Annonce
Debat

Læserbrev: Er demokrati i Aarhus en by i Rusland?

Aarhus udvikler sig meget i disse år. I 2017 fik kommunen en ny kommuneplan, som skal sætte retningen for de næste års udvikling. Alligevel ser vi nu, hvor kommuneplanen ikke engang er et år gammel, det ene kommuneplantillæg efter det andet. Det sker, fordi diverse bygherrer, byudviklere og arkitekter ønsker at sprænge rammerne, der er vedtaget på almindelig demokratisk vis.

Så bliver der lavet en ny lokalplan og et kommuneplantillæg. Det hænger sammen med, at byrådet øjensynligt kun anser lokalplaner og kommuneplan som vejledende, hvilket vi da også har den nuværende viceborgmesters ord for, men ikke som et styringsredskab. Igen og igen protesterer borgere imod, at der bliver lavet en ny lokalplan på en bygherres præmisser i deres nabolag, men det har reelt ingen effekt. Demokratiet er således sat delvist ud af kraft.

I Viby har vi lige nu en sådan sag. Her vil nogle bygherrer bygge cirka 200 boliger og cirka 100 ungdomsboliger på to meget smalle grunde mellem jernbanen og Bjørnholms Allé. Grundene er tidligere industrigrunde, og de er stærk forurenede med blandt andet cyanid, tjære, nikkel og diverse olieprodukter. Grundene ligger på et sted, hvor Aarhus Kommune har vandindvindingsinteresser, og planafdelingen i kommunen mente da også i 2015, at der skulle sættes en miljøundersøgelse i gang, inden der blev givet en byggetilladelse. Nu har man imidlertid valgt en helt anden løsning. Man vil skrabe en halv meter jord af uden dog at fjerne det fra grundene og lægge ren jord i stedet. Man har reelt "fejet forureningen ind under gulvtæppet".

Den nuværende meget fornuftige lokalplan for området ønsker kommunen at ændre med et nyt lokalplansforslag. I stedet for bygninger i tre etagers højde på maksimalt 10 meter, vil man nu acceptere bygninger på fem etager i maksimalt 18 meters højde. Bebyggelsesprocenten skal hæves fra 60 til 110. Det lyder måske ikke af meget, når man til daglig ser højhusbyggerier på de mest mærkværdige steder i byen, men reelt vil lokalplanforslaget, hvis det vedtages, ændre de nuværende beboeres vilkår radikalt. Et byggeri af den størrelse passer overhovedet ikke ind i området, der er et udpræget villakvarter.

I Kongsvang vil byggeriet betyde en kraftig forøgelse af støj fra togene, indbliksgener og skygger, og i området ned imod Viby Torv vil man blive påført megen ekstra trafik, idet de 200 lejligheder reelt vil fordoble antallet af husstande i området.

Lokalplansforslaget er skuffende læsning. Det har intet helhedsperspektiv og opstiller reelt ingen kvalitetskrav. Bygherrerne er godt klar over det og har derfor indgået en tillægsaftale med kommunen. En tillægsaftale, som reelt "tørrer al trafik af på naboområderne". Faktisk er lokalplansforslaget som styringsredskab så ringe, at det burde trækkes tilbage. Det håber vi så på, at det bliver.

Lokalplansforslaget har skabt et stærkt sammenhold imod byggeriet i den form, som den beskrives i lokalplansforslaget. Folk er mere og mere forundrede over, hvordan demokratiet i Aarhus igen og igen bliver behandlet af byrådet. Det er usundt og et tegn på, at et eller andet er helt galt. Derfor bør byrådet gøre sig en anstrengelse for at sikre, at byens nuværende borgere bliver hørt og taget hensyn til. Her kan man passende starte med at trække lokalplansforslag 1070 tilbage.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Biografgængere undrer sig over manglende evakuering: Men det var helt efter bogen, forklarer centerchef

AGF

AGF gik mål-amok i Farum

Leder For abonnenter

Kloge ord om vanddragen: Vent med at flytte den

Vanddragen synger nu på sidste vers på Store Torv, efter at Aarhus Byråd onsdag besluttede, at den skal fjernes fra torvet og formentlig erstattes med noget andet kunst på stedet. Tilsyneladende har beslutningen bred opbakning i befolkningen - på en afstemning på stiften.dk forleden stemte 60 procent af deltagerne for, at den skal væk. Så det giver ikke nogen mening at diskutere længere, om den skal blive stående eller ej. Den sag er afgjort. Til gengæld giver det masser af mening at se fremad og diskutere, hvad der skal ske med torvet, når 'Torvenes Brøndsløjfe', som Vanddragen rettelig hedder, er væk. Den diskussion startede så småt på byrådsmødet, hvor et par klarsynede politikere hævede stemmen. SF's Jan Ravn Christensen manede til besindighed og advarede mod, at Vanddragen bliver fjernet over hals og hoved og efterlader et stort hul i torvets belægning, som derefter skal repareres for igen at blive brudt op, når en ny udsmykning er klar. Dér har han en vigtig pointe. Det vil være spild af penge at fjerne Vanddragen, før noget nyt er klar. DF's Knud N. Mathiesen har også en pointe i, at det er uværdigt og uhensigtsmæssigt at gemme dragen væk i et depot. Så han slår til lyd for, at der med det samme findes en ny placering, hvor kunstværket spiller bedre sammen med omgivelserne, end det var tilfældet på Store Torv. Og at private bygherrer kunne tænkes at ville sponsorere en flytning til et nyt område, hvor de har gang i noget byggeri, er vel heller ikke utænkeligt. Så lad os følge deres gode råd og få gang i en proces, som både handler om at give Store Torv en indretning og noget kunst eller udsmykning, som kan give mere liv på torvet, samt finder et nyt og bedre sted til Vanddragen. Lad os straks komme i gang med at diskutere det. Knud N. Mathiesen nævner selv Aarhus Ø, som et oplagt sted til Vanddragen, men ville det ikke bare blive samme historie dér, som det var på Store Torv: at vinden spreder vandet ud over et større område. Måske et kommende torv eller grønt område på Godsbane-området ville være mere velegnet?

Annonce