Annonce
Læserbrev

Læserbrev: Fagforeninger er en beskyttelse af os alle

Solidaritet handler ikke bare om at redde andre, men meget, meget mere om at beskytte os allesammen - og vores samfund.

Annonce

"Hvorfor skal jeg egentlig være medlem af BUPL? Jeg kan jo bare være med i A-kassen eller i den gule fagforening. Hvad gør fagforeningen for mig?"

Spørgsmålet gjorde mig usikker – det kom fra en god og respekteret kollega, jeg mødte nede i midtbyen. Betyder fagforeninger og solidaritet noget i dag? Jeg havde helt glemt argumenterne!

Men for mig har det altid været en selvfølgelighed, at man skulle være medlem af en fagforening – men at skulle argumentere for det gjorde, at jeg lige lovede at vende tilbage ... Det gør jeg så nu:

Da jeg første gang blev medlem af en fagforening, SiD, skete det ufrivilligt ved, at der kom en gammel tillidsrepræsentant - nok på min alder, cirka 60 år - fra Korsør Glasværk hen til mig og sagde: "Jeg skal lige have dit navn og adresse, så jeg kan skrive dig ind i fagforeningsbogen. Den får du igen, når du skal arbejde et andet sted". Jeg blev aldrig spurgt, om jeg ville være medlem. Det var dengang en selvfølgelighed.

For hvor var og er vi uden solidaritet og fagforeninger?

I virkelighedens verden står vi på skuldrene af en hel masse andre og deres sejre og nederlag igennem mange, mange år – vi har bare glemt det.

Før septemberforliget, der blev indgået i 1899 efter en næsten fire måneder lang konflikt, og overenskomstaftalerne mellem fagforeningerne og arbejdsgiverne kunne man: Blive fyret fra dag til dag, hvis man ikke havde en god kemi med sin chef eller ved tilfældigheder. Man havde ingen ferie. Man risikerede fyring ved graviditet. Der var meget, meget ringe kvindeløn og endnu ringere løn for børnearbejde. Seksdages arbejduge, ubegrænset arbejdstid, ingen overtidsbetaling, ingen tillidsmand/fagforening til at støtte den ansatte, hvis han blev uretfærdigt behandlet på arbejdet, ingen til at forhandle lønforhøjelse, ingen understøttelse ved arbejdsløshed.

Efter septemberforliget - med anerkendelsen af fagforeninger - kom der uendelig langsomt: Ferie, tillidsmænd, og arbejdstiden faldt fra 48, 42, 40 ned til 37 timer. Det blev forhandlet gennem fagforeninger, understøttelse kom til, opsigelsesvarsler kom til, efterløn kom til, barselsorlov kom til, den sjette ferieuge kom til.

Ved overenskomstforhandlingerne 2018 havde arbejdsgiverne lagt op til omfattende nedskæringer i vedtagne rettigheder, men det blev forhindret ved vores sammenhold og solidaritet både mellem fagforeninger og gennem rigtig mange på alle arbejdspladser. Efterfølgende har der været en endnu større tilslutning til de forskellige fagforeninger.

Alt det risikerer vi at nedbryde, hvis vi melder os ud til de gule fagforeninger eller "bare" er i A-kassen. Hvis vi ikke er i fagforening, smadrer vi de opnåede goder og rettigheder fra tidligere og nuværendes solidariske sammenhold.

Jeg tror, at solidariteten er fundamentet for at kunne være på en arbejdsplads med tålelige arbejdsforhold. Men det er hele tiden en kamp. Rettighederne forsvinder, hvis vi ikke er solidariske med hinanden.

Kig jer omkring i resten af verden. Se på Tyskland og USA med såkaldte "working poor", der har flere jobs og stadig er fattige – samtidig med at der findes en enorm ulighed i samfundet.

Solidaritet handler ikke bare om at redde andre, men meget, meget mere om at beskytte os allesammen - og vores samfund.

Tak til min kollega for det vigtige spørgsmål!

Tegning: Jens Nex
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce