Annonce
Debat

Læserbrev: En bøn til Bundsgaard

Mathias Ottesen Nielsen. Privatfoto

Efter sigende skulle Gud have skabt Jorden og alt dens indhold på seks dage. Efter at have skabt alt mellem himmel og jord, kiggede Gud på det og så, at det var godt. Det kunne Gud, fordi han ved alt, ser alt og kender alt. Vi andre dødelige må tit vente med at opdage kvaliteten af de projekter, vi sætter i søen, og således også i Aarhus Kommune.

Borgmester Bundsgaard har kastet sit åsyn på en byggeplads i Aarhus V, Gellerupparken, og konstateret, at den ikke tiltrækker de ressourcestærke danskere, han havde håbet på. Derfor må der tages nye midler i brug - en syndflod af nedrivninger.

Men Bundsgaard er ikke Gud. Det ved de fleste, forhåbentligt også borgmesteren selv. Og for almindelige mennesker gælder der den regel, at tingene udvikler sig.

Hos mine forældre i Gjellerup - en forstad til Herning - er kommunen ved at bygge en ny skole. Jeg har besøgt byggepladsen et par gange, men det er aldrig faldet mig ind at klage over, at skolebørnenes karakterer ikke er steget endnu. Enhver med en lille smule snusfornuft kan forstå, at en ufærdig bypark, lidt byggerod og igangværende renoveringsprojekter ikke tiltrækker særligt mange nye beboere. Men det betyder ikke, at de ikke kommer, når arbejdet står færdigt.

Faktisk tyder alt på, at folk bare står i kø. 150 mennesker var i forleden tilmeldt åbent hus for at se de nye lejligheder i boligafdelingen. Så når flere af dem står færdige, skal der nok være nye beboere, der banker på.

Så kære Jacob. Jeg har en bøn til dig. At du kaster dit blik lidt længere ud i fremtiden, tør se de gode fremskridt i området og dropper idéen om, at det er nødvendigt at stramme garnet yderligere. Det kvæler, som bekendt, barnet.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Ligestillingsministeren skylder stadig svar

Det glæder mig, at mit indlæg (4. november, red.) om regeringens sløvsind på ligestillingsområdet nåede frem til rette vedkommende. Ligestillingsministerens modsvar (8. november, red.) lader dog noget tilbage at ønske, så jeg håber, han læser med endnu en gang. Mogens Jensen forstår mig helt rigtigt, når han tager mig til indtægt for, at ligestillingen ikke halter i Danmark. Faktisk er Danmark det næstmest lige land i EU, kun, overgået af Sverige, ifølge en ny undersøgelse fra EU’s ligestillingsinstitut. Senest har Megafon også bedt danskerne tage stilling til, om kampen for ligestilling mellem kønnene er gået for vidt. Når 43 procent af de adspurgte erklærer sig enige i det udsagn, fortæller det mig, at danskerne generelt oplever en høj grad af lighed. Det kan Mogens Jensen jo tage med, før han taler ligestillingen længere ned, end virkeligheden tillader. Selv om det generelt går godt med ligestillingen i Danmark, mener jeg stadig, der er plads til forbedring. Det ville Mogens Jensen også vide, hvis han læste, hvad jeg skrev. Meget belejligt undlader ministeren fuldstændig at forholde sig til mine tre eksempler på steder, hvor ligestillingen er udfordret. Ligestillingsministeren skylder stadig et svar på, hvad han vil gøre for at hjælpe de mange kvinder i visse etniske minoritetsmiljøer, som lever i social kontrol uden frihed til at bestemme selv. Når Mogens Jensen undlader at forholde sig til en af vor tids største ligestillingsudfordringer, er det så, fordi han ikke har nogen svar på at løse problemstillingen? I så fald vil jeg opfordre ham til at komme i gang med arbejdet. Jeg mangler også Mogens Jensens svar på, hvordan han vil hjælpe de prostituerede, som ikke ønsker at forlade miljøet, men som i stedet ønsker rettigheder svarende til deres pligter. Hykleriet skriger jo til himlen, når socialdemokraterne med den ene hånd tager imod skattebetaling fra de prostituerede og med den anden hånd peger stigmatiserende på dem. På trods af uenigheden vil jeg rose Mogens Jensen for at afsætte midler til en undersøgelse af internetfora, hvor navnlig unge mænd opildner hinanden til diskrimination og seksuelle krænkelser mod kvinder. Det hører ingen steder hjemme, og det vil jeg gerne rose ministeren for at reagere på. Når det er sagt, savner jeg stadig Socialdemokraternes reflekterede bud på at løse nogle af vor tids største ligestillingsudfordringer. Det gælder ikke mindst i landets ghettoområder, hvor ligestilling langt fra er normen. Jeg er med på, at socialdemokraterne tror, de kan løse problemerne ved at bruge flere penge, men er det virkelig Mogens Jensens alvor at løse de store sociale udfordringer med et kursus og en kampagne til 600.000 kroner? Endelig vil jeg gerne opfordre ministeren til at tale ligestillingen op i stedet for ned. Det er muligt, at ligestillingen halter i Mogens Jensens hoved, men det generelle billede viser Danmark som et af verdens bedste lande, når det kommer til rettigheder og muligheder for alle mennesker.

Kultur

To gange L.O.C. på hjemmebane

Annonce