Annonce
Debat

Læserbrev: Drop nu de besparelser på handicapområdet

handicappede handicap aarhus byråd kronik støtte spare nex

Åh nej, ikke igen! Vil dette spare-mareridt på voksenhandicapområdet da ingen ende tage?!

Efter at politikerne i Aarhus Byråd i mange år har udsultet området og endelig anstændigvis tilførte området midler for et par år siden, troede vi, at nu var det slut med sparekniven på området. - Men nej!

Endnu engang må denne gruppe af vores allersvageste medborgere stå for tur, når politikerne skal ud at finde penge igen - og denne gang vel at mærke penge, som er brugt, uden at man vidste, om man havde dem.

Området kan på ingen måde tåle flere besparelser. Forholdene på bostederne er efterhånden så ringe, at det balancerer på kanten af misrøgt af mennesker, der er henvist til opbevaring og afvikling, og for hvem livet ikke skal leves, men blot gå. Der er mange eksempler på forfærdelige omsorgssvigt rundt omkring.

Der er sparet så meget på personalenormeringen, at der alene er tale om basal pleje - og det også, selvom man er et ungt menneske. Der er ingen muligheder for udflugter, aktiviteter eller oplevelser ud af huset. Selv de sølle fem feriedage om året, som byrådet endelig vedtog for et par år siden, er nu i spil til kun at blive til tre feriedage om året.

Og personaler rundt omkring på bostederne og aktivitetscentrene er pressede og frustrerede, og mange siger op i frustration over betingelserne, hvilket medfører mange udskift af personaler og mange vikarer.

Det er så godt for de århusianske skoleelever og deres forældre, at det voldsomme spareforslag er taget af området, og tillykke med, at byrådet lige kunne fremtrylle nogle millioner til dette område, så sparekniven ikke skal stikke så dybt. Flot stået sammen, og flot kæmpet.

Og så er det, man tænker - kunne dette så ikke også lade sig gøre for de voksne handicappede? Kan man ikke også trylle for dem? Vil Aarhus - landets næststørste by - der udvikler på alle områder - virkelig være bekendt at afvikle dette område? Aarhus Kommune er nu placeret næstnederst i statistikken over landets 98 kommuner, der betaler mindst pr. voksne handicappede borger!

Men disse borgere bliver ikke hørt, for de kan ikke råbe højt eller mobilisere et kæmpe netværk af støtte. Og vi pårørende har ikke kræfter til at kæmpe disse kampe, da vi har rigeligt at se til med at tage vare på vores børn, selvom de er flyttet hjemmefra. Det er et livslangt arbejde, hvor man tilsidesætter sit eget liv.

Så byråd - drop nu de besparelser. Det er ganske enkelt uanstændigt og umenneskeligt og kan få fatale konsekvenser.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Bears vandt snævert i København

Blog

Erindrings-containere

Da jeg forleden skulle have gudstjeneste i domkirken, kom jeg i god tid og besluttede mig for, at gå en tur i de omkringliggende gader, inden jeg skulle ind og have kjolen på - som man siger i min branche. Der er nu også noget særligt ved at gå rundt om morgenen i en søndagsstille by. Et par søvndrukne fædre er blevet sendt ud med barn og barnevogn, for at mor kan få en time ekstra på øjet, et ungt festramt menneske søger efter en åben kaffebar, og en enkelt turist kommer skramlende med sin rullekuffert. Men når byen på den måde er overladt til sig selv og duerne, kragerne og mågerne, så er det, synes jeg, også som om tiden står lidt mere stille, Eller måske er det nærmere som om erindringerne - både ens egne personlige og de fælles historiske - presser sig mere på. Har man som jeg haft en fortid i byen husker man måske begivenheder, gamle venner man gik rundt sammen med, søde piger, der boede henne om hjørnet. Nogle gange er det så også som om kvarterets gamle bygninger og havets nærhed taler om endnu ældre tider, om kannikker, sømænd, handelsfolk og larmende drukkenbolte. Og er du først i dét hjørne er det lidt ligesom at du blidt løftes ud af 2019 for at blive en lille del af byens store erindring. Og har du så oven i købet, som jeg havde det forleden, et ærinde inde i domkirken, så er det en stemning eller fornemmelse, der ikke sådan lige slipper dig. Domkirken er, som så mange andre af de mange gamle kirker vi er privilegerede med her i stiftet, også en erindrings-container. Billederne, gravminderne, døbefonten, hele bygningsværket er som lag af historie, der har lejret sig i rummet. Ikke død historie, men historie der taler til os, der lever og trækker vejret her i 2019 med alt, hvad dertil hører. Den gamle kirke husker for os alle, og derfor rummer den os alle. Da jeg kom hjem til Aarhus for fire år siden var det efter 28 års fravær. Det var godt at være tilbage. Vi travede rundt i gaderne, genoplevede gamle stemninger og glædede os over gensynet. Men der gik et par år, før jeg begyndte at få øje på alle højhusene, byggerierne og boligområderne, der var skudt op siden vi forlod byen i 1988. Det var ligesom mine øjne indtil nu havde nægtet at se dem. Det gamle Aarhus havde i min bevidsthed ikke villet vige pladsen for det nye. Der findes et sted inde på YouTube, en lille film, der er optaget på en køretur fra Randersvej og ind gennem Aarhus i netop 1988. Det var den film, der blev ved at med at spille for mit indre blik, og som også gjorde jeg hele tiden forventede at møde de gamle venner og kærester nede på gågaden. Sådan kan fortiden nogle gange lægge en tung hånd på vores skulder. Ikke mindst, når vi bliver ældre og den af gode grunde fylder mere og mere, og vi gerne vil tale om den, indtil vores børn får et træt udtryk i øjnene. Men hvad jeg gerne vil undgå – og her kommer jeg tilbage til mit ærinde den anden søndag – det er, at historien også helt bemægtiger sig kirkens historiske rum. Forstået sådan, at det der siges inde i den, hele tiden har adresse til os og det mudrede og sammensatte menneskeliv vi lever nu og her i dag. Nok er den en erindringscontainer, kirken, og nok er det vigtigt, at vi har historien med os, men det er her og nu, vi trasker rundt i gaderne mellem hinanden, og det er ordene til os om dét, der først og fremmest er på færde herinde under de gamle hvælvinger.

Aarhus

SF og Alternativet vil indføre betalingsring for bilister i Aarhus: - Vi bliver nødt til at bruge både pisk og gulerod

Østjylland

Trods forsinkelser og aflysninger: Friske tal viser stor stigning i letbanens passagertal

Annonce