Annonce
Læserbrev

Læserbrev: Fagforeninger er en beskyttelse af os alle

Solidaritet handler ikke bare om at redde andre, men meget, meget mere om at beskytte os allesammen - og vores samfund.

"Hvorfor skal jeg egentlig være medlem af BUPL? Jeg kan jo bare være med i A-kassen eller i den gule fagforening. Hvad gør fagforeningen for mig?"

Spørgsmålet gjorde mig usikker – det kom fra en god og respekteret kollega, jeg mødte nede i midtbyen. Betyder fagforeninger og solidaritet noget i dag? Jeg havde helt glemt argumenterne!

Men for mig har det altid været en selvfølgelighed, at man skulle være medlem af en fagforening – men at skulle argumentere for det gjorde, at jeg lige lovede at vende tilbage ... Det gør jeg så nu:

Da jeg første gang blev medlem af en fagforening, SiD, skete det ufrivilligt ved, at der kom en gammel tillidsrepræsentant - nok på min alder, cirka 60 år - fra Korsør Glasværk hen til mig og sagde: "Jeg skal lige have dit navn og adresse, så jeg kan skrive dig ind i fagforeningsbogen. Den får du igen, når du skal arbejde et andet sted". Jeg blev aldrig spurgt, om jeg ville være medlem. Det var dengang en selvfølgelighed.

For hvor var og er vi uden solidaritet og fagforeninger?

I virkelighedens verden står vi på skuldrene af en hel masse andre og deres sejre og nederlag igennem mange, mange år – vi har bare glemt det.

Før septemberforliget, der blev indgået i 1899 efter en næsten fire måneder lang konflikt, og overenskomstaftalerne mellem fagforeningerne og arbejdsgiverne kunne man: Blive fyret fra dag til dag, hvis man ikke havde en god kemi med sin chef eller ved tilfældigheder. Man havde ingen ferie. Man risikerede fyring ved graviditet. Der var meget, meget ringe kvindeløn og endnu ringere løn for børnearbejde. Seksdages arbejduge, ubegrænset arbejdstid, ingen overtidsbetaling, ingen tillidsmand/fagforening til at støtte den ansatte, hvis han blev uretfærdigt behandlet på arbejdet, ingen til at forhandle lønforhøjelse, ingen understøttelse ved arbejdsløshed.

Efter septemberforliget - med anerkendelsen af fagforeninger - kom der uendelig langsomt: Ferie, tillidsmænd, og arbejdstiden faldt fra 48, 42, 40 ned til 37 timer. Det blev forhandlet gennem fagforeninger, understøttelse kom til, opsigelsesvarsler kom til, efterløn kom til, barselsorlov kom til, den sjette ferieuge kom til.

Ved overenskomstforhandlingerne 2018 havde arbejdsgiverne lagt op til omfattende nedskæringer i vedtagne rettigheder, men det blev forhindret ved vores sammenhold og solidaritet både mellem fagforeninger og gennem rigtig mange på alle arbejdspladser. Efterfølgende har der været en endnu større tilslutning til de forskellige fagforeninger.

Alt det risikerer vi at nedbryde, hvis vi melder os ud til de gule fagforeninger eller "bare" er i A-kassen. Hvis vi ikke er i fagforening, smadrer vi de opnåede goder og rettigheder fra tidligere og nuværendes solidariske sammenhold.

Jeg tror, at solidariteten er fundamentet for at kunne være på en arbejdsplads med tålelige arbejdsforhold. Men det er hele tiden en kamp. Rettighederne forsvinder, hvis vi ikke er solidariske med hinanden.

Kig jer omkring i resten af verden. Se på Tyskland og USA med såkaldte "working poor", der har flere jobs og stadig er fattige – samtidig med at der findes en enorm ulighed i samfundet.

Solidaritet handler ikke bare om at redde andre, men meget, meget mere om at beskytte os allesammen - og vores samfund.

Tak til min kollega for det vigtige spørgsmål!

Annonce
Tegning: Jens Nex
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Er du agil nok til fremtiden?

Er du parat til fremtiden med en kampklar hjerne og følelsesmæssig agilitet? Hvis du ikke aner, hvad agil betyder, så læs med, for det er ordet, som du skal flashe i din jobansøgning og til mus-samtaler i øjeblikket. Agil er ifølge ordnet.dk afledt af at agere og betyder, at man kan agere hurtigt, let og smidigt i sine bevægelser. Mest forbinder jeg agil med hundetræning, men af for mig ubegribelige veje er det blevet oversat til, at man kan ”navigere i uvished, handle passende under pres, tage kalkulerede risici i ukendte territorier, innovere og skabe en stabil fremdrift i høj sø”, som det står på en hjemmeside, hos en af de mange konsulenter, der tilbyder at give dig en kampklar hjerne, emotionel agilitet og agil lederkompetence. Her kunne en og anden jo nok føle sig koblet af fra start. Det kan man måske også i Landbrugsstyrelsens stillingsopslag, hvor man søger en ny medarbejder i form af en agil coach og anvender ordet ”agil” 26 gange i annoncen, hvis jeg har talt rigtigt. Som så mange andre stedet rulles det agile koncept nu ud for fuld skrue, også på offentlige arbejdspladser. Det består af en række sikkert gode og brugbare metoder, der kræver mere indsigt end jeg har, men det er ifølge stillingsannoncen noget med Daily Stand-ups og en række agile ceremonier, hvilket lyder lige vel ”loge-agtigt” for mig. Indtil for nylig var det disruption, der blæste ind over det ganske land. Enhver arbejdsplads stod med risiko for at blive disruptet eller på mere lavdansk forstyrret af ”nogen”, der på grund af den globale digitale motorvej kunne udføre jobbet hurtigere, billigere og med mere individuelle services. Til konferencer gjorde forretningsfolk sig klar til kamp, når det lød fra talerstolen, at mange vil blive overflødiggjort i løbet af de næste 5-10 år. Så er der brug for disruption-eksperter, hvis ikke angstens sved skal få overtaget. Det med disruption er ved at være overstået. Altså ikke konkurrencen, men som de fleste hotte ord kan management konsulenter kun leve af dem i få sæsoner. Som fremtidsforsker lever jeg også som konsulent, og jo mere forvirring og rav i gaden nye ord kan skabe, desto bedre for mig. Når det regner på præsten, drypper det også i min biks. For som fremtidsforsker har man fokus på at vende skråen og vurdere nye ord og tendenser, og det er der heldigvis i tiltagende grad brug for. Jo mere man forstår de vigtigste megatrends og krydspresset imellem dem, jo større er chancen for ikke at blive grebet af panik og angst, også når de nye hektiske buzzword opstår. Hvad er så det næste? Det er forhåbentlig ordet ”nænsomhed” og det er ikke så blødt, som det lyder. For måske er nænsomhed den nye effektivitet? Mange af de frække ord kan hurtigt slå en hjem i utilstrækkelighedsludo, for hvem evner eller orker i virkeligheden at besidde evige kampklare agile hjerner og hjerter? I fremtiden skal vi – bedste bud – leve af innovation og udvikling blandt andet i forhold til den grønne opstilling. Derfor skal alle byde ind med sine kompetencer og betragtninger, for den gode ide respekterer ikke ledelseslag. Det kan snildt være Lise i omstillingen, der opfatter et signal fra en kunde, der kan give anledning til en bedre service fremover. En sådan åben innovation kræver, at alle tør komme med deres ideer og ikke er så stresslammede, at kreative tanker er gået i baglås. Måske skal vi i fremtiden være mere nænsomme med hinanden, ikke grine af fjollede ideer og fejl eller dømme hinanden ikke agile, bare fordi man insisterer på at nyde sin traditionelle madpakke i sine ikke-agile sutsko.

Østjylland

Danmarks største lågekalender: 24 låger spredt over cirka 15 kvadratkilometer i Mols Bjerge

Annonce