Annonce
Læserbrev

Læserbrev: Fokus på folkeskolen fremfor at pege fingre ad privatskolerne

Uligheden tales op i Socialdemokratiets valgkampagne. Det er beskæmmende! Ikke mindst fordi vi lever i et af verdens mest lige samfund – og dermed er et forbillede for mange andre lande.

Privatskolerne, og nok særligt de forældre, der vælger dem, bliver gang på gang hængt ud af socialdemokraterne som dem, der er skyld i de udfordringer, vi ser i folkeskolerne. Mette Frederiksen udtalte i 2005: ”Det nytter simpelthen ikke, at forældre med overskudsbørn sender deres børn i privatskole”. Senere har hun så ændret mening, da hun skulle vælge skole til egne børn. Her udtalte Mette Frederiksen: ”Som forældre skal man træffe den beslutning, der er bedst for ens barn”. Og sådan har vi jo alle lov at blive klogere. Problemet og dobbeltmoralen er imidlertid, at Mette Frederiksen kun er blevet klogere, når det gælder hendes egne børn.

Socialdemokratiet har meldt ud, at de vil gøre det dyrere for familier, der vælger privatskole. Altså de familier, der i forvejen indirekte betaler ekstra skat for det skolevalg, de har truffet. Den offentlige støtte til privatskole udgør i dag 76 procent af, hvad folkeskolen får pr. elev. Med andre ord får folkeskolen 100 kroner hver gang privatskolen får 76 kroner. Resten betaler forældrene selv. Kommer Socialdemokratiet til magten, skal forældre med børn på privatskoler forvente at skulle betale 3.000 kroner ekstra om året for hvert barn, de har på privatskole.

Socialdemokratiets tilgang er særlig problematisk, fordi de helt bevidst vælger at lade som om, udfordringerne i folkeskolen (for eksempel i forhold til kvalitet, undervisningstid, lærernes forberedelsestid og de fysiske rammer) handler om, hvorvidt vi har privatskoler eller ej i Danmark. Sådan forholder det sig selvsagt ikke.

I Venstre mener vi, at forældre skal have mulighed for frit valg for deres børn og deres skolegang – uanset om de går i folkeskole eller på privatskole. Jeg mener, vi skal være langt bedre til at lære af de skoler, der lykkes, uanset om de er private eller offentlige.

Vi får IKKE en stærk folkeskole ved at pege fingre ad privatskolerne. Vi får i stedet en stærk folkeskole ved at have fokus på folkeskolen. Fokus på dét, forældre og elever efterspørger, at tage udgangspunkt i den enkelte elevs muligheder og udfordringer, og fokus på at give så frie rammer til de enkelte folkeskoler som overhovedet muligt.

Annonce
Heidi Bank. Pressefoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Forudsigelig blæst om vindmøller

Aarhus Kommune har et ædelt mål: At blive CO2-neutral i 2030. Det får vidtrækkende konsekvenser. Vi kommer både til at spare, hvor vi kan på alt, som udleder CO2. Vi kommer til at dyrke meget mere særligt CO2-opslugende natur. Og så kommer vi selvfølgelig til at bidrage, hvor vi kan til at fremme vedvarende energi - vindmøller, for eksempel. At vi både skal og bør byde ind på en omstilling til vedvarende energi, det er vi næppe uenige om, vel? Men når det kommer til, hvor for eksempel vindmøllerne kan stå i vores kommune, så har vi balladen. Lige nu er tre placeringer i offentlig høring, og ikke overraskende er der blæst om alle tre. For det første ser kommunen for sig, at der godt kan stå nogle kæmpevindmøller på Aarhus Havn. Det har udløst protester fra beboere på Aarhus Ø, hvilket bestemt ikke kan overraske. Som vi tidligere har skrevet i en leder i denne avis: Hvis man leder efter ballade, så kan man være sikker på at få det ved at rejse vindmøller midt i den udsigt, som beboerne i de nye prestigebydele nær havnen i Aarhus har betalt kassen for. Og egentlig er det jo heller ikke fair at spolere deres havudsigter med snurrende og blinkende møllevinger, som de ikke lige havde set komme, da de købte deres lejligheder, vel? Dernæst har kommunen behændigt foreslået andre vindmøller så tæt op ad kommunegrænsen mod Favrskov og Syddjurs, at det ikke generer ret mange af Aarhus Kommunes egne borgere. I Syddjurs har de dog set, hvad der er i gære ved Vosnæs - og fra Syddjurs' borgmester Ole Bollesen (S) er der kommet en officiel protest: Det vil ødelægge landskabsoplevelsen med mere ved Kalø Vig, skriver han. Hvilket flugter fuldstændigt med, hvad borgere i nærområdet også påpeger. Og de har jo ret. Heller ikke her vil møllerne pynte. Tilbage er placeringen tæt på trafikknudepunktet, hvor Djurslandsmotorvejen møder E45. Den synes umiddelbart mest oplagt af de tre, for her er i forvejen en vis støj fra trafikken og i øvrigt planer om at plante masser af vild, CO2-opslugende natur til glæde for både klima, grundvand og friluftsvenner, uanset om de går op i flora, fauna eller bruger naturen til motion eller hundeluftning. Men også her er der ballade om planerne, som går ud over særligt beskyttet natur. Så her foreslår Danmarks Naturfredningsforening, at Aarhus Kommune laver aftale om, at møllerne kan rykkes lidt ind i Favrskov, hvilket vores gode naboer her næppe vil være med til. For det vil begrænse mulighederne for at byudvikle ved Søften. Så hvad nu? Vi har skrevet det før: Drop planerne om møller nær Aarhus og send dem til havs, hvor de generer mindst.

Aarhus

Turbåd ligger stille i Aarhus Havn: Søfartsstyrelsen fandt mangler i forbindelse med sikkerheden

Annonce