Annonce
Debat

Læserbrev: Der må være andre muligheder end at rive gode boliger ned

Ifølge regeringens udspil om at nedbryde og at foretage gennemgribende fysiske forandringer af udsatte boligområder, den såkaldte "ghettoplan", påtænker Aarhus Byråd meget store ændringer af Gellerup og Bispehaven.

For Gellerups vedkommende skal der ske en nedrivning af yderligere 600 familieboliger. Dette bevirker, at der skal ske en nedrivning af yderligere ni blokke, heraf eventuelt salg af én blok. Hvad angår Bispehaven, er der foreslået nedrivning af tre blokke i alt 318 boligenheder. For de berørte boligorganisationers vedkommende skal der udarbejdes en udviklingsplan med højst 40 procent for almene boliger, som skal godkendes af Transport-, Bygnings- og Boligministeriet.

Det er uforståeligt, at Gellerup igen skal udsættes for yderligere nedrivninger af gode familieboliger. Gellerup har lige været og er ude i store forandringer, som er vedtaget på demokratiske afstemninger. De nye forslag kommer overhovedet ikke til afstemning blandt beboerne. Dette gælder også for boligforeningerne, som rammes af, at deres boliger skal nedrives frem til 2030.

Genhusning skal ske i samarbejde med de berørte boligforeninger. For de beboere, som skal flytte, kan det medføre store økonomiske udgifter. Ved nybyggeri vil udgiften til en ny bolig være langt større, idet omkostningerne ved nybyggeri er langt dyrere. Det vil være svært for mange beboere at finde økonomi til at betale den langt større husleje.

Jeg forstår ikke, at demokratiet skal sættes ud af spil, hverken beboerne eller boligforeninger får nogen indflydelse på de radikale ændringer, som er udtænkt af byrådet. Jeg vil opfordre de berørte boligforeninger til at tage sagen op i deres repræsentantskaber.

I øvrigt så må der være andre løsningsmuligheder end at rive gode boliger ned. En løsning vil være at lade de berørte boligforeninger finde nogle løsningsmuligheder for at finde løsbare ændringer, som vil være til gavn for beboerne. Dette bør ske i samråd med BL Danmarks Almene Boliger, kreds 5 i Aarhus.

Aarhus Byråd ved borgermester Jacob Bundsgaard har underskrevet en aftale om udsatte boligområder i Aarhus Kommune, inden en lovgivning på området er blevet udarbejdet af Folketinget. Der kan trods alt komme visse justeringer i forbindelse med lovgivningsarbejdet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

SF's lønloft lugter af misundelse

Skal der været loft på, hvor meget en topchef i en privat virksomhed i Danmark må tjene? Ja, det mener SF, som torsdag aften kom på banen med et forslag, hvor man vil komme uligheden i samfundet til livs ved at diktere, at en topchef maksimalt må tjene 20 gange så meget som virksomhedens lavestlønnede. Diskussionen er væsentlig. Det er den. Uligheden i samfundet er altid relevant at tage fat i og have fokus på, men at tro, at vi kan og skal løse det hele med strammere regler, er ikke ligefrem den mest sympatiske vej at gå. Det hele bliver serveret af SF's Jakob Mark med et citat om, at han ikke forklare, hvorfor der er mennesker, der skal tjene 36 millioner kroner om året. Det er simpelthen for nemt og uden for kontekst at servere et politisk forslag med sådan en tagline. Det svarer til at himle op over, at der er fodboldspillere, der tjener en kvart milliard om året og derfor vil regulere det. Ja, beløbene kan virke absurde, men hvis virksomheden eller fodboldklubben tjener dobbelt så mange penge i dag som for ti år siden, blandt andet fordi topchefen eller fodboldspilleren gør det fremragende, er det så ikke fair, at deres løn også stiger 100 procent, så lønningerne følger med omsætningen? Håbet med SF's forslag er selvfølgelig, at den med den laveste løn kommer tættere på toppen, og derfor udjævner uligheden, men det er forslaget ingen garanti for. Lønloftet kan også betyde, at topchefen blot får mindre i ren løn og dermed betaler mindre til statskassen, for så at få resten af lønnen på den ene eller anden kreative måde.

Annonce