Annonce
Læserbrev

Læserbrev: EU har svigtet de unge fatalt

Da den økonomiske krise ramte Europa for godt ti år siden, var det i høj grad de unge, der stod for skud. En hel generation er blevet efterladt på perronen. Det er både en etisk skamplet og en dårlig økonomisk strategi. Lad os bruge Europa-Parlamentsvalget 26. maj til at lancere en ny politik i EU, der bekæmper ungdomsarbejdsløshed.

Mens de europæiske regeringer efter 2008 skar ned på uddannelse, sociale ydelser, grønne investeringer og pensioner for at få råd til at købe bankerne ud af deres gæld, blev de unge ladt i stikken. Den gennemsnitlige ungdomsarbejdsløsheden steg til 25 procent i EU. I Sydeuropa var den flere steder over 50 procent.

Tallene er som altid udtryk for en politisk prioritering. EU kunne i årene under krisen skaffe 700 milliarder euro til at redde de europæiske banker, der var kommet i problemer. Til sammenligning kunne EU sætte blot seks milliarder euro af på budgettet til en EU-ungdomsgaranti, som skulle sikre, at alle EU’s unge under 25 år blev tilbudt et job eller en uddannelse. Med det beløb, er det ikke så mærkeligt, at man stadig ikke er nået i mål med ungdomsgarantien?

I dag er ungdomsarbejdsløsheden faldet til gennemsnitligt 15 procent i EU, mens den i nogle sydeuropæiske lande stadig er katastrofalt høj. I Grækenland, Spanien og Italien ligger den på mellem 30 og 40 procent. Udviklingen er således bedre, men stadig langt fra målet og langt fra acceptabelt.

Den nedskæringspolitik, som EU har gennemført siden 2008, rammer uddannelsesindsatsen og den grønne omstilling. De områder må og skal prioriteres for at skabe en økonomi, der tilbyder jobs og muligheder for ungdommen og dermed for resten af vores samfund. Det kræver et opgør med den enøjede sparepolitik i Finanspagten.

Vi mener, at der er behov for en helt ny økonomisk politik i EU, der opprioriterer arbejdsløshed og særligt ungdomsarbejdsløshed. Bekæmpelse af arbejdsløshed skal være lige så vigtigt som Finanspagtens krav om, at man ikke må have for store underskud på statsbudgetterne.

Der bør introduceres en EU-kommissær med særskilt fokus på børn og unge. Den nuværende prioritering, hvor der er en kommissær for “uddannelse, kultur, unge og sport”, viser, hvordan EU-Kommissionens nedprioriterer unges deltagelse i alle aspekter af samfundet - ikke mindst arbejdsmarkedet. Det understreges yderligere af, at den største “gevinst” for unge i EU er en rejsecheck til alle 18-årige. Det er en useriøs tilgang til den europæiske ungdoms udfordringer.

Selvom der er gået mere end ti år efter finanskrisen, lider store dele af ungdommen stadig af eftervirkningerne. Der er brug for en ny retning i Europa, og den kræver et progressivt flertal i Europa-Parlamentet.

Annonce
Anna Rørstrøm, Aarhus. Pressefoto
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce