Annonce
Læserbrev

Læserbrev: Den lokale skole er afgørende for landsbybørnene

Fremtidens folkeskole skal også ses ud fra corona-erfaringerne, der f.eks. peger på manglende udeplads og for snævre klasserum. Klima- og biodiversitet-kriserne bør sammen med coronaen være baggrund for vores debat om skolestrukturen.

Debatten om skolestrukturen i Skanderborg Kommune har været på corona-pause i små to måneder. Det har vist sig, at borgmesteren havde ret, da han spåede, at udgangspunktet vil have ændret sig, når vi kommer ud på den anden side. Vi er ikke kommet gennem coronakrisen endnu, men mange holdninger står allerede for skud, og nye er kommet til. De nære relationer er opprioriteret, hvorfor flere ønsker sig væk fra byerne. Debatterne om klima, biodiversitet og corona har tilsammen lært folk, at vi i stedet skal satse på et robust samfund.

Udviklingen af en ny skolestruktur var tænkt bundet op på en åben dialog. Her er coronaen kommet i vejen. Foreløbig lempes der ikke på forsamlingsgrænsen på 10 personer. Til sammenligning er der indsamlet små 5.000 protestunderskrifter, som er et tydeligt udtryk for et ønske om åben samtale. En samtale, som er vigtig. Det vil være katastrofalt for fællesskabet i kommunen, hvis vi hopper på den by/land konfrontation, de eksterne konsulenter lægger op til. Heldigvis skal man ikke være blind for, at en pæn del af underskrifterne er kommet fra byfolk, som kender de små lokale skolers styrke.

Der må findes ny måde at føre samtalen på, når borgermøderne af gode grunde er blevet ikke-eksisterende. Nogle steder har man nået at afholde et indledende borgermøde. Men selv her har borgerne brug for at høre, hvorfor politikere kan rose et borgerforslag på borgermødet for senere at finde ud af, at en del af forslaget hører under et andet udvalg og derfor ikke skal undersøges nærmere. Det er debat på systemets betingelser.

Krisen om vores skolestruktur er for en stor del selvskabt. Det har været overset i budgetterne, at tilflyttede familier har børn, som også skal i skole. Det har også været en overraskelse på Fælleden, at lokalsamfundene på landet ikke synes om, at man forsøger at udpege de små skoler til at betale regningen for overraskelsen. Det havde lokalsamfundene vist ikke set komme. Vores rådhus hedder trods alt Fælleden, fordi det skal beskæftige sig med det, der er fælles for os alle. Den lokale skole er afgørende for landsbyerne og landsbybørnene. Når man som barn kommer i skole, åbner der sig en ny verden. Man lærer om abstrakte værktøjer som tal og bogstaver, men også om historie, samfund og natur på det sted, man er en del af. Skolen er en central funktion for den socialisering, som gør børnene til en aktiv del af lokalsamfundet. Nærhed skaber tryghed og forståelse. Strukturdebatten er startet ud fra økonomiske overvejelser. De er stadig relevante. Men fremtidens folkeskole skal også ses ud fra corona-erfaringerne, der f.eks. peger på manglende udeplads og for snævre klasserum. Klima- og biodiversitet-kriserne bør sammen med coronaen være baggrund for vores debat om skolestrukturen. Hvis ikke den debat kommer nu, vil den komme om et år eller to. Og hele tiden skal vi huske, at det er børnene og deres udvikling, som skal have den skarpeste fokus. Det skal ikke være et konsulentfirmas forældede forestillinger.

Tegning: Nex
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Østjylland For abonnenter

Tog på Odderbanen springer stationer over – og det bliver de ved med et stykke tid endnu

Annonce