Annonce
Læserbrev

Læserbrev: Efterskoleelever - er vi blevet glemt og overset?

Jeg synes, jeg har kæmpet med alt, hvad der har stået i min magt, for at hjælpe til. Nu sidder jeg med følelsen af, at vi unge ikke bliver lyttet til.
Annonce

Nu er vi nået langt i vores Covid-19-situation. Derfor skal der nu handles fornuftligt og forsvarligt, ellers kan det hele falde til jorden igen.

I snart fire uger har Danmark og resten af verden været vendt på hovedet. Der er ingen, som har en normal hverdag, og det er der gode grunde til. Vi skal passe på vores ældre og vores samfund. Det er noget, vi skal stå sammen om. Alt dette har jeg fuld respekt for. Jeg har fulgt alle de anbefalede forholdsregler og tilpasset min hverdag til omstændighederne. Jeg har haft stor forståelse for de valg, som regeringen har truffet. Jeg har rost dem, fordi jeg er stolt af det land, jeg bor i. Jeg har gennem alle fire uger udsat mine egne behov, af hensyn til de udsatte i vores samfund. For mig lå det naturligt, at Danmark blev lukket ned.

Op til pressemødet tirsdag 6. april omkring genåbning af samfundet var min optimisme høj. For mig var det oplagt, at vi kiggede på, hvordan vi nu kunne få eleverne på de højere klassetrin tilbage i uddannelse. På efterskolerne vil vi således kunne 'isolere' os i vores små samfund. Men det gik ikke efter mine forhåbninger.

Statsminister Mette Frederiksens udmelding lød på, at vuggestuer, børnehaver, og skoleelever fra 0. til 5. klasse kunne vende tilbage til hverdagen fra 15. april. Derimod skulle ældre skoleelever, efterskoleelever og gymnasieelever blive hjemme til og med tidligst 10. maj. Alle afgangsprøverne for i år blev aflyst.

Da jeg hørte dette, gik mine tanker i stå. Jeg kan på ingen måde få det til at give mening. I mine øjne, er rækkefølgen forkert. Der er på tidligere pressemøder blevet advaret omkring de små børn, fordi mange af dem netop ikke ved, hvordan de skal takle sådan en situation, som vi er i nu. De er ikke opmærksomme på hygiejnen og på at holde afstand. Men det er stadigvæk dem, der bliver åbnet op for først.

Tilbage står så alle de ældste årgange, heriblandt os efterskoleelever. Vores efterskoleår er et specielt og enestående skoleår. Et dannelsesår, vi har valgt, inden vi skal videre i det lange uddannelsessystem og ud og bidrage til samfundet med vores uddannelse.

Jeg synes, jeg har kæmpet med alt, hvad der har stået i min magt, for at hjælpe til. Nu sidder jeg med følelsen af, at vi unge ikke bliver lyttet til. Jeg må indrømme, at efter den seneste udmelding var min første tanke at give op. Det var det år! Jeg blev - og er stadig - modløs. Jeg bange for, at hvis de unge ikke kan mærke, at der bliver taget hensyn til dem, så kan man heller ikke forvente, at de viser respekt den anden vej.

Lige nu føler jeg, at jeg har haft sidste skoledag, bare adskilt fra mine bedste venner. Jeg føler, at jeg, sammen med 30.000 andre efterskoleelever, er blevet glemt i debatten.

Ifølge mig er det gået godt indtil nu. Vi har taget hensyn til hinanden, og Danmark har vist en masse overskud og samfundssind. Men efter de seneste tiltag synes jeg, at det hele er vendt på hovedet.

Jeg ved, at alle mennesker er ramt af denne krise. Jeg har også fuld forståelse for, at vi alle bare gerne vil tilbage til vores normale tilværelse. Et efterskoleår kommer bare ALDRIG igen! Nu prioriterer politikerne børnepasning af de små, frem for uddannelse og dannelse af vores unge mennesker.

Betyder en faglig og personlig dannelsesrejse virkelig ikke tilstrækkeligt for politikerne?

Markus Meinhard Wirring, efterskoleelev - Odder. Privatfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

René blev tilbageholdt for ikke at gå med mundbind: Hvor går grænsen for vagternes beføjelser?

Aarhus For abonnenter

Søns misbrug har kostet Bente og Søren penge, søvn og tårer: - Man føler sig magtesløs og mistænkt for at være dårlige forældre

Annonce