Annonce
Læserbrev

Læserbrev: Der er ikke meget karakterfrit over endnu et Aarhus-forsøg med folkeskolen

karakterkarakterfrikarakterfri hverdagskolesmiley nex

Forsøget med karakterfrie skoler i Aarhus er et slående eksempel på de udfordringer og den værdikamp, der udspilles i folkeskolen. Der rykkes intet ved de store linjer, men der eksperimenteres på livet løs med børnenes hverdag.

I den seneste tid har der været meget omtale af forsøget med såkaldt "karakterfri hverdag" her i Aarhus. Det er en sympatisk tanke med fokus på trivsel og færre tests, der ligger bag. Den kan vi bestemt støtte.

Desværre resulterer forsøgsordningen i forvirring, opstiller falske forhåbninger og står i vejen for den langsigtede udvikling af folkeskolen, når den af vores skolerådmand Thomas Medom (SF) udråbes som karakterfri hverdag. Reelt underlægges børnene stadig samtlige eksamenskarakterer og nationale test. Så hverdagen er langt fra karakterfri.

Vi sætter et stort spørgsmålstegn ved, om hverdagen bliver karakterfri af, at man fjerner standpunktskarakterer. For er det virkelig dem, der presser børnene mest? Mange har oplevet, hvordan et skoleår, om det så er i folkeskolen, i gymnasiet eller på universitet, hurtigt kommer til at handle om de store eksamener. Fylder disse måske ikke i en hverdag, der i de senere år netop er blevet gearet mere og mere mod at præstere i disse?

Når man har spurgt elever i folkeskolen, har mange ofte givet udtryk for, at standpunktskarakterer reelt kan have en afstressende effekt, fordi man får en klar udmelding og mulighed for at forbedre sig. Som barn er det godt at vide, hvor man står. Vi ønsker langt færre karakterer i folkeskolen, men børn og forældre skal ikke sidde usikre tilbage og være tvunget til at gætte, når det kommer til deres faglige niveau.

I forsøgsordningen er tanken da også, at børnene i stedet for karakterer skal have mere feedback. Samtidig hører vi lærernes formand Anders Bondo sige til Politiken: "Generelt føler lærerne i forvejen ikke, at de kan give en tilfredsstillende undervisning til eleverne. Buen er allerede spændt, og derfor siger lærerne fra".

Hvordan skal de århusianske lærere så finde ekstra tid til at give konstruktivt feedback? Det er et godt eksempel på, hvad der sker med forsøgsordninger, når kommunen ikke afsætter midler til dem. Så ender de nemlig som endnu en byrde på lærernes i forvejen hårdt prøvede skuldre.

Forældre vildledes til at tro, at den lokale folkeskole nu har afskaffet karakterer. Det er langt fra tilfældet. Desuden er det kun en mindre gruppe børn, der er med i forsøgsordningen.

I Københavns Kommune har de netop samlet flertal for at skære brugen af karakterer ned til et minimum for at mindske præstationspresset. Det er ikke et forsøg, men en reel forandring i hverdagen for alle børn i København.

Det er ikke forsøgsordninger og flere projekter, vi har brug for i Aarhus, men modet til at tro på visionen om folkeskolen og træffe de langsigtede beslutninger, der giver alle børn og unge en bedre hverdag.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Jo bedre, vi finder sammen, jo bedre fremtid

En gruppe forældre slår alarm, fordi Aarhus Kommune vil ændre skoledistriktet i Åbyhøj. Gammelgaardsskolen vil få flere elever fra Bispehaven, og nu truer mange forældre med at flytte deres børn fra den skole til en privat. De mener, at børnene fra Bispehaven vil kræve flere ressourcer af Gammelgaardsskolen, fordi indvandrerbørnene, der kommer, har sværere ved at læse end etnisk danske børn. Det kan ramme dem, der i denne gruppe har brug for ekstra støtte. Ændringen af skoledistriktet har været i høring. Der er kommet 137 svar, 115 fra forældre, der advarer mod udvidelsen, og skolebestyrelsen ser forslaget som meget problematisk. Den har stor forståelse for, at der skal findes en løsning for børnene i vestbyen. Nu har 11 procent af eleverne på Gammelgaardsskolen behov for sprogstøtte. Det kan skolen håndtere, men bestyrelsen ser en fare i at få flere elever, der har brug for støtte. Det vil kræve ekstra ressourcer og ekstra penge. Måske skal der oprettes en ekstra klasse på skolen. Fra det nuværende distrikt skal potentielt 77 børn begynde i skolen. Hvis Bispehaven kommer med, er der 25 flere. Som det ser ud, skal fem elever fra Bispehaven ind i hver af de sandsynlige fire børnehaveklasser. Forældrenes bekymringer er også, at skolen ikke har plads til endnu en klasse. I forvejen har ikke alle klasser deres eget klasseværelse alene. Charlotte Korsgaard Nielsen er talsmand for Åbyhøj Dagtilbud og indstillet på at finde en løsning. Men gruppen er ikke inviteret til dialog. Her kan kommunen begynde. Tag alle med på råd og til debat om, hvordan sagen bedst klares. Jo mere viden, der ikke kommer til de rette, jo større er uvisheden og usikkerheden. Rådmand Thomas Medom (SF) erkender, at Gammelgaardsskolen allerede løfter en stor opgave for integrationen, og der følger nogle ressourcer med, siger han. Medom har ret i, at alle har et ansvar for alles børn. Men situationen er ulykkelig, og vi har ikke brug for flere parallelsamfund. Jo bedre, vi finder sammen, jo bedre bliver fremtiden.

Annonce