Annonce
Læserbrev

Læserbrev: Facts om Klostertorvets område og de udsatte

De socialt udsatte er gang på gang blevet svigtet i livet. Dette betyder, at vores arbejde med at motivere til at tage imod hjælp kan tage lang tid og kræver tillid. Tillid opbygges ikke på nogle få måneder.

30. august 2019 læser jeg en artikel "endnu en urolig sommer på Klostertorvets område", som får mig til at gribe til tasterne. Jeg bliver optaget af både faktuelle oplysninger og især retorikken i artiklen om de udsatte.

Her kommer de erhvervsdrivende omkring torvet ofte til orde og mange gange med uimodsagte enetaler, hvor man sjældent hører fra andre parter.

Det er min oplevelse, at den generelle retorik omkring udsatte på Klostertorvet ofte er unuanceret i medierne. Senest i den pågældende artikel bryder den mangeårige konflikt ud igen. Den til tider stigmatiserende retorik omkring Klostertorvets udfordringer kommer endnu engang til at handle om "os" og "dem".

Det fremgår af artiklen, at der er forsøgt mange tiltag for at få ro på Klostertorvets område. Om det så er lykkedes eller ej, det kan man have forskellige meninger om. Jeg har intet imod, at der sættes fokus på Klostertorvets område og målgruppen.

Det er vigtigt for mig at pointere, at der er decideret mangel på reelle fakta, når der for eksempel bliver sagt, at der "på de allersværeste dage er mellem 80 og 100 mennesker". Jeg arbejder som gademedarbejder i Aarhus Kommune på 10. år med netop denne målgruppe. Jeg kommer dagligt på gaden og taler med de udsatte og dem, der sidder på bænkene ved Klostertorvet. ALDRIG har jeg oplevet eller set 80-100 mennesker være samlet på Klostertorvet, hverken hjemløse eller "uromagere", som der refereres til i artiklen

(Det var upræcist formuleret i artiklen. Der burde have stået, at der ofte ikke er flere end 15-20 personer af gangen, men at hele persongalleriet omkring bænkene består af 80-100 mennesker, red.).

Jeg kan sige det med sikkerhed, idet vi løbende i mit arbejde tæller antal hjemløse/udsatte borgere, der opholder sig på Klostertorvet og ved bænkene! Min erfaring er, at der er omkring 10-15, der sidder ved bænken i sommersæsonen, hvor vejret er godt.

I sommerhalvåret er der oftest flere udsatte og hjemløse på gaden end i vinterhalvåret. I og med at Aarhus er en storby, tiltrækkes den af hjemløse og udsatte borgere - sådan er det!

De socialt udsatte er ikke inventar, der "bare lige" kan fjernes. Disse mennesker har en historie med sig, et liv og nogle forudsætninger, der gør, at de lever netop det liv på torvet.

Der er iværksat tiltag fra kommunens side, og som udenforstående kan det godt virke, som om der ikke sker noget, og at intet hjælper. Men med den viden jeg har, kan jeg hilse og sige, at flere og flere kommer i lejlighed og/eller får hjælp til at kunne bevare deres lejlighed, så de ikke igen bliver smidt ud. Der er støtte i eget hjem eller på gaden, hvor mine kollegaer og jeg dagligt forsøger at motivere dem til at tage imod de tilbud, der er i kommunen.

For de fleste lykkes det at have en hverdag væk fra området, måske ikke efter de standarder, som du og jeg lever under, men på den måde de nu engang er i stand til.

De socialt udsatte er gang på gang blevet svigtet i livet. Dette betyder, at vores arbejde med at motivere til at tage imod hjælp kan tage lang tid og kræver tillid. Tillid opbygges ikke på nogle få måneder.

I forhold til den ofte negative tilgang til de udsatte vil jeg gerne appellere til, at I alle derude ikke ser dem som monstre. De socialt udsatte mennesker er af kød og blod, som du og jeg, med drømme og håb om tryghed og kærlighed i livet.

Annonce
Tegning: Jens Nex
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus For abonnenter

Med specialpatruljen i nattelivet: - De kriminelle kender os. På en vagt handler det om, hvem der først spotter hinanden   

Blog

Er du agil nok til fremtiden?

Er du parat til fremtiden med en kampklar hjerne og følelsesmæssig agilitet? Hvis du ikke aner, hvad agil betyder, så læs med, for det er ordet, som du skal flashe i din jobansøgning og til mus-samtaler i øjeblikket. Agil er ifølge ordnet.dk afledt af at agere og betyder, at man kan agere hurtigt, let og smidigt i sine bevægelser. Mest forbinder jeg agil med hundetræning, men af for mig ubegribelige veje er det blevet oversat til, at man kan ”navigere i uvished, handle passende under pres, tage kalkulerede risici i ukendte territorier, innovere og skabe en stabil fremdrift i høj sø”, som det står på en hjemmeside, hos en af de mange konsulenter, der tilbyder at give dig en kampklar hjerne, emotionel agilitet og agil lederkompetence. Her kunne en og anden jo nok føle sig koblet af fra start. Det kan man måske også i Landbrugsstyrelsens stillingsopslag, hvor man søger en ny medarbejder i form af en agil coach og anvender ordet ”agil” 26 gange i annoncen, hvis jeg har talt rigtigt. Som så mange andre stedet rulles det agile koncept nu ud for fuld skrue, også på offentlige arbejdspladser. Det består af en række sikkert gode og brugbare metoder, der kræver mere indsigt end jeg har, men det er ifølge stillingsannoncen noget med Daily Stand-ups og en række agile ceremonier, hvilket lyder lige vel ”loge-agtigt” for mig. Indtil for nylig var det disruption, der blæste ind over det ganske land. Enhver arbejdsplads stod med risiko for at blive disruptet eller på mere lavdansk forstyrret af ”nogen”, der på grund af den globale digitale motorvej kunne udføre jobbet hurtigere, billigere og med mere individuelle services. Til konferencer gjorde forretningsfolk sig klar til kamp, når det lød fra talerstolen, at mange vil blive overflødiggjort i løbet af de næste 5-10 år. Så er der brug for disruption-eksperter, hvis ikke angstens sved skal få overtaget. Det med disruption er ved at være overstået. Altså ikke konkurrencen, men som de fleste hotte ord kan management konsulenter kun leve af dem i få sæsoner. Som fremtidsforsker lever jeg også som konsulent, og jo mere forvirring og rav i gaden nye ord kan skabe, desto bedre for mig. Når det regner på præsten, drypper det også i min biks. For som fremtidsforsker har man fokus på at vende skråen og vurdere nye ord og tendenser, og det er der heldigvis i tiltagende grad brug for. Jo mere man forstår de vigtigste megatrends og krydspresset imellem dem, jo større er chancen for ikke at blive grebet af panik og angst, også når de nye hektiske buzzword opstår. Hvad er så det næste? Det er forhåbentlig ordet ”nænsomhed” og det er ikke så blødt, som det lyder. For måske er nænsomhed den nye effektivitet? Mange af de frække ord kan hurtigt slå en hjem i utilstrækkelighedsludo, for hvem evner eller orker i virkeligheden at besidde evige kampklare agile hjerner og hjerter? I fremtiden skal vi – bedste bud – leve af innovation og udvikling blandt andet i forhold til den grønne opstilling. Derfor skal alle byde ind med sine kompetencer og betragtninger, for den gode ide respekterer ikke ledelseslag. Det kan snildt være Lise i omstillingen, der opfatter et signal fra en kunde, der kan give anledning til en bedre service fremover. En sådan åben innovation kræver, at alle tør komme med deres ideer og ikke er så stresslammede, at kreative tanker er gået i baglås. Måske skal vi i fremtiden være mere nænsomme med hinanden, ikke grine af fjollede ideer og fejl eller dømme hinanden ikke agile, bare fordi man insisterer på at nyde sin traditionelle madpakke i sine ikke-agile sutsko.

Aarhus

Pladsmangel og dårlige faciliteter: Politiet drømmer om at flytte fra Politigården

Østjylland

Danmarks største lågekalender: 24 låger spredt over cirka 15 kvadratkilometer i Mols Bjerge

Annonce