Annonce
Læserbrev

Læserbrev: Er der noget i vejen med det nuværende stadion?

De seneste måneder har budt på en stor diskussion om det forslag, der er fremsat om at afløse den nuværende idrætspark i Aarhus med et nyt fodboldstadion med omgivende andre sportsanlæg, et forslag, der indebærer opførelse af udlejningsejendomme både på den nuværende parkeringsplads og på de omliggende arealer samt på de arealer, væddeløbsbanen har til leje syd for selve banen.

Der har været massive protester mod planen både fra beboere, der vil bevare de grønne områder, og fra mange andre borgere, der har samme mål.

Meningen med planerne skal være, at salg af byggeretter skal kunne finansiere et nyt fodboldstadion samt et nyt atletikstadion. Alle arealerne ejes af Aarhus Kommune, der derfor træffer beslutningerne.

Men hvorfor er forslaget og ønskerne om et nyt stadion i det hele taget opstået?

Det hedder sig, at det nuværende stadion ikke kan give tilskuerne den nødvendige intense oplevelse, fordi løbebanen (cindersbanen) er i vejen. Det gentages igen og igen som et mantra, men hvad er det for tilskuere, der er tale om?

Idrætsparken blev indviet i 1920 og blev straks berømmet for at give perfekte rammer både for fodbold og atletik og har virket siden på denne udmærkede måde til glæde for mange slags idrætsudøvere og store tilskuermængder. Jeg har selv været fodboldtilskuer siden 1944 og oplevet publikum strømme til stadion og altid fået dejlige oplevelser (bortset nu og da for resultaterne) uden, at jeg nogensinde har hørt en lyd om, at cindersbanen skulde være en hindring. Tværtimod har den været brugt ud over til atletik til mange andre formål og med stor succes. Hvis der var for få tilskuerpladser til meget store kampe, blev der suppleret med siddepladser på cindersbanen, der kunne være forskellig underholdning i halvlegene, orkestre, bilparader, stafetløb m.m.

Så har det været fremme, at hvis cindersbanen var væk, ville den intime atmosfære føre til bedre resultater. Det er et rent fantasifoster. Alle AGF's store resultater i tidligere tider er opnået på det nuværende stadion med entusiastisk opbakning fra et begejstret publikum. At lave om på det som foreslået vil ikke have spor betydning for resultaterne, men det vil koste en masse penge, millionbeløb, til ingen verdens nytte og vil medføre kæmpe parkeringsproblemer (endnu mere end nu) og ødelæggelse af dejlige rekreative områder.

Det, man kan gøre, er selvfølgelig at se på, om de nuværende forhold kan forbedres lidt. Det er ikke så meget, der skal til. Der er rigelig plads til de tilskuere, der kommer, de kan få øl og vand og kaffe og slik, og der er toiletfaciliteter. Der er noget vindomsust, og der burde være mere overdækket, men det kan klares for en brøkdel af prisen. Og de grønne områder kan så få lov til at være i fred.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

SF's lønloft lugter af misundelse

Skal der været loft på, hvor meget en topchef i en privat virksomhed i Danmark må tjene? Ja, det mener SF, som torsdag aften kom på banen med et forslag, hvor man vil komme uligheden i samfundet til livs ved at diktere, at en topchef maksimalt må tjene 20 gange så meget som virksomhedens lavestlønnede. Diskussionen er væsentlig. Det er den. Uligheden i samfundet er altid relevant at tage fat i og have fokus på, men at tro, at vi kan og skal løse det hele med strammere regler, er ikke ligefrem den mest sympatiske vej at gå. Det hele bliver serveret af SF's Jakob Mark med et citat om, at han ikke forklare, hvorfor der er mennesker, der skal tjene 36 millioner kroner om året. Det er simpelthen for nemt og uden for kontekst at servere et politisk forslag med sådan en tagline. Det svarer til at himle op over, at der er fodboldspillere, der tjener en kvart milliard om året og derfor vil regulere det. Ja, beløbene kan virke absurde, men hvis virksomheden eller fodboldklubben tjener dobbelt så mange penge i dag som for ti år siden, blandt andet fordi topchefen eller fodboldspilleren gør det fremragende, er det så ikke fair, at deres løn også stiger 100 procent, så lønningerne følger med omsætningen? Håbet med SF's forslag er selvfølgelig, at den med den laveste løn kommer tættere på toppen, og derfor udjævner uligheden, men det er forslaget ingen garanti for. Lønloftet kan også betyde, at topchefen blot får mindre i ren løn og dermed betaler mindre til statskassen, for så at få resten af lønnen på den ene eller anden kreative måde.

Annonce