Annonce
Læserbrev

Læserbrev: Derfor fører kameraovervågning af fiskerne til røde CO2-tal

Annonce

Den danske fisk er ved at gå fra grøn til rød på CO2-bundlinjen, selvom den har alle forudsætninger for at bidrage positivt til klimaregnskabet.

Kameraovervågningen af fiskeriet i Kattegat skal sikre, at færre fisk bliver smidt ud, men er det blevet undersøgt, hvor stor en procentdel af disse discard-fisk, der rent faktisk overlever? Hvad sker der i øvrigt med alle de ”landede” småfisk? Der er for eksempel minimal dansk efterspørgsel på pighvar under en vis størrelse. – Og når småfiskene ikke kan afsættes herhjemme, bliver de fragtet til Italien, som gerne vil have dem. Hvem taber i det spil? Fiskerne, som må sælge pighvar til absurde 15 kr./kg, men først og fremmest klimaet, da fiskene selvsagt skal fragtes fra Danmark til Sydeuropa.

I stedet for at søsætte dødfødte politiske initiativer burde vi lade den nye, tilsyneladende både mere klimabevidste og ydmyge generation sætte klimakursen.

Forleden blev jeg interviewet af to 7.-klassespiger, som havde projektuge i skolen, og som i denne forbindelse skulle lave en fremlæggelse om bæredygtighed i fiskeri. "Hvad er forskellen på almindeligt og 'grønt' fiskeri?", spurgte de mig. Jeg forklarede, at sidstnævnte bliver udført med respekt for miljøet, og at fangstmetoderne er skånsomme – både overfor havbunden og overfor fiskebestandene.

Da pigerne spurgte ind til, hvad bæredygtighed i salget af fisk består i, svarede jeg, at det handler om, at vi fiskehandlere tænker over, hvor meget og hvad vi køber ind på auktionerne, så vi kan nå at sælge fiskene og dermed undgår madspild. Skulle det alligevel ske, at vi har fisk til overs, kan vi for eksempel tilbyde dem via stop-madspilds-appen TooGoodToGo.

Den nye generations interesse for den grønne fisk og de fine teknologiske tiltag (kameraovervågning ej inkl.) mod at gøre fiskens vej til forbrugeren mere miljømæssigt forsvarlig bliver dog ofte gjort til skamme af virkelighedens griskhed.

For nylig læste jeg en artikel, som beskrev, hvordan norsk torsk sendes til Kina, hvor den fyldes med vand og kemikalier, inden den sendes tilbage til Europa. Hvorfor? Nordmændene sparer dyr arbejdskraft i hjemlandet, kineserne tjener penge på at udføre arbejdet, og franskmændene får billig (om end kemikalie- og vandpumpet) torsk. Med andre ord er det cool cash, der tilsyneladende retfærdiggør torskens 'tour de CO2'.

Det er måske i virkeligheden her, bæredygtigheden i fiskeriet starter – eller slutter. Med penge, drevet af efterspørgsel.

Og den franske forbruger, der køber en norsk-kinesisk torsk, sparer måske nok et par euro, men prisen for klimaet – og i øvrigt også kroppen – er høj, for både smag og kvalitet ryger i svinget. Måske det i stedet er på tide at spørge som fremtidsforskeren Anne Skare Nielsen: Hvad er vi villige til at give slip på for at kunne gå fra mere til bedre?

Jeg må indrømme at jeg, efter at være blevet interviewet af folkeskoleeleverne, har fået lidt ondt i maven. For den nye generations iver og virkelyst ift. at redde klimaet risikerer at drukne i politik og pengestrømme.

Jeg foreslår, at vi fremadrettet viser både vores børn og unge samt fiskere mere tillid. Så skal de gode, grønne løsninger nok komme!

I mellemtiden kan vi jo i fællesskab overveje, om vil vi have mere af den usælgelige og 'røde' fisk; fisk, der er fanget via rovdrift, fisk' der er fløjet tværs over kloden og tilbage, fisk, som er solgt, selvom den er udenfor sæson? – Eller bedre fisk: Fisk, der er fanget på en miljømæssigt respektfulde måde, og som er handlet etisk forsvarligt med fokus på kvalitet frem for kvantitet.

Vi skal turde lade den nye generation stille spørgsmålene og måske endda søsætte løsningerne, hvis den 'røde' danske fisk skal blive grøn på CO2-bundlinjen.

Illustraton: Jens Nex
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus For abonnenter

Da Aarhus blev slået tilbage til start: Coronavirus har taget Smilets By i førergreb

Aarhus

Unge i Aarhus tager mundbind til sig: - Det føles ikke så usædvanligt mere

Aarhus

Sommervejret lokker folk frem - men alle er gode til at holde afstand og tage hensyn

Annonce