Annonce
Læserbrev

Læserbrev: Forhadt opholdskrav skrottes

Nu kan danskere snart tage arbejde i udlandet uden at miste ret til dagpenge. Regeringen har nemlig sammen med Radikale Venstre, Enhedslisten, SF og Alternativet netop indgået finanslovsaftalen, hvor vi bl.a. har besluttet at fjerne opholdskravet for ret til dagpenge fra 1. februar 2020.

Nu kan danskere snart tage arbejde i udlandet uden at miste ret til dagpenge. Regeringen har nemlig sammen med Radikale Venstre, Enhedslisten, SF og Alternativet netop indgået finanslovsaftalen, hvor vi bl.a. har besluttet at fjerne opholdskravet for ret til dagpenge fra 1. februar 2020.

Den tidligere regerings opholdskrav betyder, at man efter fuld implementering skal have opholdt sig i Danmark eller et andet EU-land i mindst syv år ud af de seneste 12 år for at få dagpenge ved hjemkomst. Det har gjort, at rigtig mange danskere er kommet i klemme økonomisk – selvom de har indbetalt til deres A-kasse. Opholdskravet har også ramt syge og personer på barsel, som ikke kan få de penge, de ellers er berettigede til.

Konsekvensen er, at mange enten ikke tør tage arbejde i udlandet eller ikke vil melde sig ind i en A-kasse, når de alligevel ikke er dækket. Dertil kommer, at det har været svært for A-kasserne at administrere opholdskravet, fordi udlandsrejser ikke automatisk fremgår noget sted.

I Socialdemokratiet er vi af den opfattelse, at man selvfølgelig skal bidrage til det danske samfund for at kunne få adgang til dagpenge. Det er en del af vores samfundskontrakt. Men alt for mange danske statsborgere, som netop har bidraget, er kommet uretmæssigt i klemme.

Nu gør vi op med et bureaukratisk system, som har ramt mange danske arbejdstagere. Udover at opholdskravet skrottes, bliver det muligt for dem, som kom i klemme fra 1. januar 2019, at melde sig ind i deres A-kasse igen i en overgangsordning. Man kan således få dagpenge fra første dag i den måned, hvor man får medlemskabet genoprettet mod at efterbetale kontingent for den periode, hvor man var ude.

Det er en god nyhed for de mange danskere, som hvert år vælger at tage til udlandet og en styrkelse af vores dagpengesystem.

Annonce
Leif Lahn Jensen (S), medlem af Folketinget, beskæftigelsesordfører. Foto: Steen Brogaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Spørgsmål om habilitet: Jamen, er det ikke bare politik

Bünyamin Simsek er en kontant mand, rap og skrap i replikken. Som medlem af Venstres gruppe på syv er hans indflydelse i Aarhus Byråd begrænset. Blokken af socialdemokraterne og deres medspillere SF, Enhedslisten og Radikale kan skabe flertal, så rådmanden for teknik og miljø kan have svært ved at komme igennem med sine ideer. Sådan er politik. Så Simsek forsøger at markere sig på andre måder. Han har ikke spor imod at diske op med anderledes og provokerende ideer og forslag, og han går ikke af vejen for en god diskussion og et verbalt slagsmål. For eksempel som da han gik ind i sagen om p-pladserne ved fiskeforretningerne på havnen for nylig. Her tog han parti for de erhvervsdrivende, helt i pagt med Venstres holdninger. Det er også, hvad han gør i den sag, der nu er til diskussion. To medlemmer af byrådet mener, at Simsek har været lovlig tæt på erhvervsmanden Martin Busk, der har interesser i Risskov. De to byrådskolleger mener, at Simsek har været lidt for langt fremme i skoene i en sag, hvor Busk har søgt om lov til at udstykke en grund på Rolighedsvej 16 A i Risskov i to. Juridisk Afdeling i Aarhus Kommune har behandlet klagen fra de to politikere, og svaret er utvetydigt: Simsek er ikke inhabil i sagen. Rådmanden har holdt møder med Busk, de to er medlemmer af den samme forening, Det Borgerlige Skydeselskab, og de har været på rejser i Tyrkiet sammen med en del andre. Så de to klagere fra Enhedslisten og Radikale synes, de taler rigeligt meget sammen. Men er det ikke bare politik, det Simsek har gjort? Politikere går ind i et parti, der passer med deres synspunkter, og plejer interesser for de mennesker, som er på samme politiske linje. Det gør vel ikke kun Simsek, men det gør alle andre politikere. Det er en del af deres job. Og de forsøger at fremme de synspunkter, som deres parti og de selv repræsenterer. Så længe indstillinger til byrådet og afgørelser, de træffer, er inden for de gældende love og regler er der ingenting at komme efter. Det er vel også det, juridisk afdeling siger med afgørelsen.

Kultur For abonnenter

Bedre end Beyoncé og i sang med Prins Henrik: Ti ting du ikke vidste om legendariske Michael Learns to Rock

Annonce