Annonce
Læserbrev

Læserbrev: En dansk klimako i verdensklasse

Jeg tør godt sige, at vi i Danmark har en ko i eliten. Hver dag omdanner de danske køer hjemmedyrket græs og hele majsplanter til mælk og kød med høj ernæringsmæssig værdi.

Mange af os kender fortællingen om Danmark som et stolt landbrugsland. Sideløbende med stolte traditioner finder vi i dag et innovativt moderne landbrug, der har gennemgået en stor udvikling. Også koen har udviklet sig. Den repræsenterer ikke kun fortællingen om de traditionelle landbrugstider, men også fortællingen om det moderne bæredygtige landbrug.

Hele fødevareerhvervet har arbejdet målrettet med forskning i bæredygtige og effektive løsninger, og gennem bl.a. avl har vi reduceret udledningen af klimagasser ved at udvikle en mere klimaeffektiv ko. Lad mig præsentere koen for jer:

I Danmark arbejder vi målrettet med avl, udvikling af foder og sikring af høj fodereffektivitet. Det betyder, at vi leverer samme mængde mælk, men med langt færre køer. Det giver en reduktion i klimapåvirkningen pr. kg mælk. I 1980 udledte vi 1,94 kg CO2 pr. kg mælk, hvor det tal i 2010 var reduceret til 1,17 kg.

Samtidig er de danske slagterier i front, når det gælder udnyttelse og optimering af alle dele af dyret – intet går til spilde. Bl.a. leverer koen ca. 250 kg kød, når den ikke længere producerer mælk. Sammenlignet med kød fra kødkvæg, så har det kød, der kommer fra mælkeproduktionen (udsætterkøer og slagtekalve), en meget lav klimapåvirkning, fordi der samtidig er en høj mælkeproduktion at fordele påvirkningen på.

Men det handler ikke kun om mælk og kød. Det handler også om, hvad koen bruges til udover bøffer. Her leverer den danske klimako f.eks. 40 kg hud, som anvendes til læder og gelatine.

Jeg tør godt sige, at vi i Danmark har en ko i eliten. Hver dag omdanner de danske køer hjemmedyrket græs og hele majsplanter til mælk og kød med høj ernæringsmæssig værdi. Kød og mælk, der påvirker klimaet betydeligt mindre end kød og mælk fra køer langt de fleste andre steder i verden.

Selv biprodukterne fra klimakoen gør en forskel. Blodet bruges til medicin, restkødet bruges til minkfoder og indholdet fra vommen bruges til produktion af biogas og biodiesel. En stor del af biprodukterne eksporterer vi endda til udlandet. Tungerne bliver solgt til Japan, hvor det er en gastronomisk delikatesse. Andre biprodukter sendes til Egypten, Hong Kong og Vietnam, der er nogle af de største markeder for sektoren udenfor Europa.

I Danmark arbejder landmænd, virksomheder og universiteter sammen om at sikre udvikling, sætte nye mål og finde nye metoder til at nærme sig Landbrug & Fødevarers vision om en klimaneutral fødevareproduktion i 2050. Her er klimakoen en del af løsningen på de udfordringer, vores erhverv og vores samfund står over for.

Landbrugserhvervet i Danmark følger med udviklingen nationalt og globalt. Vi tager del i den bæredygtige dagsorden. Bæredygtighed er vigtig for den enkelte dansker, og dansk landbrug har gennem tiderne afspejlet danske værdier og danske traditioner. Vi udvikler bæredygtige løsninger, så vi fortsat kan skabe stolte traditioner og fremtidssikre fødevareproduktionen.

Lige nu undersøger vi f.eks. forskellige tangarter, der kan nedsætte metandannelsen i koens mave via foderet. Når koen så bøvser mindre, vil klimapåvirkningen blive endnu mindre. På samme tid arbejder vi med at finde den genetik, der giver de mest klimavenlige slagtekalve. Vi vil gennem avl og moderne teknologi udvikle en bæredygtig slagtekalv, der udleder mindre metan, forbruger foderet mere effektivt og omsætter det til velsmagende mere klimavenlige bøffer.

Ved at udvikle bæredygtige danske løsninger tager vi ansvar. Løsningerne er helt centrale elementer i den moderne fortælling om dansk landbrug. Klimakoen er kun en lille del af den samlede fortælling, men den er en vigtig del af landbrugets dna.

Annonce
klimakoklimakolandbrugmiljøco2prutter nex
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Alle tiders jul med pressefotograferne

Læserbrev

Parkering på fiskerihavnen. Er vi blot en stime gubbier i akvariet?

Det forekommer mig ret bizart, at to rådmænd offentligt diskuterer, hvem der mon er skyldig i den ene fejl efter den anden, samtidig med at vi borgere blot ser på cirkusset. Det var i ingens interesse, at parkeringsforholdene blev ændret på Fiskerihavnen. Men af en eller anden finurlig bureaukratisk grund ændrede man det uden argumentatorisk grund. Vi så det også med projekt Aarhus Folkepark, hvor der heldigvis blev oprettet borgergrupper mod indgriben i vores grønne områder. Burde det overhovedet være nødvendigt at oprette protestgrupper? Burde borgerdemokrati/-inddragelse ikke være en ren selvfølge? Heldigvis landede Lind Invest og Salling Fondene lidt ro på bølgen i akvariet. Men også her går det stærkt, og før vi fik set os om, hed projektet pludselig Kongelunden. Jo, demokratiets vej i akvariet vil ingen ende tage. Gubbierne svømmer konstant rundt og følger bare strømmen af fodringen fra oven. Det er, som om byrådets aktører i akvariet helt har glemt, at de er medaktører og skal varetage miljøet i vandet til gavn for alle. Det kunne være ønskeligt, at man lyttede noget mere til borgerne og stillede dem overfor flere valg, så det ganske enkelt var flertallet, der havde en sidste stemme, i forhold til om det skal være den ene eller den andens byudviklers forslag, der bliver realiseret i de forskellige enormt store projekter, der skal udvikle byen. Vi skal alle være her, og vi skal alle behandles med respekt.

Aarhus For abonnenter

Tøfting går til Herning: Men Gå-Petersen gik fra Aarhus til Paris og tilbage igen med to øl og en serveringsbakke

Annonce