Annonce
Læserbrev

Læserbrev: Fokus på flere og nødvendige ressourcer til ældres hjemmehjælp og hjemmepleje

I de forestående forhandlinger om budgettet for 2020 ønsker Ældre Sagen fokus på flere og nødvendige ressourcer til de ældre borgeres hjemmehjælp, hjemmepleje og kommunens indsats for de hjemsendte ældre patienter fra hospitalerne.

I perioden 2008 til 2017 er hjemmehjælpen i Aarhus Kommune reduceret med cirka en tredjedel. I samme periode har der desuden været stor vækst i antal ældre, så hjemmehjælpen i stedet burde være øget for alene at fastholde standarden fra 2008. I modsætning til kommunernes forventninger er de ældres funktionsevne samtidig ikke forbedret generelt.

En undersøgelse foretaget af Vive - Det nationale forskningscenter for Velfærd - har dokumenteret faldet i ydelserne, og en undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen har vist, at ældre ikke er blevet sundere de seneste ti år. De to undersøgelser viser, at kommunernes rehabiliteringsstrategi ikke har forbedret de svage ældres fysiske funktionsevne, sådan som kommunen hidtil har hævdet og ladet flere års budgetter påvirke af.

Ældre Sagens social-humanitære frivillige oplever gennem deres besøg hos syge ældre i eget hjem, at der er mangel på sygeplejersker i hjemmeplejen, og derfor får flere svage ældre ikke den hjælp, de har brug for og krav på.

Der bliver fortsat flyttet flere opgaver fra hospitalerne til kommunen i takt med tidligere hjemsendelse af patienterne. Derfor skal kommunen sætte ressourcer af til at løse disse opgaver. Først og fremmest er det helt afgørende, at både kvalitetskrav, personale, kompetencer og økonomi er på plads i kommunen.

Annonce
Tove Jørvang, formand, Ældresagen, Aarhus, og Keld Skaaning. Næstformand i Ældre Sagen Aarhus Midt. Foto: Kim Haugaard og privatfoto
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Hele familien stepper op for klubben

Læserbrev

Læserbrev: Gå- og cykelgader i midtbyen

Søren Kierkegaard har sagt: ”Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt.” Mit ærinde er at få person-mobilitet i midtbyen til at glide på en god måde. Og derfor foreslår jeg kombinerede gå- og cykelgader i store dele af det centrale Aarhus. Det skal omfatte midtbyens gamle og smalle gader, hvor der ikke er plads til at etablere cykelstier og reelt heller ikke til gennemgående biltrafik, hvis gående skal kunne færdes sikkert her. Det omfatter ikke de nuværende gågader, som fortsat skal være forbeholdt gående. Ej heller nuværende cykelstier. Men de erstatter de nuværende ’cykelgader’, som ikke rigtigt fungerer, fordi trafikken her fortsat foregår på bilernes præmisser og skaber farlige situationer. Se på Mejlgade. Kun de bløde trafikanter har adgang. Fodgængere, løbehjul, skateboard, cykler og måske andre små el-køretøjer blander sig mellem hinanden. Området og gaderne er markeret og utvetydigt skiltet, så selv de mest retningsforvirrede turister forstår det. Fodgængerne har som den ’svageste’ gruppe fortrinsret. Ellers er konceptet, at alle tager hensyn til hinanden – det er den eneste regel. Og det indbefatter naturligvis, at der kun må køres eller cykles i et beskedent tempo. Beboerne kan sive ind og ud med deres biler. Ligesom den nødvendige varetransport. Desuden kan der være adgang for små grønne el-taxaer med en særlig tilladelse, så alle har mulighed for adgang. Og naturligvis skal der være nogle få større trafikårer ind i centrum til den øvrige bil-, bus- og cykeltrafik. Som vi kender det i dag. Kan denne ’sammenblanding’ nu lade sig gøre? JA. Jeg har set det fungere i Bergen, som har en masse bycykler, som kører overalt uden problemer. Og jeg mener, at når vi blot ved, hvad betingelsen er, nemlig at der her skal være plads til alle, så får vi dét til at fungere. Det er vores ansvar, hver især. Det kræver, for det første, at vi tager ansvaret på os og viser hensyn, og for det andet, at vi giver os tid – og her kommer Søren Kierkegaard ind – da det ikke lader sig gøre, hvis vi er fortravlede og stressede. Vi kan godt tage 10 minutter tidligere afsted. Vi kan godt tage det roligt, når der opstår uforudsete ting og forhindringer - for det gør der altid, før eller siden - det er et vilkår i trafikken. Vi kan anerkende, at vi ikke hjælper nogen som helst – og da slet ikke os selv - ved at fare sted og konstant have travlt. Tværtimod. Det hindrer os i at være til stede og omgås andre på en god, rummelig og hensynsfuld måde. Udover hensynsfuldheden gælder trafikkens gyldne hovedregel selvfølgelig; nemlig at køre, gå eller bevæge sig efter forholdene. Og det gør vi altså bedst på den Kierkegaardske måde…

112

Stor politiaktion i Aarhus og Trige: Anholdt for virksomhedsindbrud og omfattende salg af kokain

Annonce