Annonce
Debat

Læserbrev: Er demokrati i Aarhus en by i Rusland?

Aarhus udvikler sig meget i disse år. I 2017 fik kommunen en ny kommuneplan, som skal sætte retningen for de næste års udvikling. Alligevel ser vi nu, hvor kommuneplanen ikke engang er et år gammel, det ene kommuneplantillæg efter det andet. Det sker, fordi diverse bygherrer, byudviklere og arkitekter ønsker at sprænge rammerne, der er vedtaget på almindelig demokratisk vis.

Så bliver der lavet en ny lokalplan og et kommuneplantillæg. Det hænger sammen med, at byrådet øjensynligt kun anser lokalplaner og kommuneplan som vejledende, hvilket vi da også har den nuværende viceborgmesters ord for, men ikke som et styringsredskab. Igen og igen protesterer borgere imod, at der bliver lavet en ny lokalplan på en bygherres præmisser i deres nabolag, men det har reelt ingen effekt. Demokratiet er således sat delvist ud af kraft.

I Viby har vi lige nu en sådan sag. Her vil nogle bygherrer bygge cirka 200 boliger og cirka 100 ungdomsboliger på to meget smalle grunde mellem jernbanen og Bjørnholms Allé. Grundene er tidligere industrigrunde, og de er stærk forurenede med blandt andet cyanid, tjære, nikkel og diverse olieprodukter. Grundene ligger på et sted, hvor Aarhus Kommune har vandindvindingsinteresser, og planafdelingen i kommunen mente da også i 2015, at der skulle sættes en miljøundersøgelse i gang, inden der blev givet en byggetilladelse. Nu har man imidlertid valgt en helt anden løsning. Man vil skrabe en halv meter jord af uden dog at fjerne det fra grundene og lægge ren jord i stedet. Man har reelt "fejet forureningen ind under gulvtæppet".

Den nuværende meget fornuftige lokalplan for området ønsker kommunen at ændre med et nyt lokalplansforslag. I stedet for bygninger i tre etagers højde på maksimalt 10 meter, vil man nu acceptere bygninger på fem etager i maksimalt 18 meters højde. Bebyggelsesprocenten skal hæves fra 60 til 110. Det lyder måske ikke af meget, når man til daglig ser højhusbyggerier på de mest mærkværdige steder i byen, men reelt vil lokalplanforslaget, hvis det vedtages, ændre de nuværende beboeres vilkår radikalt. Et byggeri af den størrelse passer overhovedet ikke ind i området, der er et udpræget villakvarter.

I Kongsvang vil byggeriet betyde en kraftig forøgelse af støj fra togene, indbliksgener og skygger, og i området ned imod Viby Torv vil man blive påført megen ekstra trafik, idet de 200 lejligheder reelt vil fordoble antallet af husstande i området.

Lokalplansforslaget er skuffende læsning. Det har intet helhedsperspektiv og opstiller reelt ingen kvalitetskrav. Bygherrerne er godt klar over det og har derfor indgået en tillægsaftale med kommunen. En tillægsaftale, som reelt "tørrer al trafik af på naboområderne". Faktisk er lokalplansforslaget som styringsredskab så ringe, at det burde trækkes tilbage. Det håber vi så på, at det bliver.

Lokalplansforslaget har skabt et stærkt sammenhold imod byggeriet i den form, som den beskrives i lokalplansforslaget. Folk er mere og mere forundrede over, hvordan demokratiet i Aarhus igen og igen bliver behandlet af byrådet. Det er usundt og et tegn på, at et eller andet er helt galt. Derfor bør byrådet gøre sig en anstrengelse for at sikre, at byens nuværende borgere bliver hørt og taget hensyn til. Her kan man passende starte med at trække lokalplansforslag 1070 tilbage.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En opvisning i socialdemokratiske valgløfter

Da Helle Thorning-Schmidt i 2011 tiltrådte som Danmarks første kvindelige statsminister, blev det hurtigt klart, at det reelt var de radikale, der sad på magten, mens stort set ingen af hendes socialdemokratiske mærkesager og valgløfter blev gennemført. Da landets næste kvindelige statsminister, Mette Frederiksen, mandag kunne præsentere sin første finanslov, var det det stik modsatte - en opvisning i hvordan man sætter sig på magten og gennemfører sine valgløfter, mens det radikale støtteparti blev kørt helt over. Anført af tidligere Aarhus-borgmester finansminister Nicolai Wammen lykkedes det at få lavet ikke alene en af de rødeste finanslove meget længe set. Der er samtidig fundet plads til at kunne gennemføre rigtig mange af de socialistiske løfter, som vælgerne blev stillet i udsigt op forud for valget i sommer. Godt nok er det helt store valgløfte om tidlig tilbagetrækning til de fysisk nedslidte endnu ikke gennemført, men rigtig mange af de øvrige løfter er faktisk. Ikke mindst fik psykiatrien et meget længe ventet løft. I årevis har området været forbigået og kraftigt underprioriteret, og derfor var det også helt på sin plads, at Wammen levede op til løfterne fra valgkampen og sikrede midler til en af vores samfunds mest udsatte grupper. Der er stadig plads til forbedring, men finansloven var på det punkt et skridt i den rigtige retning. Til gengæld må det være mere end svært for den radikale leder Morten Østergaard at kigge sine vælgere i øjnene i disse dage. Socialdemokraterne gav enkelte indrømmelser på indvandrerpolitikken, men ellers bankede Wammen for alvor de radikale på plads, og radikale vælgere må med skuffelse konstatere, at dagene, hvor partiet via Margrethe Vestagers ledelse styrede Danmark, endegyldigt er forbi. I hvert fald er det umuligt at se radikale aftryk på den økonomiske del af finansloven, som til gengæld desværre må skabe jubel hos SF og Enhedslisten. For endnu en gang er den socialistiske misundelsespolitik og mærkesager slået igennem for fuld kraft med ekstra arveafgift og øget offentligt forbrug. Radikale har ellers gentagne gange langet ud efter borgerlige regeringer og specielt støttepartiet Dansk Folkeparti, som er blevet beskyldt for at se stort på alt andet indvandringspolitikken, men det er lige præcis det samme, man med rette nu kan beskylde det tidligere borgerlige midterparti for. Det virker i hvert fald som om, at Morten Østergaard har givet køb på alle økonomiske ønsker for at få små indrømmelser på spørgsmål om indvandring. Det er stærkt bekymrende, for Østergaard burde have været garanten for, at den røde regering økonomisk blev trukket i retning af midten. Det blev den på ingen måde, og derfor fik vi den rødeste finanslov i mange år. Den er blottet for jobskabende initiativer og hensyn til erhvervslivet men til gengæld med en regering, der bruger stort set hele det økonomiske råderum i et hug. Det giver øget velfærd på kort sigt men kan på længere sigt blive en meget dyr fornøjelse.

Aarhus

Flere mænd ville se Mormon-musicalen

112

Spottede fællestræk ved villaindbrud: Tre mænd fra Aarhus idømt flere års fængsel

Annonce