne på det østjyske vejnet er til at tage og føle på. For østjyderne betyder det, at køkørsel dagligt frarøver dem tid, som kunne have brugt meget bedre med familien eller på arbejdet. For de østjyske virksomheder skader trængselsproblemerne mulighederne for at skabe vækst – tid er, som bekendt, penge. Det er med andre ord en fuldstændig uholdbar situation. Både for østjyderne og de østjyske virksomheder, men også for samfundet i sin helhed, fordi vi går glip af vækst og arbejdspladser. Køkørslen koster nemlig et samfundsøkonomisk tab på over 20 milliarder kroner om året. Penge, der kunne have været brugt til vores fælles velfærd og på en fortsat ambitiøs grøn omstilling. Der er behov for en ambitiøs infrastrukturplan, som kan sætte ind, der hvor trængselsproblemerne er størst. Et behov, som altid har haft høj prioritet i Venstre. Sidste år var vi med til at lande en ambitiøs infrastrukturaftale, og i Østjylland bragte aftalen gode nyheder. For med planen skulle E45 udvides både på strækningen mellem Aarhus S og Aarhus N med anlægsstart allerede i 2021 og på strækningen mellem Vejle og Skanderborg S med anlægsstart i 2023. Dertil kom kapacitetsforbedringer på rute 26 og udbygning af rute 15 og en enighed blandt aftaleparterne om at prioritere en fortsat udbygning af E45 fra Aarhus og op mod Randers i en kommende flerårig plan. Samlet set et løft af infrastrukturen i Østjylland på 6,3 milliarder kroner. Ja, faktisk kunne vi næsten ikke få armene ned. Men lykken var kortvarig. Under valgkampen måtte man forstå på Socialdemokratiet, at også de havde store ambitioner om at investere i infrastrukturen. Der var nærmest ingen grænser for, hvor mange vejprojekter, som skulle igangsættes, og det kunne kun gå for langsomt. Derfor må det også undre de østjyske vælgere, at regeringen - med transportminister Benny Engelbrecht i spidsen - i sommer besluttede at skrotte den infrastrukturaftale, som den tidligere regering forhandlede på plads. Man fandt fra regeringens side, at der var behov for at starte helt forfra med et såkaldt blankt kanvas. Og blankt er det til stadighed. Nu er der gået et halvt år, og der er endnu ikke indkaldt til forhandlinger. Transportministeren vil end ikke sætte noget konkret tidsperspektiv for, hvornår forhandlinger skal gå i gang. I værste fald skal vi helt frem i 2022. Det er dybt problematisk, at regeringen hænger i bremsen. Der er store infrastrukturelle udfordringer nu og her, og der er behov for investeringer nu. Vi kan ikke vente til 2021, 2022 eller senere. Så kære regering, lad os nu komme i gang med forhandlingerne, så vi kan få de nødvendige investeringer på plads.

Aarhus

Bundsgaard: Jeg ser flere fordele ved at afskaffe rådmandsstyret

Annonce