Annonce
Debat

Læserbrev: Den dag pædagogikken ikke slog til

vuggestuepædagogikpædagogbørnbesparelsersparebørneområdetforringelsernex

Mandag klokken 17 er jeg endelig klar til at vende snuden hjemad. Jeg er frustreret og ked af det! I eftermiddag har jeg ikke kunnet løse min opgave.Mandag eftermiddag slog pædagogikken bare ikke til.

Det er snart 10 år siden, jeg blev færdig som pædagog og startede på mit første job i en vuggestue i Aarhus. Jeg ELSKER, at jeg på mit arbejde er så privilegeret, at få lov til at følge små mennesker gennemgå stor udvikling på ganske kort tid. Jeg føler mig heldig over at have et arbejde, som giver mig smil på læben, mange kram, sjove oplevelser og spændende udfordringer.

Mit arbejde er ikke bare leg og børnepasning.

Nej - jeg er stolt over at være en vigtig del i udviklingen af hele mennesker med selvtillid og højt selvværd, som er glade og i trivsel. Jeg er stolt over at kunne begrunde overfor forældrene, kolleger og omverden HVORFOR jeg gør, som gør. Mit arbejde og dermed de aktiviteter, jeg igangsætter, er nemlig altid fagligt begrundet og med børnenes udvikling som omdrejningspunkt.

Pædagoger: I er superhelte uden kappe, og I fortjener både ros og anerkendelse for den kæmpe opgave, I hver dag løfter!

Men i mandags slog pædagogikken ikke til.

Normeringerne er historisk dårlige, og det sætter sit præg på dagligdagen. Al forskning viser, at for at børnene er i god trivsel og udvikling, så skal børnene færdes i miljøer, som både inspirerer og udfordrer dem, og det kræver fagligt bevidste voksne. Uden fagligt personale bliver daginstitution blot et pasningstilbud uden fokus på det enkelte barns nærmeste udviklingszone.

Mandag eftermiddag vidste jeg godt, hvad børnene havde brug for, men jeg havde ikke mulighed for at udføre det. Mandag eftermiddag manglede jeg hænder! Mandag eftermiddag manglede børnene varme arme, varme hænder, omsorg og nærvær.

Klokken 15.30 skal jeg være eneste pædagog i vuggestuen sammen med en dygtig medhjælper og en ny vikar. Vi har 23 vuggestuebørn. Nogle under ét år. Nogle lige over et år. Nogle børn, som stadig sover. Mange, som græder og har brug for trøst. Alle med et behov for ro og nærvær.

Derfor må min kollega blive, selvom hun egentlig har fri. Efter cirka en halv time går min kollega hjem, og kort derefter skal vikaren gå. Klokken 16 er der 17 vuggestuebørn, som jeg og en medhjælper har ansvaret for. Børnene græder, og vi sidder begge med tre børn på skødet.

Medhjælperen opdager, at et barn har lort i bleen, og her stiger stressniveauet i min krop. Jeg kan ikke sidde alene med 16 børn, som er trætte og kede af det, mens hun skifter barnet, og jeg hører mig selv sige, at barnet ikke kan blive skiftet lige nu! Ordene gør ondt og runger hult i rummet.

I dét øjeblik føler jeg, at jeg ikke slår til. Heldigvis kan vores vikar blive, selv om hun har fri, og hjælpe barnet, men ordene sidder fast i min krop og i mine tanker. Fagligheden, pædagogikken og jeg kommer til kort, og må gå på kompromis med den allervigtigst opgave i en vuggestue; nemlig opfyldelse af helt basale behov. Børn, som ikke fik det nærvær, de havde brug for, den rene ble, de havde krav på, og den trøst, de higede efter.

I dag er det torsdag, og oplevelsen har endnu ikke sluppet min krop.

Kære politikere - hverken børn eller voksne kan være tjent med så dårlige vilkår! Før det seneste kommunevalg var 80 procent af jer enige i, at vi skulle have minimumsnormeringer! Alligevel skal der i år spares igen, og nu begynder jeres besparelser at ramme os, hvor det gør rigtig ondt.

Vi taler ikke om at skære ned på aktiviteter eller på indkøb af legetøj - det er allerede på et minimum. Nej - vi taler om livsforringelser for børn og voksne i landets institutioner.

Dygtige pædagoger forlader faget både frivilligt, og fordi de varme pædagoghjerter ikke kan bære at være vidne til de helt urimelige forhold, børnene færdes i.

Kære politikere - I beder os reagere, når vi oplever mistrivsel og tegn på omsorgssvigt, men når vi råber højt om, at vilkårene er så dårlige, at det skaber mistrivsel og offentligt omsorgssvigt, så lukker I jeres øjne og ører og ignorere vores råb om hjælp.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AGF

Se de vilde billeder: AGF-triumf i Herning

Leder For abonnenter

Klimatosse: Kåringer er det sunde tilbageblik

Når et år rinder ud, så er det ensbetydende med, at der ses tilbage, hvilket også giver anledning til en masse kåringer i mange forskellige kategorier indenfor lige så mange forskellige områder. En af disse kåringer stod Dansk Sprognævn og DR1-programmet Klog på Sprog for i sidste uge, da årets ord blev kåret. Det er lyttere af programmet, der har indsendt deres bud på, hvilket ord, der indrammer 2019 på bedst mulige måde. Flere end 200 forskellige ord blev indstillet til kåringen, som endte med vinderen Klimatosse. Året 2019 har på mange måder været et klimaår. Der har været masser af fokus på klimaet, og der er ikke kun i Danmark, men i hele verden. Det er blandt andet også derfor, at Time Magazine - amerikansk nyhedsmagasin, der siden 1927 har kåret årets mand/kvinde og siden 1999 årets person - har udpeget Greta Thunberg som årets person i hele verden. Den unge svenske teenager har formået det, som så mange andre har haft svært ved; at få klimaet bragt til bred debat og få det ud til hele det politiske spekter, hvor alle har skullet forholde sig til det. Og det var det, der blandt andet skete til det danske folketingsvalg. Og det var i timerne efter valgresultatet, at ordet klimatosse blev født, da Pia Kjærsgaard (DF) undervejs i sin tale til sit parti brugte ordet klimatosse, da hun skulle finde en forklaring på partiets elendige valgresultat. Tilbage til de årlige kåringer, som vi næsten ikke kan undgå at blive mindet om i december og januar. Uanset om det er i sportens verden, hvor der skal hyldes for de bedrifter, der har fået os til at juble, eller om det sker i erhvervslivet eller andre steder i vores samfund, så er årsskiftet altid en god anledning til at stoppe op, ser tilbage og sende en hyldest til de, der har gjort noget godt, de, der har skilt sig ud - og uanset om det er ord eller handlinger, så er det vigtigt at tage en puster i dagligdagen og huske på, at alt ikke er skidt og elendigt, men der faktisk også er grund til anerkendelse og begejstring. Og det er der mange eksempler på i vores lille land i løbet af et år. Hverdagen fylder os med svindelsager i både Forsvaret, i Skat og mod de socialt udsatte, som i Britta Nielsens tilfælde. Der er nok af politiske slagsmål og balladesager, der er altid én eller flere, der på de sociale medier er parate til at svine andre til for at hævde sig selv. Hverdagen er præget af den slags, og blandt andet derfor er det sundt for os at huske tilbage på de store stunder - og selv om de kan føles små og uden betydning, så udgør de en vigtig del af et års forløb.

Aarhus

Nyt i sagen om efterladte børn: To frihedsberøvet og en anholdt

Annonce