Annonce
Debat

Læserbrev: Dilettantisk ansvarsfralæggelse

Almaz Mengesha (LA), byrådsmedlem i Aarhus Kommune. Foto: Axel Schütt

Det har været en dilettantisk opførsel at være vidne til Socialdemokraternes ansvarsfralæggelse for deres fejldisponerede og underfinansierede budget for 2018.

Dilettantisk, fordi vi først var vidne til Peder Udengaard (S) blamere sig på national radio med påstanden om, at det var regeringens skyld, at Aarhus Kommune traf beslutning om at basere sin økonomi på midler, de ikke var sat i udsigt. Ligeså dilettantisk har det været, at høre borgmesteren efterfølgende udtale, at det såmænd var en helt bevidst strategi, på trods af advarsler fra egne embedsmænd og Indenrigsministeriet, at de byggede deres budget med fugle, de ikke havde i hånden; Det var nemlig blot en strategi for at lægge maksimal pres på regeringen.

Nu rammer virkeligheden Socialdemokraterne, de 241 millioner udeblev, og de foreslår nu, at pengene skal findes ved at skære ned på en række kernevelfærdsområder. Mest går det udover magistratsområderne Sundhed og Omsorg, der står til at skulle spare 92 millioner, og Børn og Unge, der står til at skulle spare 85 millioner.

Mindst går det udover borgmesterens afdeling, der kun står til at skulle spare 8,6 millioner, ligesom Kulturforvaltningen kun skal spare 12 millioner.

Man har således valgt grønthøstermetoden og bedt alle forvaltninger om at spare forholdsmæssig deres andel af det samlede budget på 21 milliarder, i stedet for at bede direktørgruppen om at komme med forslag til besparelser, hvor der ikke skæres i kernevelfærden, og hvor der alene skal findes midler i de overflødighedshorn af kulturaktiviteter og administrationsomkostninger, kommunen har.

Nu er der så lagt et nyt og revideret spareforslag ud for Børn og Unge. Et forslag, som er diffust i sin formulering om: "Rammebesparelse på skoleområdet". Konkret betyder det, at man vil fjerne 0,3 procent af alle skolens midler, så alle skolebørn rammes på deres lejrskole eller madordninger. Herudover indgår takststigninger på daginstitutionsområdet. I virkeligheden er der tale om en skjult skat for de forældre, der benytter sig af dagtilbuddene.

Jeg kan ikke acceptere, at borgmesterens fejldispositioner øger skatten for den enkelte århusianer og forringer forholdene for vores ældre, handicappede og børn.

Jeg vil gerne tage ansvar for at få Aarhus Kommunes økonomi på ret køl igen. Jeg tror på, at vi kan hente besparelserne med en slankere og mere effektiv administration, med mindre bureaukrati og en højere grad af udlicitering. De greb, mener jeg, danner et vigtigt fundament for at få Aarhus Kommunes økonomi tilbage på sporet igen. Jeg vil derfor i de kommende forhandlingerne argumentere insisterende for at spare på kulturmidlerne, forbruget af eksterne konsulenter, mindske administration og udlicitere konkurrenceegnede opgaver, fremfor at fjerne midler fra kernevelfærden.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Aftenskolerne i Aarhus gør en kæmpe forskel

En halv million århusianere deltager årligt i aktiviteter, som de folkeoplysende skoler laver i Aarhus – det gør naturligvis en kæmpe forskel for århusianerne og byens liv. I uge 45 fejrede vi folkehøjskolernes 175-årsjubilæum – aftenskolerne er en udløber af hele den folkelige bølge, der skyllede ind over Danmark fra slutningen af 1800-tallet og frem og som er en vigtig del af det fundament, som vores demokrati står på. De folkelige bevægelser udspringer af et stort ønske om at give hele befolkningen adgang til viden og uddannelse for at understøtte en demokratisk udvikling af vores land. En del af dette ønske var oprettelse af de folkeoplysende skoler (aftenskolerne). De skulle sikre, at en bred del af borgerne – i fritiden fik mulighed for, via viden, indsigt og demokratisk kompetence, at bidrage til udviklingen af den enkelte og samfundet. I Aarhus er dette arbejde fortsat en stor succes. Succes kan måles på mange forskellige måder – her er et par bud på, hvorfor vi mener, skolerne i Aarhus er en succes. Første succeskriterie er, at rigtig mange borgere benytter sig af skolernes tilbud – og det gør århusianerne. I 2018 deltog over en halv million i en-dags-arrangementer, mens næsten 100.000 borgere deltog i aftenskolernes mere traditionelle virksomhed i form af kurser og forløb. Der er naturligvis tale om gengangere i både kursustallet og en-dags-arrangementerne. Men vi taler om tal, som tilnærmelsesvis kan sammenlignes med hhv. besøgstallene i Den Gamle By eller tilskuertallene til AGF's hjemmekampe. Så de folkeoplysende skoler er en meget vigtig del af byens kulturliv og en vigtig brik i det demokratiske og folkeoplysende arbejde. Et andet succeskriterie for os er, at skolerne også når bredt ud til forskellige befolkningsgrupper i vores by. Først og fremmest sker det, fordi aftenskolerne udbyder et utroligt bredt spektrum af kurser og tilbud. Men det sker også, fordi vi i Aarhus Byråd har prioriteret at give et tilskud til betalingen for forskellige lavindkomstgrupper. Dette tilskud kommer særligt studerende/lærlinge, pensionister og folk uden for erhverv samt handicappede til gavn. Det er grupper, som ellers ikke er de flittigste brugere af byens øvrige oplysnings- og kulturtilbud. Så også målt ud fra dette kriterie er skolerne en succes. Endelig bidrager de folkeoplysende skoler ift. rigtig mange vigtige dagsordener i vores by. De hjælper med, når vi skal give tilbud til genoptræning af mennesker med hjerne- og trafikskader eller skader i bevægeapparatet. Skolerne har også gode tilbud til borgere, som risikerer at glide ud i ensomhed, og der er tilbud med fokus på en bedre integration af borgerne i vores by. Og i samspil med bibliotekerne gør de en kæmpe indsats for folkeoplysning, litteratur og demokratisk debat, ligesom de i samarbejde med fritids- og idrætslivet gør en ganske betydelig indsats for foreningslivets trivsel og understøttelse. Så også her er der tale om en succes. Man må aldrig hvile på laurbærrene, og det gælder også aftenskoleområdet. Der har løbende været en debat om, hvorvidt vi bruger for mange midler til området på handicapområdet, og nogle har været bekymret for, at der er sket et fald i antallet af skoler over de seneste fem-syv år. Begge dele er vigtige spørgsmål at rejse, men vi synes, at der også findes nogle gode svar på dem. Først til spørgsmålet vedrørende aktiviteter for borgere med et handicap. Vi står alle tre bag det brede flertal i byrådet, der ønsker at give ALLE borgere spændende tilbud og udfordringer gennem deltagelse i aftenskolevirksomhed. Vi forestiller os, at hvis du er fysisk eller psykisk udfordret, er det ekstra godt og vigtigt at få mulighed for at deltage i spændende og varierede aktiviteter. Og det er aftenskolerne rigtig gode til at tilbyde. Hvis man er psykisk sårbar eller deprimeret, har et midlertidigt eller permanent bevægelseshandicap eller er socialt udfordret, kræver det bare nogle andre rammer, end det er tilfældet for os andre. Mindre hold og/eller flere undervisere, ja måske endda andre fysiske rammer – og det koster penge. Midler, som vi mener, et rigt samfund som det danske skal prioritere. Men der skal naturligvis også være tilbud til de øvrige borgere – og det er der. Faktisk benyttes mere end 80 procent af de samlede aftenskolepladser i Aarhus af borgere uden handicap - så der er plads til os ALLE, både dem, som må leve med et handicap, og dem som lever uden, og langt de fleste pladser bruges altså på mere traditionel aftenskoleaktivitet. Slutteligt – det er rigtigt, at der er blevet færre aftenskoler i Aarhus over årene, men nedgangen ser ud til at være stoppet, og variationen i de udbudte kurser og aktiviteter har aldrig været større, så man rammer en stor del af den århusianske befolkning med gode tilbud. Vi mener alle tre, at folkeoplysningen er en af grundstenene i det danske demokrati. Derfor et det fortsat vores ønske at sikre en stærk folkeoplysning for alle århusianere.

Annonce