Annonce
Læserbrev

Læserbrev: Elbusser er også til glæde for dem, som ikke bor tæt ved letbaneskinner

Så har Aarhus fået de første el-busser, som kørte for første gang søndag 11. august. Det er en stor fornøjelse at køre med disse el-busser, fuldstændig støjsvage, det eneste, man kan høre inde i bussen, er klimaanlægget (aircondition).

Dejlig jævn kørsel igennem Aarhus. Den er også handicapvenlig, da der er en rampe ved den store dobbeltdør. Dejligt, at man også har tænkt tilgængelighed i disse nye busser, hvor der også er plads til kørestole.

Nu skal vi bare have nogle flere el-busser så hurtig som muligt, så Aarhus kan blive CO2-fri på den kollektive trafik.

Nu taler vi jo rigtig meget klima, derfor skal vi selvfølgelig havde skiftet vores dieselbusser ud med el-busser så hurtigt som muligt. Vi skal ikke vente til 2030, bare fordi det er det, man har vedtaget.

Dansk Folkeparti har foreslået i byrådet, at vi skal have el-drift på alle linjer inden 2025, hvis man mener noget med klima og forurening, så kan vi spare mange tusind tons CO2 årligt.

Efter indsættelse af el-busser er det nødvendigt, at man evaluerer letbanen, inden man begynder at etablere en etape 2 og ikke at forglemme de 1,2 kilometer ud på Aarhus Ø til en pris på 100 millioner eller derover. Det kan man finansiere en del el-busser med. På Aarhus Ø kan man jo lave forsøg med førerløse busser, et godt område at af prøve disse i.

Vi ved, at letbaner er rasende dyre at etablere, derfor bliver vi nødt til at se på, om ikke det ville være mere økonomisk med el-busser, som samtidig er mere fleksible. De kan indsættes overalt i kommunen, et letbanetog kan trods alt kun køre på de skinner, der er nedlagt. Letbanetog kan være gode til store afstande.

Det tager også lang tid at få letbanetog etableret, el-busser kan tages i brug ved levering af bussen. De fire milliarder, vi har brugt til letbanens etape 1, vil formentlig aldrig kunne skabe økonomi, og driften af letbanen vil også være meget dyrere end el-busser.

El-busser er også handicapvenlige - det kan man sætte spørgsmålstegn ved med letbanetogene, det er de i hvert fald ikke på flere stationer mellem Odder og Aarhus, og langt værre bliver det mellem Grenaa og Aarhus.

Så fremtidens kollektive trafik må være el-busser til glæde for alle beboere i Aarhus Kommune, også dem, som ikke bor tæt ved letbaneskinner.

Annonce
Illustration: Jens Nex
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Vejen til en bedre skoledag går også gennem skoletoilettet

Noget så basalt som skolernes toiletforhold har stor betydning for elevernes trivsel, læring og sundhed. Mange folkeskoleelever holder sig i løbet af en skoledag, fordi de ikke har lyst eller mulighed for at bruge skolens toiletter – med utilpashed og ubehag, samt symptomer som hovedpine, mavepine, forstoppelse og ufrivillig vandladning til følge. Utilpasheden koster samtidig på koncentrationen og kan derfor gå ud over elevernes læring. Færre toiletbesøg betyder også mindre håndvask og dermed større risiko for at sprede smitsomme sygdomme. Flere ting er på spil, når eleverne beskriver, hvorfor de ikke har lyst til at gå på toilettet. År efter år viser resultaterne fra den nationale trivselsmåling, at over halvdelen af eleverne på 4.-9. årgang ikke oplever skolens toiletter som rene og pæne. Oplevelsen af manglende privatliv ved toiletbesøg er ligeledes blandt årsagerne til, at eleverne ikke har lyst til at bruge skolens toiletter. I Aarhus investerer vi i disse år cirka 30 millioner kroner i at renovere og bygge nye skoletoiletter på de 46 folkeskoler. I 2018-19 er 214 skoletoiletter blevet gennemrenoveret, og der er etableret 28 helt nye toiletter på skolerne, og flere er i støbeskeen. Samtidig har vi netop afsluttet pilotprojektet Fremtidens Skoletoiletter, som skulle undersøge, hvordan vi kan gøre toiletbesøg til en bedre og tryggere oplevelse. Ikke kun byggeteknisk eller teknologisk, men også hvad lærere, pædagoger, ledere og forvaltning kan gøre for at sikre elevernes lyst til at bruge skolens toiletter. Og dermed, hvordan vi investerer pengene bedst. Tre udvalgte folkeskoler i Aarhus Kommune; Sølystskolen, Skovvangskolen og Holme Skole har afprøvet og udviklet nye materialer og teknologier med henblik på at kunne skabe indbydende, hygiejniske og driftssikre toiletforhold på grundskoler. Til gavn for elever og lærere og til effektivisering af drift og rengøring. Alt sammen i samarbejde med og under evaluering af Dansk Center for Undervisningsmiljø. Vi er ikke i mål med toiletterne, det kræver en varig og vedholdende indsats at sikre gode forhold for toiletbesøg på skolerne. Vi har allerede brugt mange penge på at renovere og bygge nye toiletter, men der mangler fortsat midler, hvis alle toiletter på alle skoler skal være tidssvarende. Derfor vil vi fortsat arbejde for at prioritere penge til området. Konklusionen? At det hverken er nok at gøre mere rent, bygge nyt, skabe ventilation eller bruge lys, lyd og belønning til at styre skyl, håndvask og oprydning. Et helt nyt, smart toilet kan være ulækkert, fem minutter efter at det var helt i orden. Det er heller ikke tilstrækkeligt med elev- og forældreinformation, større elevansvar eller mere engagement fra de voksne. Men den gode læring er, at vi ved at inddrage både renovering, psykologiske forhold, elevansvar og organisering kan flytte oplevelsen af toiletbesøg, trygheden og toiletvanerne markant i en positiv retning. Vi får næppe alle udfordringer med skoletoiletter til at gå væk. Det kræver en vedvarende og langvarig indsats. Men vi har gjort os vigtige erfaringer, også når vi skal prioritere bygningsinvesteringer, som nu skal udbredes til skolerne i Aarhus – og andre kommuner må gerne kigge med.

Aarhus For abonnenter

Dyreforsøg: Salamanderen skal lære os at gendanne rygsøjlen

Aarhus For abonnenter

Protester og vedtægt fra 1959 lammer kommunalt trafik-projekt: Halvfærdig busholdeplads i Skåde har en uvis fremtid

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];