Annonce
Læserbrev

Læserbrev: EU har svigtet de unge fatalt

Da den økonomiske krise ramte Europa for godt ti år siden, var det i høj grad de unge, der stod for skud. En hel generation er blevet efterladt på perronen. Det er både en etisk skamplet og en dårlig økonomisk strategi. Lad os bruge Europa-Parlamentsvalget 26. maj til at lancere en ny politik i EU, der bekæmper ungdomsarbejdsløshed.

Mens de europæiske regeringer efter 2008 skar ned på uddannelse, sociale ydelser, grønne investeringer og pensioner for at få råd til at købe bankerne ud af deres gæld, blev de unge ladt i stikken. Den gennemsnitlige ungdomsarbejdsløsheden steg til 25 procent i EU. I Sydeuropa var den flere steder over 50 procent.

Tallene er som altid udtryk for en politisk prioritering. EU kunne i årene under krisen skaffe 700 milliarder euro til at redde de europæiske banker, der var kommet i problemer. Til sammenligning kunne EU sætte blot seks milliarder euro af på budgettet til en EU-ungdomsgaranti, som skulle sikre, at alle EU’s unge under 25 år blev tilbudt et job eller en uddannelse. Med det beløb, er det ikke så mærkeligt, at man stadig ikke er nået i mål med ungdomsgarantien?

I dag er ungdomsarbejdsløsheden faldet til gennemsnitligt 15 procent i EU, mens den i nogle sydeuropæiske lande stadig er katastrofalt høj. I Grækenland, Spanien og Italien ligger den på mellem 30 og 40 procent. Udviklingen er således bedre, men stadig langt fra målet og langt fra acceptabelt.

Den nedskæringspolitik, som EU har gennemført siden 2008, rammer uddannelsesindsatsen og den grønne omstilling. De områder må og skal prioriteres for at skabe en økonomi, der tilbyder jobs og muligheder for ungdommen og dermed for resten af vores samfund. Det kræver et opgør med den enøjede sparepolitik i Finanspagten.

Vi mener, at der er behov for en helt ny økonomisk politik i EU, der opprioriterer arbejdsløshed og særligt ungdomsarbejdsløshed. Bekæmpelse af arbejdsløshed skal være lige så vigtigt som Finanspagtens krav om, at man ikke må have for store underskud på statsbudgetterne.

Der bør introduceres en EU-kommissær med særskilt fokus på børn og unge. Den nuværende prioritering, hvor der er en kommissær for “uddannelse, kultur, unge og sport”, viser, hvordan EU-Kommissionens nedprioriterer unges deltagelse i alle aspekter af samfundet - ikke mindst arbejdsmarkedet. Det understreges yderligere af, at den største “gevinst” for unge i EU er en rejsecheck til alle 18-årige. Det er en useriøs tilgang til den europæiske ungdoms udfordringer.

Selvom der er gået mere end ti år efter finanskrisen, lider store dele af ungdommen stadig af eftervirkningerne. Der er brug for en ny retning i Europa, og den kræver et progressivt flertal i Europa-Parlamentet.

Annonce
Anna Rørstrøm, Aarhus. Pressefoto
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU) går i glemmebogen som kæmpe succes

Alt imens de nye, store FGU-institutioner (FGU = Forberedende Grund Uddannelse) kæmper for at finde fodfæste, viser det sig, at forløberen, Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU), har været en stor succes (https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2019/sep/190927-syv-ud-af-ti-unge-kommer-godt-videre-efter-kombineret-ungdomsuddannelse). FGU-institutionerne er opbygget som meget store institutioner (Aarhus ca. 700 elever) og skal løse opgaven med at hjælpe unge uden forudsætninger for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. KUU havde samme målsætning, men uddannelsen var baseret på institutionssamarbejder og dermed mindre pædagogiske miljøer med plads til individuelle forskelle. I Aarhus havde vi gennem pilotforsøg gjort positive erfaringer, med at forskellige mindre institutioner (bl.a. produktionsskoler og daghøjskoler) arbejdede sammen i respekt for indbyrdes forskelligheder og med plads til forskelligheden i målgruppen. Det førte naturligt frem til et forbilledligt samarbejde omkring den KUU, der nu viser sig at have været en stor succes, og hvor syv ud af ti unge er kommet godt videre. Lovgivningsprocessen bagved KUU var desværre præget af politisk uenighed, så opbakningen var ikke bred. Derfor blev KUU-lovgivningen tidsbestemt med udløb i 2021. Lovgiverne på Christiansborg købte sig tid til at blive enige om en løsning på den udfordring, man vidste var der. Resultatet blev FGU, en stor og samlende lovgivning med bred opbakning, hvilket naturligvis er positivt og helt nødvendigt. Desværre levner FGU-loven umiddelbart ikke plads til undervisningssamarbejder med mindre, selvstændige institutioner (f.eks. daghøjskoler), der dermed afskæres fra at bidrage med massiv erfaring og kompetencer, der nu ses dokumenteret gennem den succes, som KUU har været. Politiske ønsker om indflydelse og styrbarhed gik forud for hensynet til den sårbare målgruppe; systemkrav trumfer menneskehensyn og sund fornuft. Alt imens vi slikker sårene og kæmper for at holde os på benene, efter at have investeret massivt i at gøre det godt til gavn for målgruppen, ønsker vi FGU-institutionerne held og lykke med at løse opgaven. Men vi savner en forklaring på, hvorfor eksempelvis daghøjskolerne i Aarhus, der nu gennem fem år har bidraget massivt til en sjælden set succes på uddannelsesområdet, atter skal kæmpe for overlevelse efter at have spillet rollen som nyttige idioter. Når det så viser sig, hvor FGU oplever problemer, er vi naturligvis klar til at indgå i samarbejder, til glæde for de mange, der ikke lige er skabt til at trives på kæmpe institutioner.

Aarhus

26-årig dansker var i virkeligheden 45-årig inder: Falsk tandlægepatient afsløret af sit eget tandsæt

Annonce