Annonce
Læserbrev

Læserbrev: Er sociolancen en fiasko, der skal stoppe?

Et stort flertal af partier i regionsrådet indstiller, at sociolancen i Region Midtjylland ikke skal fortsætte. Det er rigtig ærgerligt, da det er et værdifuldt projekt for de udsatte borgere, der ikke ser anden udvej end at ringe 112.

At kalde det en fiasko har at gøre med præmisserne for projektet. Formålet var nemlig at nedbringe antallet af opkald til 112, der omhandlede sociale problemstillinger. Det lykkedes (selvfølgelig) ikke.

Hvis formålet havde været at lave en indsats, der forbedrede socialt udsattes situation med den rette kommunale indsats, ville projektet måske have set anderledes ud og måske have været en succes.

Grunden til den manglende succes er jo til dels, at kommunerne ikke har gode nok tilbud til lige netop de mest udsatte borgere. Så sociolancens arbejde med at henvise til de rette instanser i kommunen som brobygger hjælper ikke, hvis der ikke er tilbud i kommunen, der så griber borgerne i den anden ende. Ja, så ringer desperate mennesker selvfølgelig til det nummer de kender til, nemlig: 112.

Midtvejsevalueringen underbygger også dette:

"Dernæst er det vanskeligt at hjælpe borgeren, da der ofte er tale om langvarige og komplekse problemstillinger, der ikke lader sig løse her og nu, men kræver langvarige og muligvis flere forskellige kommunale tilbud og indsatser. Når det ikke lykkes at hjælpe borgeren hurtigt videre, fortsætter 112-opkaldene. Kommunerne har altså ofte svært ved at imødekomme det behov, som Præhospitalet har i forhold til at hjælpe borgeren hurtigt videre. Det betyder, at brobyggerne ofte ender med at følge borgeren tæt i en periode, fremfor blot at være bindeled til andre steder, hvor borgeren kan hjælpes videre."

Der er derfor nødt til at være en opprioritering af tilbud til udsatte borgere i kommunerne for at en mere akut indsats som for eksempel en sociolance eller akut socialnummer/visitation kan have effekt. Husk det, når kommunerne om lidt går i gang med budgetforhandlinger. Husk, at man som borger kan skrive direkte til kommunen op til budgetforhandlinger. Det sociale område skal opprioriteres. Alt andet er uanstændigt!

På møde i Psykiatri- og Socialudvalget i regionen i onsdags tog Psykiatri-Listen (P) i første omgang forbehold mod direktionens indstilling om at nedlægge sociolancen. Det samme gjorde i øvrigt også Kristendemokraterne (KD) som eneste andet politiske parti.

Vi mangler at høre om erfaringer andre steder fra og vil også gerne vide, hvor omkostningstungt det ville være at videreføre projektet.

I Region Hovedstaden har de haft en mere positiv evaluering af sociolancen. Jeg har derfor som formand for Psykiatri-Listen (P) kontaktet Københavns Kommune samt Psykiatri- og Socialudvalget i Region Hovedstaden vedrørende deres erfaringer med sociolancen. Håber at få svar inden en drastisk beslutning tages i regionsrådet i Region Midtjylland. Vi er nødt til at få vidensdeling på tværs. Er det lykkedes i København, kan vi måske forbedre projektet i stedet for bare at lukke ned.

Selv hvis et flertal af partierne i regionen vælger at stoppe projektet med sociolancen, så er der stadig en masse udsatte mennesker, der ikke får hjælp og tabes mellem stolene mellem regionens hospitaler og sociale tilbud i kommunerne. Behovet er der fortsat. Det er nødt til at blive adresseret og blive handlet på!

Sociolancens fremtid kommer på som punkt til Forretningsudvalget tirsdag 13. august og videre til regionsrådssalen onsdag 21. august til endelig afstemning.

Annonce
Mikkel Rasmussen. Pressefoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus For abonnenter

Endnu en mor tiltalt i sag om sex-overgreb: Datter blev bedøvet og udsat for groft seksuelt misbrug

Læserbrev

Læserbrev: En god by for alle vores børn

For godt fem år siden blev de første blokke revet ned i Gellerup. Vi husker billeder af, hvordan gravkøerne rykkede ind i området og indvarslede nye tider. Meget er sket siden da. Gellerup er forandret, men vi har stadig langt igen. De sidste fem års udvikling har betydet, at vi nu har en helt ny infrastruktur i området, så busser og biler kører inde i hjertet at Gellerup. Området er åbnet og delt op i mindre enheder og hænger bedre sammen med resten af byens infrastruktur. Vi har også fået en ny bypark med den flotteste kunstgræsbane, og vi har fået et markant nyt kontordomicil med over 1000 kommunale arbejdspladser. Nye beboerne er flyttet ind i de første private boliger i området, og et nyt kollegie har taget godt imod 150 nye, håbefulde studerende. Sammen med mange gode kræfter har vi formået at starte en reel forandring af et af Danmarks mest udsatte områder. Vi har investeret massivt, og vi har givet området vores fulde opmærksomhed. I Bispehaven har vi som i Gellerup lavet en udviklingsplan med markante fysiske forandringer, og vi har øje for de områder, som bevæger sig opad på listen over udsatte boligområder. I de kommende år fortsætter vi vores arbejde med at støtte byggeri af almene familie- og ungdomsboliger i resten af byen, og vi skal etablere nye boligformer i udsatte boligområder, som kan fastholde og tiltrække ressourcestærke beboergrupper. Vi renoverer også de tilbageblevne almene boliger, så vi sikrer, at de fortsat er attraktive på det århusianske boligmarked. Boligforeningerne gennemfører renoveringerne med massiv støtte fra Landsbyggefonden, og det betyder, at lejlighederne fortsat har en meget fornuftig husleje. Samtidig skal vi naturligvis sikre, at de nuværende beboere enten får mulighed for at blive boende eller kommer godt videre til andre bydele. Vi skal tage hånd om genhusningen, så vi sikrer, at de får en god start i deres nye område. Målet er at skabe en sammenhængende by, hvor vi kommer hinanden ved på tværs af sociale skel. I dag er vores by delt. Det skal vi ændre, så alle får mulighed for at blive en del af vores by og få gode og indholdsrige liv, der giver mening både for dem og for samfundet. Det er børnene og de unge, der tegner vores bys fremtid, og det er deres trivsel, der står forrest i udviklingen af vestbyen. Børn og unge spejler sig i deres nærområde, og de opbygger fællesskaber i familien, i fritiden og daginstitutioner og i skolen. Det er her, de lærer, hvordan verden ser ud, og her de møder den kultur og de normer, de skal forholde sig til. Den viden sætter retningen for vores arbejde. Det er derfor, at vi fortsætter vores udvikling af området, og det er derfor vi skaber mødesteder, der både har en nærhed til vestbyens børn og unge, og samtidig tilbyder dem et spejl af samfundet. Vi vil modvirke parallelsamfund og i sidste ende sikre, at en langt højere del af områdets voksne beboere er selvforsørgende. Det er vigtigt, at vi gør noget, og at vi gør noget nu. Tre gange så mange børn i Gellerup og Toveshøj som i resten af Aarhus har i 2018 hverken opnået mindst 02 i dansk eller matematik, mere end hvert tredje barn i Gellerup og Toveshøj er overvægtigt, og otte gange så mange treårige har over seks huller i tænderne sammenlignet med resten af byen. Det er ikke godt nok, og derfor sætter vi ind. Fremtidens Aarhus skal have en blandet beboersammensætning med en mangfoldighed af boliger i alle bydele, både når det gælder boligtyper, boligstørrelser, prisniveauer og ejerformer. Den blandede by er en afgørende forudsætning for at skabe en god by for børn, for vi ved, at den blandende by giver markant bedre forudsætninger for at klare sig fremadrettet i livet i forhold til at vokse op i socialt udsatte boligområder. Her er den nye skole, som åbner i Gellerup skoleåret 2025/26 helt afgørende, for netop i skolen har vi mulighed for at mødes på tværs af indkomstgrundlag og baggrund. Vi fortsætter også med at investere i idrætsfaciliteter, som også vil være centrale mødesteder. Især den nye sports- og kulturcampus i midten af Gellerup med nyt bibliotek, bevægelseshus og beboerhus samlet under ét tag bliver i en klasse for sig og vil give et helt nyt liv i bydelen til glæde for hele byen. Også de nye faciliteter med blandt andet klubhus og kunstgræsbane, der vil blive etableret i Ellekær-området, vil give et løft til området og bidrage til at skabe spændende og trygge bydele i vestbyen. I de forløbne fem år er der sket store forbedringer – forude venter flere. For at vi kan lykkes, skal vi fortsat arbejde tæt sammen med boligforeninger, investorer, byens erhvervsliv og de mange frivillige kræfter, vi har i vores by, så vi sammen får skabt en sammenhængende og tryg by med plads til alle og med gode muligheder for alle vores børn.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];