Annonce
Læserbrev

Læserbrev: En tur på kirkegården

Der kan fortælles mange historier om Aarhus, og det bliver der heldigvis også via gode bogudgivelser. Men det mest oplagte udgangspunkt for fortællinger, nemlig kirkegårdene, bliver ikke udnyttet.

Annonce

Nogle gange får man spørgsmålet - hvad er Aarhus' særlige kendetegn eller identitet? Det kan så besvares ud fra ens kendskab til byens beliggenhed eller landskabets indflydelse på byens udformning. Men ofte spørges der i virkeligheden mere ind til borgerne, institutionerne og erhvervslivet - altså mere til byens menneskelige dna. Ja, faktisk til byens historie og rødder - den nære og den fjerne historie.

Men kender vi den? Kender du den? Vidste du, at en af de mest kendte videnskabsmænd fra 1600-tallet er født og opvokset i Aarhus? Vidste du, at margarine nærmest er opfundet og i hvert fald produceret i Aarhus? At vi har verdensberømte arkitekter med rod i byen, eller at meget af moderne børneforsorg har sit udspring i en århusiansk borgers virke?

Der kan fortælles mange historier om Aarhus, og det bliver der heldigvis også via gode bogudgivelser. Men det mest oplagte udgangspunkt for fortællinger, nemlig kirkegårdene, bliver ikke udnyttet. Vi har en gammel opgørelse over berømte århusianere, men den er vanskelig at finde på nettet, og der sker næsten heller ingen formidling om kommunens to store kommunale kirkegårde: Nordre -og Vestre Kirkegård.

Heller ikke på byens historiske kirkegård, den gamle Søndre Kirkegård, som ligger i Rådhusparken, foregår der nogen form for systematisk formidling.

Med andre ord - vi misser en oplagt indgang til vores bys historie, nemlig gravstenene og kirkegårdene, hvilket vi også har fået bekræftet via en forespørgsel til Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice og Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø.

Lene Horsbøl fra Venstre er i et læserbrev (her i avisen søndag 9. december, red.) inde på en del af det samme emne, men hendes fokus er dog mere på byens gadenavne og byens jødiske kirkegård, men vores fælles fokus er, at vi ønsker at gøre de skuldre, vi står på, mere synlige for bedre at kunne forstå og udvikle vores samtid.

Vil det så koste en formue med en bedre formidling, kunne man spørge? Svaret på det er vel også - har vi råd til andet, og kan vi være andet bekendt? Men nok så vigtigt - det kan gøres relativt billigt. Vi har masser af gode kræfter, som på frivillig basis og professionelt arbejder med dette område. Her kunne i flæng nævnes Aarhus Byhistoriske Selskab, Stadsarkivet, Den Gamle By, lokalarkiverne, kirkerne og trossamfundene i Aarhus, Kvindemuseet, Besættelsesmuseet og mange flere.

Det kunne være fantastisk, hvis man kunne få et samarbejde op at stå med de berørte parter om formidling af vores bys historie og beretninger om de mennesker, der har haft en betydning for Aarhus. Vi vil følge op på sagen; det fortjener den!

Steen Bording Andersen (S), medlem af Aarhus Byråd, formand for Kulturudvalget, og Anette Poulsen (S), medlem af Aarhus Byråd, formand for Økonomiudvalget. Pressefotos
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Helt friske corona-smittetal: Aarhus er stadig langt over grænsen for at blive grøn kommune

Aarhus

Corona-virus gik nærmest amok på Aarhus-bar: Antallet af smittede er nu oppe på 25

CORONAVIRUS

Live: Smittetilfælde kan spores til minkfarme - op mod 100 besætninger skal aflives

Aarhus For abonnenter

Ansatte fortæller om et ældreområde ramt af frygt: Men direktør ser masser af åbenhed, tillid og godt samarbejde

Annonce