Annonce
Læserbrev

Læserbrev: En anbringelse skal altid være den sidste udvej

Dybest set kan vi heller ikke vide os sikre på, at flere tvangsfjernelser vil have den ønsket effekt. Det, der til gengæld virker, er sammenhængende, helhedsorienterede indsatser, hvor man kommer helt tæt på familien.

Annonce

Statsministeren brugte en stor del sin nytårstale på at give en stemme til de mange børn, der oplever omsorgssvigt i hjemmet. Det er en meget vigtig dagsorden, som statsministeren tager fat på her, og jeg helt enige i, at det er en problemstilling, der kræver en større opmærksomhed og pragmatiske løsninger.

Alle børn, der vokser op i Danmark, har krav på en god barndom. En barndom, der er præget af livsglæde, kærlighed, tryghed og stabilitet. Det kan man selvfølgelig ikke være uenig i, men samtidig skal vi undgå, at anbringelser kommer til at handle om kvantitet fremfor kvalitet.

Jeg mener, at vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at hjælpe de udsatte børn. Jeg er dog ikke helt overbevist om, at vi skal til at begynde med at sætte måltal. Anbringelser må ikke være et mål i sig selv. Det kan være den rigtige beslutning i nogle tilfælde – men bestemt ikke i alle. For anbringelse er et meget indgribende værktøj at bruge både over for familien som helhed og særligt over for børnene, der rives ud af trygge rammer.

Samtidig må vi erkende, at ikke alle sager er ens, og det skal vi huske på, når vi sætter barnet først, og barnet skal først. Ydermere viser forskningen, at anbragte børn har en større risiko for at blive ramt af psykiske lidelser, misbrug og hjemløshed. Dermed får anbragte børn svære livsvilkår senere i deres liv. Derfor mener jeg, vi i højere grad bør satse på den forebyggende indsats tidligere i børnenes liv, som på længere sigt kan vise sig at være givtig for barnet og familien som helhed.

Dybest set kan vi heller ikke vide os sikre på, at flere tvangsfjernelser vil have den ønsket effekt. Det, der til gengæld virker, er sammenhængende, helhedsorienterede indsatser, hvor man kommer helt tæt på familien. Der skal være en målrettet indsats til at understøtte den enkelte familie. I de tilfælde, hvor en anbringelse er uundgåelig, skal vi i højere grad forsøge at udbrede brugen af netværksfamilier for at højne kvaliteten af de nødvendige anbringelser.

Jeg anerkender naturligvis, at mange børn har levet dysfunktionelt, ulykkeligt og har vist tydelige tegn på mistrivsel i alt for mange år uden at have fået den rette hjælp. Jeg deler statsministeren ønske og vision om i langt højere grad at sikre en rettidig indsats for børn i udsatte positioner.

Om vi fjerner for mange eller for få børn fra hjemmet, ved jeg ikke. Den beslutning skal dog tages, når alle andre muligheder er udtømt.

Illustration: Jens Nex
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Danmark

Overlæge: Jeg har aldrig set en så langvarigt kritisk syg patient på intensiv som Flemming

Aarhus

Dagens corona-tal: Ja tak - lad os bare få flere af den slags meldinger

Annonce