Annonce
Læserbrev

Læserbrev: Derfor ret til tidligere pension

Vi lever i et ulighedssamfund. For eksempel dør ufaglærte før akademikere. En akademiker lever i gennemsnit over syv år længere end en ufaglært. Jeg føler mig overbevist om, at årsagen er, at den ufaglærte typisk har et fysisk hårdt, nedslidende arbejde og ofte begynder på arbejdsmarkedet allerede som 17-årig. Derimod er akademikeren tit først færdiguddannet som 28-årig. Og når han/hun kommer i job, er arbejdet normalt ikke så hårdt ved kroppen.

Derfor er den kommende ens, høje pensionsalder på for eksempel 68-72 år endnu mere uretfærdig end den nuværende pensionsalder. Ufaglærte og faglærte i LO vil simpelthen få en alt for kort ”tredje alder”, hvor de kan glæde sig over gode oplevelser med ægtefælle og børnebørn, dyrke deres fritidsinteresser, tage på ferie osv. uden at have forpligtelser på et job.

Derfor bør der indføres en ret til at gå fire år tidligere på folkepension, hvis man har arbejdet for eksempel 40 år på arbejdsmarkedet. Årene på arbejdsmarkedet kan belyses gennem ATP-indbetalinger for mindst et halvtidsjob. Perioder som arbejdsløs eller på barselsorlov skal selvfølgelig tælle med.

Der er tale om en ret, men ikke en pligt til at gå på folkepension tidligere! Mange vil sikkert fortsætte med at arbejde. Men for dem, der er mærket af det hårde slid – og som gerne vil opleve en del år i ”den tredje alder” - giver det en mulighed for at sige farvel til arbejdsmarkedet på en værdig måde.

Nogle lønmodtagere er slidt op endnu tidligere, fysisk eller psykisk. Det kan for eksempel dreje sig om lærere i folkeskolen, socialrådgivere, jurister eller håndværkere. Hvis de for eksempel kun har en tredjedel eller halvdelen af deres arbejdsevne tilbage, bør de kunne få en førtidspension. Den skal de i givet fald søge om – og det skal ingen rolle spille, hvor mange år de har ATP-indbetalinger fra.

Det er vigtigt, at arbejdsgiverne også laver markante forbedringer af det dårlige arbejdsmiljø, som er årsagen til nedslidningen. Samtidig skal Arbejdstilsynet have fornyet styrke ved at fjerne de senere års nedskæringer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

'Juldamperen' Svanen sejler igen efter ulykke: - De nødvendige sikkerhedstiltag er afsluttet

Leder For abonnenter

Forudsigelig blæst om vindmøller

Aarhus Kommune har et ædelt mål: At blive CO2-neutral i 2030. Det får vidtrækkende konsekvenser. Vi kommer både til at spare, hvor vi kan på alt, som udleder CO2. Vi kommer til at dyrke meget mere særligt CO2-opslugende natur. Og så kommer vi selvfølgelig til at bidrage, hvor vi kan til at fremme vedvarende energi - vindmøller, for eksempel. At vi både skal og bør byde ind på en omstilling til vedvarende energi, det er vi næppe uenige om, vel? Men når det kommer til, hvor for eksempel vindmøllerne kan stå i vores kommune, så har vi balladen. Lige nu er tre placeringer i offentlig høring, og ikke overraskende er der blæst om alle tre. For det første ser kommunen for sig, at der godt kan stå nogle kæmpevindmøller på Aarhus Havn. Det har udløst protester fra beboere på Aarhus Ø, hvilket bestemt ikke kan overraske. Som vi tidligere har skrevet i en leder i denne avis: Hvis man leder efter ballade, så kan man være sikker på at få det ved at rejse vindmøller midt i den udsigt, som beboerne i de nye prestigebydele nær havnen i Aarhus har betalt kassen for. Og egentlig er det jo heller ikke fair at spolere deres havudsigter med snurrende og blinkende møllevinger, som de ikke lige havde set komme, da de købte deres lejligheder, vel? Dernæst har kommunen behændigt foreslået andre vindmøller så tæt op ad kommunegrænsen mod Favrskov og Syddjurs, at det ikke generer ret mange af Aarhus Kommunes egne borgere. I Syddjurs har de dog set, hvad der er i gære ved Vosnæs - og fra Syddjurs' borgmester Ole Bollesen (S) er der kommet en officiel protest: Det vil ødelægge landskabsoplevelsen med mere ved Kalø Vig, skriver han. Hvilket flugter fuldstændigt med, hvad borgere i nærområdet også påpeger. Og de har jo ret. Heller ikke her vil møllerne pynte. Tilbage er placeringen tæt på trafikknudepunktet, hvor Djurslandsmotorvejen møder E45. Den synes umiddelbart mest oplagt af de tre, for her er i forvejen en vis støj fra trafikken og i øvrigt planer om at plante masser af vild, CO2-opslugende natur til glæde for både klima, grundvand og friluftsvenner, uanset om de går op i flora, fauna eller bruger naturen til motion eller hundeluftning. Men også her er der ballade om planerne, som går ud over særligt beskyttet natur. Så her foreslår Danmarks Naturfredningsforening, at Aarhus Kommune laver aftale om, at møllerne kan rykkes lidt ind i Favrskov, hvilket vores gode naboer her næppe vil være med til. For det vil begrænse mulighederne for at byudvikle ved Søften. Så hvad nu? Vi har skrevet det før: Drop planerne om møller nær Aarhus og send dem til havs, hvor de generer mindst.

Annonce