Annonce
Læserbrev

Læserbrev: Giv spildevandsselskaber i Østjylland lov til at stoppe oversvømmelser

Der er brug for, at vi stopper vandet og gør oversvømmede veje og vand i kælderen til en sjælden gæst. Fjern det kommunale krav om medfinansiering, og giv spildevandsselskaberne flere muligheder for at investere i de løsninger, der både er de billigste og bedste.

I øjeblikket står vi i en situation, hvor regler forhindrer, at de lokale spildevandsselskaber i Østjylland kan gennemføre klimaprojekter, der kan være med til at forhindre, at skybrud og stormflod oversvømmer vores bygninger, boliger og veje.

Siden 2016 har det været et krav, at kommunerne skal være med til at finansiere 25 procent af udgifterne til klimaprojekter med overfladeløsninger som for eksempel opsamlingsbassiner, kanaler og vandreservoir. I praksis har det kommunale medfinansieringskrav den konsekvens, at der stort set ikke længere bliver vedtaget nye klimaprojekter. Heller ikke selvom det koster en fjerdedel i forhold til at udskifte kloakrør og bygge underjordiske bassiner.

Fordi nogle kommuner mangler penge, mens andre på grund af det kommunale anlægsloft ikke kan få lov at bruge pengene, må vandselskaberne nøjes med at vedligeholde det eksisterende kloaknet, selvom det ikke er nok til at stoppe vandet. Samtidig må spildevandselskaberne heller ikke bekæmpe stormflod, selvom løsningen ofte hænger sammen med det øvrige kloaknet og overfladeløsninger.

Før der kom et krav om, at kommunerne skulle betale en del af regningen, blev der hvert år godkendt klimasikringsprojekter i kommunerne for 300 til 400 millioner kroner. Efter stramningen er der kun en håndfuld forhåndsgodkendelser, og de planlagte projekter udgør under en tiendedel af det tidligere niveau.

Kære politikere på Christiansborg: Der er brug for, at vi stopper vandet og gør oversvømmede veje og vand i kælderen til en sjælden gæst. Fjern det kommunale krav om medfinansiering, og giv spildevandsselskaberne flere muligheder for at investere i de løsninger, der både er de billigste og bedste.

Annonce
Henrik Friis, branchedirektør for Dansk Infrastruktur i Dansk Byggeri. Pressefoto
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Østjylland For abonnenter

Udsigt og indblik: Den nye nationalparkdirektør har stået på toppen af Kilimanjaro og mæglet mellem offer og gerningsmand

Læserbrev

Læserbrev: Det koster at lade være med at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp

Der er behov for et akut livreddende løft af psykiatrien – både den kommunale og regionale del. Psykiatrien og den mentale sundhed er massivt underprioriteret, og selvom jeg ser frem til arbejdet med en 10-års plan, så er der akut behov for at understøtte disse områder nu. I øvrigt har der også været tale om at udskyde 10-årsplanen foreløbig. 10 ud af 13 partier kom dog med løfter om at løfte psykiatrien i de sidste dage af valgkampen op til folketingsvalget - løfterne er ikke indfriet! Jeg trøster mig dog ved, at der er sat 2,1 milliarder i forhandlingsreserve, og at psykiatrien også er et vigtigt tema for både støttepartier og dele af oppositionen. Mennesker kan dø af psykisk sygdom, og andre kan ende ud i sociale derouter, der kunne være undgået ved rettidig og tilstrækkelig hjælp. Det er dyrere for samfundet ikke at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp. Selvom en ambitiøs investering i både forebyggelse, behandling og rehabilitering og støtte koster, så koster det tifold mere at lade stå til bl.a. i form af afledte udgifter som overførselsindkomster, sygefravær og nedsat arbejdsevne. Indirekte omkostninger pga. psykisk sygdom koster hvert år samfundet omkring 100 milliarder kroner ved siden af udgifterne til behandling. Der kan frigøres mange af disse midler, hvis vi får vendt udviklingen til større fokus på forebyggelse og på hurtig og tilstrækkelig behandling og støtte. Vi ved, at vi kan redde en masse menneskeskæbner, og at vi kan spare samfundet for en masse udgifter, hvis vi aktivt vælger at prioritere området. Vi skal heller ikke glemme de ringe i vandet, det bringer for de pårørende, som ofte står desperate på sidelinjen. I psykiatrien er den basale omsorg skåret væk. Og det er der, skoen trykker. Det kræver ro, samtale, indhold og omsorg at blive rask efter psykisk sygdom. Derfor er der brug for flere ansatte til flere syge patienter, og det skal være sådan, at er man syg, skal det være muligt at blive indlagt - det er i virkeligheden ret enkelt. Jeg kan fortælle så mange forfærdelige historier fra psykiatrien. Virkelige historier om mennesker, der kunne være hjulpet, såfremt rammerne var til det, og området var politisk prioriteret i anstændig grad. Lige nu skal de lavthængende frugter plukkes, så liv kan reddes. Det betyder mere personale ansat både i ambulatorier, på sengeafsnit, på bosteder, flere bostøtter og brobyggere. Derudover skal der være nok sengepladser og aflastningspladser, så den syge ikke afvises, til trods for akut behov for hjælp. Det er det, man kan gøre lige nu! Det vil ret hurtig have effekt på anvendelsen af tvang, antallet af selvmord, antal genindlæggelser, antallet af gode behandlingsforløb, og flere der kommer sig hurtigere af deres sygdom.

Danmark For abonnenter

Skandaleramt omskæringslæge er tilbage i Aarhus: Styrelse kæmper for at stoppe ham

Annonce