Annonce
Læserbrev

Læserbrev: Et Danmark i balance er også vigtigt for Aarhus

Socialdemokratiet vil med deres nye boligudspil give flere borgere med almindelige indkomster mulighed for at bo i landets største byer ved blandt andet at bygge 110.000 almene boliger. Det lyder måske smukt, men i virkeligheden svarer udspillet til at tisse i bukserne for at få varmen.

Socialdemokratiets ønske om massive investeringer i landets største byer understøtter nemlig blot det problem, som er grunden til, at boligpriserne er tårnhøje: Et Danmark i ubalance. Et Danmark, hvor landdistrikterne affolkes, mens tilflyttere valfarter til landets største byer. Det sætter boligpriserne under pres.

I min verden griber Socialdemokratiet efter det helt forkerte redskab i værktøjskassen. Med deres forslag om flere boliger i de store byer understøtter de nemlig den værste centralisering, som finder sted i dagens Danmark: centraliseringen af borgere i de store byer. Det er ikke en udvikling, jeg ønsker at understøtte.

Det kan måske virke underligt at snakke om et Danmark i balance, når man som jeg er folketingskandidat i Aarhus. Men det giver faktisk god mening. For et Danmark i ubalance går i den grad ud over Aarhus og os, som bor her. Den massive tilflytning presser boligpriserne i vejret og er grunden til, at der kommer massevis af nybyggeri med fortætning og høje bygninger til følge, mens de grønne områder må lade livet.

Derfor bør man som århusianer være optaget af et Danmark i balance. Et Danmark, hvor man kan bo, uddanne sig og arbejde alle steder. Det vil nemlig tage noget af presset af en by som Aarhus og betyde faldende boligpriser, mindre fortætning og flere grønne områder.

Et Danmark i balance er derfor afgørende, men det kræver politisk handling. Derfor kommer vi fra Dansk Folkepartis side med syv konkrete trin til et Danmark i bedre balance. Det første skridt er af stor relevans for Aarhus. Det handler nemlig om at udflytte uddannelsespladser fra landets fire største byer og ud i resten af landet. Jeg er selv et eksempel på en af de tusindvis af studerende, som hvert år flytter fra landdistrikterne og til storbyen for at studere. Vi studerende presser boligpriserne op og øger behovet for flere boliger.

Går du op i, at vi får et Aarhus, som i fremtiden skal være for alle, og et Aarhus, hvor der også er plads til at leve og ikke kun til at bo? Ja, så skal du stemme på et parti, som er optaget af at skabe et Danmark i balance. Sådan et parti er Dansk Folkeparti.

Annonce
Jakob Søgaard Clausen. Foto: Kim Haugaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Indland

Henriette Zobel er død 

Læserbrev

Læserbrev: Byhistorie - vi siger det ikke til nogen

På Rækker Mølle Skoles skolebibliotek var der et relativt begrænset udvalg af læsestof. Det lykkedes dog at finde nogle bøger, hvis fortælling jeg har taget med mig siden hen. Bøgerne er skrevet af Hjørdis Varmer og handler om Peter Sabroe. En af bøgerne har titlen ”Børnenes Ven”, og derfor har statuen af netop Peter Sabroe altid givet så god mening for mig, når jeg er kørt forbi Østbanetorvet i Aarhus. På torvet står Sabroe hugget i granit, mens han holder en lille pige i hånden. Fra Varmers bog genkendte jeg historien om den århusianske socialdemokrat, som værnede om de udsatte børn, og som ofte lykkedes med at forbedre disse børns vilkår på nærmest heroisk vis. Når jeg bringer Peter Sabroe på banen, skyldes det i høj grad, at det er et godt eksempel på, hvordan Aarhus holder munden lukket, når historiens vingesus findes i bybilledet. Hvorfor formidler vi ikke i højere grad hvem, hvad, hvor i vores by? Eksempelvis byens jødiske kirkegård. Den står lige i nærheden af rådhuset, men den står der bare og forfalder. Hvorfor fortæller vi ikke om, hvordan det jødiske samfund har bidraget til vores by? Står kirkegården endnu blot i vores by, fordi den er fredet, eller står den der, fordi det giver mening? Kirkegården er et eksempel på vigtig kulturhistorie, som også i dag har sin berettigelse, men som ikke nødvendigvis giver mening for forbipasserende, fordi historien bag ikke bliver fortalt. Samme fortælling er det med lapidariummet, som findes i bunden af Rådhusparken (betegnelse for en samling af gravstene i bunden af Rådhusparken). I ny og næ er jeg vært for en rundvisning på rådhuset, og da jeg første gang skulle stå for sådan en, fik jeg en folder stukket i hånden. Heri kunne jeg læse om Rådhusparken, hvori der står en samling gravstene, hvis navne, repræsenterer betydningsfulde mennesker for vores by – gid jeg kendte mere til den historie! Men det gør jeg ikke, for stenene står der uden at fortælle, hvilke fantastiske individer de repræsenterer, og hvad de har betydet for vores by. Min datter Ellen er otte måneder, og jeg glæder mig så umanerligt til at lære hende Aarhus at kende, men det kommer til at kræve en indsats. Når vi går nede i Volden, Latinerkvarteret eller på Bispetorv, så vil jeg gerne kunne fortælle hende, hvorfor de steder hedder, som de gør. Tænk, hvis det ikke krævede grundig forberedelse af give kærligheden til vores by videre, men i stedet var formidlet som en naturlig del af byindretningen. Sådan er det for eksempel i Odense. På skiltene med gadenavne er der en lille notits om, hvorfor de hedder netop sådan. Det er slet ikke så svært, og det giver mening at formidle mere. På et lidt større plan går vi en fremtid i møde, hvor flere shopper på nettet, og hvor vores bymidte derfor skal byde på noget andet, end det som hjemmesiderne kan. Der bliver længere mellem specialbutikkerne i vores by, formentligt fordi det er svært at holde huslejen hjemme. Det er en tendens, som er svær at gå imod, men tænk, hvis Aarhus Byråd hjalp byens detailhandel, turister og forældre ved at tilrettelægge en levende bymidte, hvor det er spændende at komme, og hvor man har lyst til at befinde sig. Vi bor i en historisk spændende by, som indbyder til både leg og læring, og derfor er det nemt for Aarhus med en lille indsats at differentiere sig i forsøget på at tiltrække turister, kunder og børn på eventyr. For nylig kom vikingerne i vores lyssignaler. Jeg smilede faktisk lidt, da jeg så tiltaget, som Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, har indført. Ved nærmere eftertanke mener jeg faktisk, at det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi levendegør vores by på en spændende måde. Lad os sige det til nogen – sige det videre! Vi bor i en fantastisk by, som rummer en fantastisk fortælling, lad os nu få den historie fortalt! Det giver mening at dyrke en bys særpræg. Det er jo netop en af årsagerne til, at vi, som bor i Aarhus, er stolte af at bo lige her.

Aarhus

Spritkontrol i weekenden: Mor kørte med sit tre-årige barn på skødet

Annonce