Annonce
Debat

Læserbrev: Flytning af døgnvarmestue kunne være en mulighed

socialt udsattemisbrugerepillerpsykisk sygenex

Kirkens Korshær gør en forrygende indsats, når vi taler om døgnvarmestue og bespisning. Hos korshæren kan socialt udsatte kan komme hver dag og få et måltid mad, bad, hvile og socialt samvær. Stor ros til det og til de mange frivillige, der gør en kæmpe indsats.

Men spørgsmålet er, om det er det rigtige sted, at døgnvarmestuen er placeret. Man burde begynde at tænke på andre placeringssteder, som kunne være relevante. Omkring godsbanen ville formentlig være en mulighed. Man kunne også tænke på store husbåde, hvor der kunne være bespisning og overnatning, eller et roligt sted lidt uden for centrum, hvor både hjemløse og alkoholikere kunne være, og selv kunne være med til at indrette sig. Det har flere hjemløse efterspurgt, og det bør vi lytte efter.

Socialt udsatte, alkoholikere og mange stofmisbrugere er også hjemløse. Det er de samme mennesker, vi taler om, og der skal gøres en fælles indsats for disse mennesker.

Lad os nu finde et sted, hvor vi kan løse disse problemer. Eventuelt på en nedlagt gård eller lignende uden for centrum. Det tror jeg, at vi kunne komme langt med.

Det har ikke noget at gøre med at de skal flyttes hen hvor peberet gror, men det kunne være en mulighed for at løse hjemløsheden og andre sociale problemer, hvis der blev skabt de samme gode forhold som ved Kirkens Korshær, og nogle af de hjemløse selv kunne være med til at indrette sig som de ønsker.

Vi taler altid bedrevidende om, hvad det er det rigtige for disse mennesker, men vi glemmer at spørger dem. At vi skal have problemer, som det er tilfældet på Klostertorv, det er heller ikke en holdbar situation.

Vi skal også tænke på de borgere, der bor omkring Klostertorvet og dem, som driver virksomhed. Det er vel heller ikke rimeligt, uanset om det var Kirkens Korshær, der kom først.

Kirkens Korshær skal også tilpasse sig nye tider. Mange føler en stor utryghed på torvet, og mange kommer ikke i området. Det bliver vi nødt til at rette op på. Derfor er det en nødvendighed at tænke i nye strukturer, så både den almindelige borger kan færdes trygt og ikke bliver generet, men så vi samtidig varetager de udsattes behov på en ordentlig social måde. Det behøver ikke at være i centrum af Aarhus.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Blog: Kampen om Kongelunden

Hvor mange af Aarhus´ byrådspolitikere har fri adgang til AGF´s kampe? I og for sig et ret ukompliceret spørgsmål at få besvaret, ikke? Så jeg sendte i god tro en mail til kommunaldirektøren for Aarhus kommune. Der skete ikke det store. En kommunaldirektør har mange vigtige sager at tage sig af, så håbet var vel bare, at det lille ”?” var sendt nedad. Nå, ja! Nu skal man jo ikke komme med udokumenterede påstande, end ikke i en blog, der står for tastaturantens egen regning. Samme mail, men nu i ny retning: Kulturrådmanden og pressechefen. Her var der hul igennem. Pressechefen replicerede: ”Det er byrådsservice i Borgmesterens Afdeling, der kan svare på dette. Jeg tillader mig derfor at sende spørgsmålet videre til dem”. Den mail var fra d.4. november. Åbenbart er det en større sag for byrådsservice at servicere. Jeg troede i min indgroede naivitet, at man ”vidste sådan noget”. Men det gør man ikke, eller måske man ikke ønsker at oplyse om det! Jeg mener blot, byrådspolitikere får honorar for deres arbejde, inkl. en som bekendt ret favorabel orlovsordning. Så burde det ikke være god skik og brug, at alle ”frynsegoderne” også er offentligt kendte. Nu synes jeg jo ikke, at kulturrådmanden skal betale entré for at klippe snoren til åbningen af et nyt hus i den gamle by. Men der er vel andre ”gratis adgange”, som ikke så indlysende. Det er lykkedes mig én (og sikkert sidste) gang at få fedtet mig ind i VIP-loungen uden at slippe en slante, som det hed dengang AIA, var store i århusiansk fodbold. Og derinde, på ryggen af de gamle stadionhaller og med store panoramavinduer ud mod banen, åbner sig en ny verden, ukendt for den, der er vant til at snige sig ind gennem tælleapparaterne med sin selvfinansierede billet og reservationen til et af de solblegede, fesengrønne plasticsæder. Herinde i varmen er der bløde sæder, mad, snacks og drikkevarer. Rundt om bordene sidder i fortrolig snak adskillige kendte, nogle blot lokale koryfæer, andre med genkendelsesfaktor uden for kommunegrænsen. I min egen beklemte, ubekvemme ukendthed er udvejen at få hamstret en sodavand og hilse på serveringspersonalet, som er lige så ukendte, som jeg er. Men her sidder de altså. Forretningsfolk, sponsorer, popmusikere, gamle fodboldstjerner, klubbosserne, deres håndlangere og minsandten også nogle af byens betroede politikere. Gad vide, hvad de taler om? Dagens kamp? Måske, men ifølge en af mine døtres speciale om beslutningsprocesser i det offentlige regi foregår de ofte ved kaffemaskinen, uformelt, uforpligtende, uden for referat. Befinder jeg mig i en VIP-lobby, hvor trafikken går den modsatte vej? Hvor de indflydelsesrige og beslutningstagerne er inviteret ind på lobbyisternes slagmark på en fri ”transfer” eller? Et par timer inden AGF-Brøndby-kampen (på trods af løbebanen, eller måske mere på grund af en kompetent, no-nonsense-træner vandt AGF fortjent 2-1) mødte jeg bag stadion en af kvarterets beboere, som hilste venligt og lettere indigneret spurgte mig, hvad jeg syntes om stadion-planerne med væddeløbsbanens inddragelse etc. Opildnet af min lydhørhed skosede hun de sammenspiste, teflonbelagte, socialdemokratiske cand.scient.pol-drenge, som åbenbart er Aarhus´ nye herskende klasse. Hvis de vil have projektet gennemført, får de deres vilje! Men så slemt bliver det bare ikke. Når pengestærke, gavmilde givere kan give kommunen 500 millioner kroner til at ”løfte” hele området med Friheden, Stadion, Arenaen, JVB, skovene og Mindeparken, og vel at mærke uden at plastre til med boliger på væddeløbsbanen, så ånder alt idyl. Der er dog et andet men: AGF-direktør Jakob Nielsens ønskestadion koster alene 400 millioner kroner. Det giver jo ikke mange midler til et fuldblods atletikstadion, løsning af det evigt tilbagevendende trafikale kaos (der bliver endnu værre med Mols-linjens flytning) og så det helt indlysende behov, Aarhus har: Den store, indendørs multiarena, der kan matche Københavns royale arena og Hernings "Boksen", og som vil være en langt bedre investering for kommunen end et nyt stadion.

Aarhus

Tivoli Friheden vil bygge en ny scene

Annonce