Annonce
Læserbrev

Læserbrev: Er kommunen et rengøringsfirma?

Hvorfor skal kommunerne stå for rengøringen? I al den tid jeg kan huske, er de økonomiske forhold blevet forbedret for pensionisterne, så hvorfor ikke lade pensionisterne selv købe den rengøring, de vil have, af private firmaer?

I 1960'erne indførte nogle kommuner ordninger med hjemmehjælp. Jeg véd, at Odense Kommune i 1964/65 holdt kurser for hjemmehjælpere (husmoderafløsere). Ordningerne var forskellige i de forskellige kommuner, og de var som regel ikke gratis. Efterhånden blev de mest et spørgsmål om rengøringshjælp, bl.a. fordi man mange steder begyndte at bringe mad ud.

Jeg blev opmærksom på ordningerne første gang, da min svigermor forarget fortalte, at nabokonen, der var fyldt 60, ville have kommunen til at gøre rent. Svigermor var fyldt 80, men kunne ikke drømme om at lade fremmede overtage rengøringen.

Folketinget taler gerne pænt om kommunalt selvstyre, men viger ikke tilbage for at bestemme, hvad kommuner skal og ikke skal. I 1989 vedtog Folketinget således, at alle kommuner skulle tilbyde gratis rengøringshjælp, men de måtte gøre det efter visitering og afvejning af vedkommendes behov for hjælp. En klog politiker advarede ganske vist om, at der altid er ubegrænset efterspørgsel efter gratis ydelser.

Derfor endte det hele med, at kommunerne fik ekstra administration, og at de borgere, der fik tildelt rengøring – f.eks. en halv time hver anden uge – ofte udtrykte utilfredshed med tiden og kvaliteten og med, at rengøringen blev foretaget af skiftende personel.

Men hvorfor skal kommunerne stå for rengøringen? I al den tid jeg kan huske, er de økonomiske forhold blevet forbedret for pensionisterne, så hvorfor ikke lade pensionisterne selv købe den rengøring, de vil have, af private firmaer? Der er tilmed indført et ligningsmæssigt fradrag.

Det gælder blot om at få Folketinget til at annullere beslutningen af 1989!

Annonce
Tegning: Jens Nex
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Cigaretpriser: Forhåbentlig er prisstigning et stærkere våben end skrækbilleder

En kulsort rygerlunge. Rådne tænder. Eller en person, der hoster blod op. Det er billeder, som siden starten af 2012 har prydet cigaretpakker, og som altså i mere end syv år har skullet få folk til at holde op med at ryge, for - som billederne så tydeligt viser - det er nemlig dødsensfarligt. Men der er ikke kommet færre rygere de senere år. Og desværre er endnu flere unge begyndt at ryge. Faktum må altså være, at folk er fuldstændig ligeglade med skrækbilleder og skræmmekampagner; de ryger, hvis de har lyst til at ryge. Og faktum er altså også, at folk selv må bestemme, om de vil ryge eller ej. Om ganske få måneder bliver det dyrere at være ryger i Danmark. Fra 1. april 2020 stiger en pakke cigaretter til 55 kroner, og fra 1. januar 2022 stiger den igen til 60 kroner. Det er en del af finansloven, hvor det er blevet politisk bestemt. Men hvorfor ikke endnu dyrere, når nu det er så usundt at ryge? Det simple og hurtige svar er, at rygerne også er vælgere, og ikke ret mange - hvis nogen - politikere ønsker at blive for meget uvenner med vælgerne. Derfor en mindre prisstigning, så de rygende vælgere kun bliver lidt sure og måske glemmer det igen efter et stykke tid. En mindre prisstigning er bedre end ingen prisstigning, når det skal ses med sundhedsbriller på. Og en mindre prisstigning er et skridt på vejen mod færre rygere, og selv om skridtet ikke umiddelbart ser særligt stort ud, så er det trods alt et skridt i den rigtige retning. Næste skridt tages i 2022, hvor prisen stiger til 60 kroner for en pakke cigaretter. Om det så er nok til at skræmme de unge rygere væk vides ikke, det må tiden vise. For det er primært de unge og de kommende rygere, der skal skræmmes fra at ryge. For de ældre rygere - og dem, der har råd - betyder så lille en prisstigning formentlig ikke noget. De ryger, fordi de har lyst, og fordi, de har råd til det. Men vi skal - igen med sundhedsbrillerne på - have stoppet de yngre rygere, så de ikke bliver en del af den statistik fra Sundhedsstyrelsen, der fortæller os, at der årligt dør 13.600, hvor rygning kan angives som årsag. Skrækbilleder og skræmmekampagner virker ikke, men forhåbentlig kan en prisstigning vise sig mere effektiv.

Aarhus

Gaslugt fra restaurant: Politi og brandvæsen rykket talstærkt ud til Jægergårdsgade

Aarhus

Så skete det igen: Kvinde snydt af falsk bank-sms

Annonce