Annonce
Læserbrev

Læserbrev: Dit bibliotek er med til at styrke vores demokrati

Demokratiet var i krise, og blandt folkeoplysende kræfter var man klar over, at der skulle kæmpes for at udvikle det spirende folkestyre.

Annonce

Vidste du, at Danmark fik den første bibliotekslov for 100 år siden? 5. marts 1920 vedtog Danmark, som blot det andet land i verden en lov for biblioteksområdet. En lov, der har været en hovedhjørnesten i opbygningen og udviklingen af de danske folkebiblioteker.

Midt i det moderne danske demokratis største krise vedtog man for 100 år siden en bibliotekslov. Lige efter første verdenskrigs afslutning, midt mellem et flertal af danskere i Sønderjylland havde stemt sig 'hjem' til Danmark, og kongen en god måned senere afsatte regeringen ved et statskup, vedtog Folketinget landets første bibliotekslov. Men hvorfor nu det?

En del af forklaringen var, at demokratiet var i krise, og blandt folkeoplysende kræfter var man klar over, at der skulle kæmpes for at udvikle det spirende folkestyre. Kun 20 år efter systemskiftet, der gav Folketinget den reelle magt i landet, og kun fem år efter indførelsen af den lige og almindelige valgret, var ideen om et oplyst folk fundamentet for demokratiet. Og derfor skabtes folkets bibliotek.

I Aarhus Kommune bestod biblioteksvæsenet i 1920 af et yderst beskedent folkebibliotek i Vestergade 23. Man havde også statsbiblioteket, som kom til i 1902 – de var tilsammen kun åbent for udlån fire timer om ugen. Bogsamlingen bestod af langt under 100000 bøger og tidskrifter. Vedtagelsen af biblioteksloven klargjorde, at Aarhus var håbløst bagud på området. Samtidigt gjorde elendige forhold i lokalerne i Vestergade, at man i 1928 besluttede at opføre et egentligt hovedbibliotek. Det skulle ligge i Mølleparken, og stod færdigt i 1934. Biblioteket i Mølleparken har fungeret som sådant frem til 2015, da Dokk1 blev byens nye super bibliotek. Der var helt frem til 1940'erne kun tre-fire egentlige filialer i Aarhus by. I omegnskommunerne kom man endda langt senere i gang. Viby blev bygget i 1956, Risskov 1960 og Åby i 1971, inden da var her kun yderst begrænset biblioteksbetjening.

Lige siden da har kommunens biblioteker arbejdet for at understøtte og udvikle bibliotekslovens formål, eller som det hedder i den gældende bibliotekslov fra 2000: ”Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet”.

Bibliotekerne er altså meget mere end blot en bogsamling med gode historier til udbredelse af læsning, men en regulær mulighed for at være en deltagende medborger. Folkebiblioteket var og er stadig et projekt, der skulle understøtte demokratiet, og som sådan har formålet ikke forandret sig frem til i dag. Udbredelsen af den demokratiske ide er simpelthen dybt forankret i bibliotekernes virke.

Så nok er vores demokrati levende og stærkt, men det er i dag også udfordret på en række parametre. Mængden af nyheder, som vi hele tiden mødes af, er massiv som aldrig før. Og med de sociale medier har alle mulighed for at deltage i den offentlige samtale, men tonen lige nu afskrækker ikke bare mange voksne, men flertallet af unge fra at diskutere holdninger online.

Så skønt Danmark er i toppen af verdensranglisten for reelt demokrati gennem åbne valg, er tilliden til politikere, centrale institutioner og etablerede medier bemærkelsesværdig lav.

Netop her spiller folkebiblioteket og dets grundtanke om borgernes adgang til viden og læring som indgang til samfundet en helt central rolle.

Biblioteksloven forpligter nemlig alle kommuner til at skabe et folkebibliotek med adgang for alle borgere i alle aldre. Både som stedet, der skaber mulighed for at myndige og deltagende medborgere kan få adgang til reel information og viden, men også som det lokale sted, der skaber mulighed for at deltage og skabe debat og kultur i fællesskab.

På bibliotekerne her i Aarhus Kommune kan du derfor også opleve meget mere end blot udlån af bøger. Vi arbejder hele tiden for at være et både nærværende og nødvendigt tilbud for alle borgere, som søger viden, og som ønsker at engagere sig i samfundet gennem debat, brugerinvolvering og anden social interaktion.

Biblioteket arbejder i borgernes og demokratiets tjeneste, til gavn for et oplyst og vidende samfund, og vi er stolte over, at borgerne i kommunen benytter os så flittigt - og hvor ville du egentlig gå hen, hvis biblioteket ikke var her?

Steen Bording Andersen (S), formand for Danmarks biblioteksforening, byrådsmedlem i Aarhus, og Hüseyin Arac (S), byrådsmedlem og næstformand for kulturudvalget i Aarhus, og Mahad Yussuf (S), byrådsmedlem og medlem af kulturudvalget. Pressefoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
coronavirus

Live: Regeringen indfører krav om mundbind i offentlig trafik hele døgnet

Annonce