Annonce
Debat

Læserbrev: Et enkelt NEJ kan betyde afvikling og lukning af Kattegatcentret - vil vi det?

Bente Hedegaard (S), medlem af kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune. Pressefoto

I 2016 gav Norddjurs Kommune tilsagn om at støtte Kattegatcentret med udbygning og en ny attraktion. På daværende tidspunkt var vist alle med på, at det er altafgørende for attraktioner at forny sig for fortsat at tiltrække børn, forældre, unge, ældre og turister. Det samme gør for eksempel Randers Regnskov, ReePark og Djurs Sommerland. Det fastholder og giver flere besøgende og sikker drift. Hvis man ikke udvikler - så afvikler man, er et kendt mantra.

Hvad gør Kattegatcentret for os:

- De er en del af skoletjenesten, hvor 12.000 børn og unge lærer om livet i havet. De lærer om naturvidenskab på en måde, som støtter op om undervisningen i vores skoler. Det er et fantastisk tilbud til alle kommunens skoler og elever, rigtig mange elever fra vores skoler får lærdom via skoletjenesten. Det er også dagplejebørn og studerende på videregående uddannelser. Dagplejebørn fra Auning har, blandt andet via støtte fra støtteforeningen Bodia, besøgt centeret som fast årlig udflugt. Børn og unge kommer der - og bliver klogere ved at få livet i havet mellem hænderne. Det giver kloge hænder og hoveder.

- I 2016 og 2018 blev Kattegatcentret kåret som Nordens Bedste Akvarium. Det er der da grund til at være stolt af. Og et klart skulderklap til Centret og de ansatte for deres indsats.

- Centret videreformidler historier og oplevelser, som gør os klogere på havet. Det gør, at vi og næste generationer passer bedre på havmiljøet. Og det har vi brug for. Vi skal bruge havets ressourcer også i fremtiden.

- Der tilføres viden til erhvervslivet om, hvordan vi kan bruge havets ressourcer. Se for eksempel Nordisk Tang, som har skabt både national og international anerkendelse for deres produkter og de arbejdspladser, der er skabt.

- Kattegatcentret skaber arbejdspladser. Det gør de både på centret, men helt afgjort også i oplandet. Det tiltrækker turister, der igen skaber arbejdspladser. Der er tætte samarbejder med andre aktører, for eksempel Kyst- og Fjordcenteret. Analysefirmaet Epinion har regnet på Kattegatcentrets økonomiske bidrag til det omkringliggende samfund. Analysen kan hentes og læses på Kattegatcentrets hjemmeside. Jeg vil opfordre til at læse dette - det er meget oplysende og opløftende læsning.

- De skaber aktiviteter i ferierne for vores børn. Se blot på programmet for uge 7.

Pingviner er en sikker gevinst for børn. Det skaber fornyelse og flere besøgende - og en aktiv turistattraktion, som kommer mange til nytte. Arbejdspladser, erhvervsliv, detailhandel og tiltrækning til andre attraktioner. Vi har brug for at finde og udvikle områder, hvor vi kan skabe grobund for noget mere.

Jeg har stor forståelse for - og er selv ramt af både frustration, tvivl, afmagt - som jeg også hører, at I andre borgere i kommunen er ramt af. Men jeg har brug for at kæmpe for, at vi skal op til overfladen igen. Vi SKAL skabe arbejdspladser, vi SKAL skabe vækst, vi SKAL skabe mulighed for, at borgere kan tjene penge og betale skat. Vi SKAL skabe indtægter, og vi SKAL gøre det bedre for vores ældre, vores børn, vores fritid. Det kan blive vores chancen for en win-win-mulighed. Mere økonomi i form af skatter - bedre velfærd.

Kan jeg gøre det, ved at stemme NEJ til udvikling af Kattegatcentret? Kan jeg gøre det, ved at stemme JA til udvikling af Kattegatcentret? Vil et NEJ fra mig betyde lukning af Kattegatcentret? Er det en lukning, jeg som borger ønsker? Vil jeg undvære Kattegatcentret? Kan vi som kommune undvære de indtægter, som Kattegatcentret skaber?

Som politiker står jeg ligesom jer over for nogle meget svære valg. Det gør jeg også her. Dette her er altså rigtig svært! Men jeg vil ikke give op. Så det bliver et JA fra mig. Jeg tror på, det er det bedste for Norddjurs og fremtiden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Blog: Kampen om Kongelunden

Hvor mange af Aarhus´ byrådspolitikere har fri adgang til AGF´s kampe? I og for sig et ret ukompliceret spørgsmål at få besvaret, ikke? Så jeg sendte i god tro en mail til kommunaldirektøren for Aarhus kommune. Der skete ikke det store. En kommunaldirektør har mange vigtige sager at tage sig af, så håbet var vel bare, at det lille ”?” var sendt nedad. Nå, ja! Nu skal man jo ikke komme med udokumenterede påstande, end ikke i en blog, der står for tastaturantens egen regning. Samme mail, men nu i ny retning: Kulturrådmanden og pressechefen. Her var der hul igennem. Pressechefen replicerede: ”Det er byrådsservice i Borgmesterens Afdeling, der kan svare på dette. Jeg tillader mig derfor at sende spørgsmålet videre til dem”. Den mail var fra d.4. november. Åbenbart er det en større sag for byrådsservice at servicere. Jeg troede i min indgroede naivitet, at man ”vidste sådan noget”. Men det gør man ikke, eller måske man ikke ønsker at oplyse om det! Jeg mener blot, byrådspolitikere får honorar for deres arbejde, inkl. en som bekendt ret favorabel orlovsordning. Så burde det ikke være god skik og brug, at alle ”frynsegoderne” også er offentligt kendte. Nu synes jeg jo ikke, at kulturrådmanden skal betale entré for at klippe snoren til åbningen af et nyt hus i den gamle by. Men der er vel andre ”gratis adgange”, som ikke så indlysende. Det er lykkedes mig én (og sikkert sidste) gang at få fedtet mig ind i VIP-loungen uden at slippe en slante, som det hed dengang AIA, var store i århusiansk fodbold. Og derinde, på ryggen af de gamle stadionhaller og med store panoramavinduer ud mod banen, åbner sig en ny verden, ukendt for den, der er vant til at snige sig ind gennem tælleapparaterne med sin selvfinansierede billet og reservationen til et af de solblegede, fesengrønne plasticsæder. Herinde i varmen er der bløde sæder, mad, snacks og drikkevarer. Rundt om bordene sidder i fortrolig snak adskillige kendte, nogle blot lokale koryfæer, andre med genkendelsesfaktor uden for kommunegrænsen. I min egen beklemte, ubekvemme ukendthed er udvejen at få hamstret en sodavand og hilse på serveringspersonalet, som er lige så ukendte, som jeg er. Men her sidder de altså. Forretningsfolk, sponsorer, popmusikere, gamle fodboldstjerner, klubbosserne, deres håndlangere og minsandten også nogle af byens betroede politikere. Gad vide, hvad de taler om? Dagens kamp? Måske, men ifølge en af mine døtres speciale om beslutningsprocesser i det offentlige regi foregår de ofte ved kaffemaskinen, uformelt, uforpligtende, uden for referat. Befinder jeg mig i en VIP-lobby, hvor trafikken går den modsatte vej? Hvor de indflydelsesrige og beslutningstagerne er inviteret ind på lobbyisternes slagmark på en fri ”transfer” eller? Et par timer inden AGF-Brøndby-kampen (på trods af løbebanen, eller måske mere på grund af en kompetent, no-nonsense-træner vandt AGF fortjent 2-1) mødte jeg bag stadion en af kvarterets beboere, som hilste venligt og lettere indigneret spurgte mig, hvad jeg syntes om stadion-planerne med væddeløbsbanens inddragelse etc. Opildnet af min lydhørhed skosede hun de sammenspiste, teflonbelagte, socialdemokratiske cand.scient.pol-drenge, som åbenbart er Aarhus´ nye herskende klasse. Hvis de vil have projektet gennemført, får de deres vilje! Men så slemt bliver det bare ikke. Når pengestærke, gavmilde givere kan give kommunen 500 millioner kroner til at ”løfte” hele området med Friheden, Stadion, Arenaen, JVB, skovene og Mindeparken, og vel at mærke uden at plastre til med boliger på væddeløbsbanen, så ånder alt idyl. Der er dog et andet men: AGF-direktør Jakob Nielsens ønskestadion koster alene 400 millioner kroner. Det giver jo ikke mange midler til et fuldblods atletikstadion, løsning af det evigt tilbagevendende trafikale kaos (der bliver endnu værre med Mols-linjens flytning) og så det helt indlysende behov, Aarhus har: Den store, indendørs multiarena, der kan matche Københavns royale arena og Hernings "Boksen", og som vil være en langt bedre investering for kommunen end et nyt stadion.

Aarhus

Tivoli Friheden vil bygge en ny scene

Annonce