Annonce
Læserbrev

Læserbrev: Et bedre sundhedsvæsen med flere sygeplejersker

Vi skal skrue op på flere områder for at få flere sygeplejersker. Vi skal gøre det attraktivt for jer, der er uddannet sygeplejerske, men har valgt jobbet fra, at komme tilbage til faget. Vi skal give jer lysten tilbage.

Når vi bliver syge, skal vi have behandling og omsorg. Et frit, godt og nært sundhedsvæsen er en vigtig del af vores velfærdssamfund. Det giver en tryghed, som den her regering vil værne om og bygge på. Omsorgen er der desværre ikke altid tid til i dag, for der er for travlt i det danske sundhedsvæsen.

Vi hører alt for ofte historier om, hvordan sygeplejersker går hjem med ondt i maven, fordi de ikke har haft tid til at give deres patienter den omsorg, de har brug for. Historier om, hvordan arbejdsvilkårene er mere end bare almindeligt vanskelige ude på landets sygehuse. De historier forplanter sig også hos unge, der drømmer om at læse til sygeplejerske, og det afskrækker måske nogle, så de vælger en anden vej. Det vil regeringen lave om på.

Vi skal give patienterne en tryg og kompetent behandling. Og vi skal give sygeplejerskerne nogle bedre arbejdsvilkår og flere kollegaer. Derfor vil regeringen ansætte 1.000 flere sygeplejersker i Danmark. Vi foreslår, at der på finansloven øremærkes næsten en milliard kroner de næste to år, så vi kan få 1.000 flere sygeplejersker.

Vi skal skrue op på flere områder for at få flere sygeplejersker. Vi skal gøre det attraktivt for jer, der er uddannet sygeplejerske, men har valgt jobbet fra, at komme tilbage til faget. Vi skal give jer lysten tilbage.

Til jer sygeplejersker, der gav op, fordi I ikke kunne følge med det hidsige tempo. Og til jer, der har skåret ned på jeres timer, fordi arbejdspresset var for meget, kan vi sige, at nu bliver I flere, og vi har brug for jer. Vi håber, I vil vende tilbage. For regeringen vil prioritere velfærden.

Og meget vigtigt, så skal vi have uddannet flere. Som uddannelses- og forskningsminister vil jeg gøre mit, for at uddannede sygeplejersker kommer til at stå klar i løbet af årene, når Danmark får brug for dem.

Vi er heldigvis godt i gang. I år var der 230 flere pladser på sygeplejerskeuddannelserne end året før, og det er regeringens ambition at hæve antallet af pladser på sygeplejerskeuddannelserne endnu mere. Vi kan ikke gøre det alene, for der er brug for flere praktikpladser, og det kommer vi til at gå i dialog med de relevante parter om. Og som det netop er offentliggjort, bliver der fra næste år i Herning oprettet en ny uddannelsesstation for 40 sygeplejerskestuderende.

Vi lægger også op til at droppe den tidligere regerings besparelser på uddannelse, så der kommer ro på økonomien på uddannelsesstederne. Så der er luft til at skabe endnu bedre uddannelser med undervisning af høj kvalitet, stærke fællesskaber og tillidsfulde relationer mellem undervisere og studerende. Det vil gøre sygeplejerskeuddannelsen mere attraktiv og forhåbentlig tiltrække endnu flere ansøgere.

Det er en mission for denne regering, at det er attraktivt at være sygeplejerske, og det er vores ambition, at det også er attraktivt at tage en uddannelse som sygeplejerske. Kun på den måde får vi nok gode sygeplejersker med tid til omsorg og nærvær i Danmark.

Annonce
Ane Halsboe-Jørgensen, uddannelses- og forskningsminister. Foto: Steen Brogaard
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kronik

Kronik: Fra lorterende til cafégade

Genopretning af vandløbene og tilbagekomsten af smådyr og ørreder er et af få lyspunkter i udviklingen af Danmarks natur gennem de seneste 200 år. Aarhus Å er et af eksemplerne. Vi blev oprindeligt inspireret til at skrive bogen "Så forandret – Danmarks natur gennem 200 år" (netop udkommet, red.) om naturens udvikling ved at sammenligne gamle og nye fotografier, taget fra samme sted i landskabet. Vi blev slået med forundring, nogle gange med forfærdelse og færre gange med fornøjelse, over at se de store forskelle mellem dengang og nu. Især for agerlandet, der dækker 60 procent af Danmarks areal, er forandringer omfattende, og biodiversiteten helt i bund. Her fortæller vi i stedet den positive historie om vandløbenes genopretning gennem de seneste 30 år med eksempler fra Aarhus Å. Smådyrene er vendt tilbage, dambrug og spærringer er nedlagt, og gydestrygene er genetableret til glæde for naturinteresserede og lystfiskere. Få naturtyper har måttet stå så meget igennem som vandløbene. De har måttet tåle at blive rettet ud, lagt i dybe kanaler eller forsvinde i rør under jordoverfladen, så vel blot en tredjedel af de oprindelige vandløbs-kilometer i dag løber fuldt synlige. Et langt stykke op i 1900-tallet betragtede borgere og bønder udelukkende vandløbene som nyttige modtagere af alskens affald fra dambrug, mejerier, møddinger, slagterier, vaskerier og toiletter på vej til endemålet i det endeløse hav, hvor forureningen skulle forsvinde. Alle byer havde deres egen lorterende, som kunne skifte farve fra blodrød, over vaskehvid til møddingssort afhængig af, hvem der lukkede mest affald ud. Men bevægede man sig langt op i åen, bort fra det beskidte og stinkende vand ved åens udløb gennem byen, kunne man førhen finde et myldrende liv i de små bække. Skolelærer J. Kr. Findal skriver i 1915 om Aarhus Å: ”Betragter man den stinkende og snavsede strøm, der gyder sit vand ud i Aarhus Havn, kommer man ikke umiddelbart på den tanke, at der er noget interessant (..) og dog er det således, at visse partier af åen (..) ikke alene besidder stor naturskønhed, men tillige er hjemsted for en dyre- og planteverden, der udmærker sig ved sin mangfoldighed og ejendommelighed.” Aarhus Å var dengang befolket af mange fantastiske rentvandsdyr blandt andet døgnfluer (15 arter), slørvinger (12 arter) og vårfluer (88 arter), som Findal satte navn på. Den stejle Jeksen Bæk syd for Aarhus havde stærk strøm med stenbund og husede mange smådyr herunder døgnfluen, Rhitrogena germanica. Den er tilpasset til at holde fast på stenoverflader i strømmen, mens den rasper mikroskopiske alger som føde. Da Jeksen Bæk blev forurenet, forsvandt døgnfluen, og den lever i dag blot i Højen Bæk ved Vejle. I Aarhus blev åen langs Ågade overdækket i 1930’erne på grund af lugtgener og tiltagende trafik. Dermed kunne Ågade lægge afstand til sit dårlige rygte og skifte navn til det pompøse Åboulevarden. Tres år senere var åen renset for den værste forurening, og i 2005 kunne den igen løbe frit gennem Aarhus, nu omgivet af et blomstrende restaurant- og cafémiljø. Sådan har udviklingen været til det bedre for mange vandløb. Først en voldsom forurening med organisk stof fra by og land, som fremkaldte stank og iltsvind i vandet og forarmede bestandene af smådyr og ørred frem til 1970. Siden har spildevandsrensning og kontrol med ulovlige afløb efterhånden nedbragt forureningen. I Aarhus Å kan man nu genfinde mange af de arter, som Findals fandt for 100 år siden. Et tilbageværende problem for dyrelivet i vandløbene er pesticider, der siver ud fra dyrkede marker eller tilføres i pulse efter skybrud. Et andet aktuelt problem er håndteringen af lavbundsjordene, hvor dyrkning bliver stadigt vanskeligere på grund af sætning af jordene efter dræning og fortsat stigende nedbør og havniveau. Med Brabrand Sø og den genetablerede Årslev Engsø i de flade nedre strækninger af Aarhus Å har man en buffer, som sikrer mod oversvømmelser af de store værdier i Aarhus Midtby. Inden åens udmunding i Aarhus Bugten har man etableret en sluse, som sikrer byen mod oversvømmelse ved stormflod. Da de hyppigere høje vandføringer i Aarhus Å, som følge af ekstremt regnvejr, kan skabe risiko for oversvømmelse af Aarhus Midtby, er der endvidere etableret pumper ovenfor slusen, der kan pumpe 18.000 liter per sekund fra åen ud i Bugten. Aarhus har herved reduceret risikoen for fremtidige ulykker i modsætning til de fleste danske byer.

Annonce