Annonce
Debat

Læserbrev: Erhvervs- og Arbejdsmarkedsområdet er udfordret i Norddjurs Kommune

Else Søjmark, formand Erhvervs- og arbejdsmarkedsmarkedsudvalget i Norddjurs Kommune. Pressefoto

Norddjurs er i en svær økonomisk situation. Onsdag 29. august blev 1. behandlingsbudgettet sendt i høring. Et budgetforslag, der afspejler de hårde tider, kommunens borgere går i møde.

Arbejdsmarkedsområdet har en væsentlig del af ansvaret for situationen. Forsørgelsesudgifterne vil i 2019 være 55 millioner mere end forventet. Oprydningen i Jobcentret, som Kommunalbestyrelsen besluttede i 2015, betød, at borgere, der længe havde været i venteposition, fik de tilbud, de var berettiget til. Konsekvensen var en stor stigning i ressourceforløb, førtidspensioner og fleksjob og hermed en stor stigning i kommunens forsørgelsesudgifter.

Stigningen skal ses på baggrund af det lave udgangspunkt, vi havde i 2015. Vi har ikke delt rundhåndet ud, som der faldt en bemærkning om under 1. behandlingsdebatten, men uanset er det en stigning, som vi ikke har haft råd til. Sideløbende blev refusionsreglerne nemlig også ændret, og kommunens refusionsindtægter fra staten faldt drastisk.

Jeg forventer, at tildelingen af de dyre ydelser er aftagende, fordi vi nu skulle være kommet ophobningen til livs. Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget har samtidig besluttet en ny investeringsmodel med fokus på tidlig indsats. Vi har fra dag ét styrket vores fokus på ledige og sygemeldte borgere for at få flest mulig tilbage på et arbejdsmarked, som har et stort behov for arbejdskraften. Vi skal lære af det, der virker, og investere ressourcerne, hvor de virker.

Det vil betyde væsentlige besparelser på forsørgelsesudgifterne og dermed nedbringelse af merforbruget på arbejdsmarkedsområdet.

På erhvervsområdet viser budgetudkastet også en betydelig reduktion. Nævnes kan, at kommunens erhvervsservicetilbud reduceres til et minimum. Det sker blandt andet ved, at der i videst mulig omfang vil skulle henvises til det nye erhvervshus, som er et resultat af den nye erhvervsfremmelovgivning. Der er desuden lagt op til, at kommunen fremover kun deltager i et-to særligt udvalgte projekter med fokus på fødevarer, Gamehub og turisme. Udvalgets midler til erhvervs- og arbejdsmarkedsprojekter vil nemlig blive beskåret fra to millioner til 0,5 million.

Det vil på flere måder kunne mærkes, at vi går en økonomisk svær tid i møde. Jeg havde meget gerne set det anderledes, men sådan er virkeligheden desværre, og det er den, vi skal forholde os til. Der er lys for enden af tunnelen, men vi skal stå sammen for at nå hen til det.

I Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget har vi taget de første skridt med den beslutning, vi har truffet om en ny indsatsmodel og iværksættelse af en analyse af tildelingspraksis på førtidspensionsområdet. Vi skal følge de næste skridt tæt, så vi lærer af det, der virker bedst i vores kommune.

Men først må vi med respekt for borgerne se, hvad høringen bringer. Og prioritere dialog og information højt, ikke mindst i den kommende tid.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Byhistorie - vi siger det ikke til nogen

På Rækker Mølle Skoles skolebibliotek var der et relativt begrænset udvalg af læsestof. Det lykkedes dog at finde nogle bøger, hvis fortælling jeg har taget med mig siden hen. Bøgerne er skrevet af Hjørdis Varmer og handler om Peter Sabroe. En af bøgerne har titlen ”Børnenes Ven”, og derfor har statuen af netop Peter Sabroe altid givet så god mening for mig, når jeg er kørt forbi Østbanetorvet i Aarhus. På torvet står Sabroe hugget i granit, mens han holder en lille pige i hånden. Fra Varmers bog genkendte jeg historien om den århusianske socialdemokrat, som værnede om de udsatte børn, og som ofte lykkedes med at forbedre disse børns vilkår på nærmest heroisk vis. Når jeg bringer Peter Sabroe på banen, skyldes det i høj grad, at det er et godt eksempel på, hvordan Aarhus holder munden lukket, når historiens vingesus findes i bybilledet. Hvorfor formidler vi ikke i højere grad hvem, hvad, hvor i vores by? Eksempelvis byens jødiske kirkegård. Den står lige i nærheden af rådhuset, men den står der bare og forfalder. Hvorfor fortæller vi ikke om, hvordan det jødiske samfund har bidraget til vores by? Står kirkegården endnu blot i vores by, fordi den er fredet, eller står den der, fordi det giver mening? Kirkegården er et eksempel på vigtig kulturhistorie, som også i dag har sin berettigelse, men som ikke nødvendigvis giver mening for forbipasserende, fordi historien bag ikke bliver fortalt. Samme fortælling er det med lapidariummet, som findes i bunden af Rådhusparken (betegnelse for en samling af gravstene i bunden af Rådhusparken). I ny og næ er jeg vært for en rundvisning på rådhuset, og da jeg første gang skulle stå for sådan en, fik jeg en folder stukket i hånden. Heri kunne jeg læse om Rådhusparken, hvori der står en samling gravstene, hvis navne, repræsenterer betydningsfulde mennesker for vores by – gid jeg kendte mere til den historie! Men det gør jeg ikke, for stenene står der uden at fortælle, hvilke fantastiske individer de repræsenterer, og hvad de har betydet for vores by. Min datter Ellen er otte måneder, og jeg glæder mig så umanerligt til at lære hende Aarhus at kende, men det kommer til at kræve en indsats. Når vi går nede i Volden, Latinerkvarteret eller på Bispetorv, så vil jeg gerne kunne fortælle hende, hvorfor de steder hedder, som de gør. Tænk, hvis det ikke krævede grundig forberedelse af give kærligheden til vores by videre, men i stedet var formidlet som en naturlig del af byindretningen. Sådan er det for eksempel i Odense. På skiltene med gadenavne er der en lille notits om, hvorfor de hedder netop sådan. Det er slet ikke så svært, og det giver mening at formidle mere. På et lidt større plan går vi en fremtid i møde, hvor flere shopper på nettet, og hvor vores bymidte derfor skal byde på noget andet, end det som hjemmesiderne kan. Der bliver længere mellem specialbutikkerne i vores by, formentligt fordi det er svært at holde huslejen hjemme. Det er en tendens, som er svær at gå imod, men tænk, hvis Aarhus Byråd hjalp byens detailhandel, turister og forældre ved at tilrettelægge en levende bymidte, hvor det er spændende at komme, og hvor man har lyst til at befinde sig. Vi bor i en historisk spændende by, som indbyder til både leg og læring, og derfor er det nemt for Aarhus med en lille indsats at differentiere sig i forsøget på at tiltrække turister, kunder og børn på eventyr. For nylig kom vikingerne i vores lyssignaler. Jeg smilede faktisk lidt, da jeg så tiltaget, som Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, har indført. Ved nærmere eftertanke mener jeg faktisk, at det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi levendegør vores by på en spændende måde. Lad os sige det til nogen – sige det videre! Vi bor i en fantastisk by, som rummer en fantastisk fortælling, lad os nu få den historie fortalt! Det giver mening at dyrke en bys særpræg. Det er jo netop en af årsagerne til, at vi, som bor i Aarhus, er stolte af at bo lige her.

Aarhus

Spritkontrol i weekenden: Mor kørte med sit tre-årige barn på skødet

112

15-årig dreng faldt om med hjertestop: Motorcykelbetjent og livredder kæmpede side om side

Annonce