Annonce
Læserbrev

Læserbrev: En dansk klimako i verdensklasse

Jeg tør godt sige, at vi i Danmark har en ko i eliten. Hver dag omdanner de danske køer hjemmedyrket græs og hele majsplanter til mælk og kød med høj ernæringsmæssig værdi.

Mange af os kender fortællingen om Danmark som et stolt landbrugsland. Sideløbende med stolte traditioner finder vi i dag et innovativt moderne landbrug, der har gennemgået en stor udvikling. Også koen har udviklet sig. Den repræsenterer ikke kun fortællingen om de traditionelle landbrugstider, men også fortællingen om det moderne bæredygtige landbrug.

Hele fødevareerhvervet har arbejdet målrettet med forskning i bæredygtige og effektive løsninger, og gennem bl.a. avl har vi reduceret udledningen af klimagasser ved at udvikle en mere klimaeffektiv ko. Lad mig præsentere koen for jer:

I Danmark arbejder vi målrettet med avl, udvikling af foder og sikring af høj fodereffektivitet. Det betyder, at vi leverer samme mængde mælk, men med langt færre køer. Det giver en reduktion i klimapåvirkningen pr. kg mælk. I 1980 udledte vi 1,94 kg CO2 pr. kg mælk, hvor det tal i 2010 var reduceret til 1,17 kg.

Samtidig er de danske slagterier i front, når det gælder udnyttelse og optimering af alle dele af dyret – intet går til spilde. Bl.a. leverer koen ca. 250 kg kød, når den ikke længere producerer mælk. Sammenlignet med kød fra kødkvæg, så har det kød, der kommer fra mælkeproduktionen (udsætterkøer og slagtekalve), en meget lav klimapåvirkning, fordi der samtidig er en høj mælkeproduktion at fordele påvirkningen på.

Men det handler ikke kun om mælk og kød. Det handler også om, hvad koen bruges til udover bøffer. Her leverer den danske klimako f.eks. 40 kg hud, som anvendes til læder og gelatine.

Jeg tør godt sige, at vi i Danmark har en ko i eliten. Hver dag omdanner de danske køer hjemmedyrket græs og hele majsplanter til mælk og kød med høj ernæringsmæssig værdi. Kød og mælk, der påvirker klimaet betydeligt mindre end kød og mælk fra køer langt de fleste andre steder i verden.

Selv biprodukterne fra klimakoen gør en forskel. Blodet bruges til medicin, restkødet bruges til minkfoder og indholdet fra vommen bruges til produktion af biogas og biodiesel. En stor del af biprodukterne eksporterer vi endda til udlandet. Tungerne bliver solgt til Japan, hvor det er en gastronomisk delikatesse. Andre biprodukter sendes til Egypten, Hong Kong og Vietnam, der er nogle af de største markeder for sektoren udenfor Europa.

I Danmark arbejder landmænd, virksomheder og universiteter sammen om at sikre udvikling, sætte nye mål og finde nye metoder til at nærme sig Landbrug & Fødevarers vision om en klimaneutral fødevareproduktion i 2050. Her er klimakoen en del af løsningen på de udfordringer, vores erhverv og vores samfund står over for.

Landbrugserhvervet i Danmark følger med udviklingen nationalt og globalt. Vi tager del i den bæredygtige dagsorden. Bæredygtighed er vigtig for den enkelte dansker, og dansk landbrug har gennem tiderne afspejlet danske værdier og danske traditioner. Vi udvikler bæredygtige løsninger, så vi fortsat kan skabe stolte traditioner og fremtidssikre fødevareproduktionen.

Lige nu undersøger vi f.eks. forskellige tangarter, der kan nedsætte metandannelsen i koens mave via foderet. Når koen så bøvser mindre, vil klimapåvirkningen blive endnu mindre. På samme tid arbejder vi med at finde den genetik, der giver de mest klimavenlige slagtekalve. Vi vil gennem avl og moderne teknologi udvikle en bæredygtig slagtekalv, der udleder mindre metan, forbruger foderet mere effektivt og omsætter det til velsmagende mere klimavenlige bøffer.

Ved at udvikle bæredygtige danske løsninger tager vi ansvar. Løsningerne er helt centrale elementer i den moderne fortælling om dansk landbrug. Klimakoen er kun en lille del af den samlede fortælling, men den er en vigtig del af landbrugets dna.

Annonce
klimakoklimakolandbrugmiljøco2prutter nex
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Blog: Lad os nu udskifte den rædsel af en nationalsang!

Danmarks Radio markerede traditionen tro nytåret med rådhusklokker, fyrværkeri og DR Pige Koret. Men helt bemærkelsesværdigt præsenterede den nedsparede statsradiofoni en splinterny optagelse sammen med stjernemusikerne i Den Danske Strygekvartet. Og skulle man ikke have opdaget det på grund af almindelig træthed, buldrende brag, løsslupne champagnepropper, forvrøvlede onkler, berusede teenagere, gøende hunde eller festende naboer, kan du få lidt hjælp her! Der var nemlig et tydeligt budskab i repertoiret på de fire fremførte sange: Lad os nu få en nationalsang, som hæver sig over den bedagede, udtjente, lettere patetiske og banale Oehlenschläger-hymne, som vi og tidligere generationer er blevet plaget med siden 1819. Vel var det trange tider efter den ydmygende statsbankerot i 1813 og Norges farvel til unionen året. Lige så deprimerende var Frederik VI´s håbløse klamren sig til taberen Napoleon, selv om kongens rådgivere mindeligt bad ham skifte side i tide. Adam Oehlenschläger og jeg er faktisk begge to studenter fra Efterslægtsselskabets Skole, men vi bliver nok ikke enige om de lyriske kvaliteter i hans selvudnævnte ”Fædrelands Sang”. Det er jo så ravende banalt, at selv Richard Ragnvald fremstår som kunst. Og så er det galt! Der er et yndigt land, det står med brede bøge nær salten østerstrand.| Det bugter sig i bakke, dal, det hedder gamle Danmark og det er Frejas sal. Og for at understrege håbløsheden og de anstrengte rim napper vi altid sidste halvdel af og den 12.!! afsluttende strofe, når vi skal spille landskampe eller være højtidelige. Vort gamle Danmark skal bestå, så længe bøgen speiler sin top i bølgen blå.

AGF For abonnenter

AGF giver stort skulderklap til klubbens unge keepere: - Står 100 procent på mål for det her

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];