Annonce
Læserbrev

Læserbrev: Global udvikling er et vigtigt valgkampstema på Aarhus Tech-gymnasier

Global udvikling er et vigtigt tema for de unge på Aarhus Tech-gymnasier. Det har vi oplevet, efter vi har afholdt EU-debat på Aarhus Tech, både i Tilst og i Viby, og vi er meget positivt overraskede over elevernes globale udsyn.

De unge ved godt, at vi ikke skal tale om flygtninge som et problem, men løse de problemer, som skaber flygtninge. De spurgte ivrigt ind til, hvordan Danmark kan bidrage til en mere fredelig verden, hvor folk ikke behøver flygte. Desuden tog eleverne selv fat i mange svære, globale problemstillinger. Da emnet var klima, spurgte de unge bl.a., hvad Danmark skal stille op med fremtidens mange klimaflygtninge.

Læser man kun de store aviser, får man ofte indtrykket at global udvikling ikke fylder særlig meget i EU-valgkampen. Men når medierne fokuserer alt for lidt på global udvikling, skyldes det i hvert fald ikke mangel på interesse hos vælgerne. Flere undersøgelser viser det samme. Sidste år kom det frem, at kun seks procent af danskerne mener, at udviklingsbistand slet ikke hjælper. Derfor er det brandærgerligt, at vi ikke er flere EU-kandidater, som sætter fokus på global udvikling, international ulighed og fattigdomsbekæmpelse i valgkampen.

Da vi begge har solid international erfaring (Troels fra FN og forskning i global udvikling, Anders fra bl.a. Bruxelles), er vi kede af, at EU-valgkampen har et snævert, nationalt fokus. Det er netop gennem vores europæiske samarbejde, at vi kan bidrage meget mere til global udvikling. Det bliver en virkelig dårlig forretning for EU, hvis vi ikke investerer i stabilitet og fredelig udvikling. Det er ikke billigt, at Europa skal sikre sine grænser mod en stigende sikkerhedstrussel som følge af krige og konflikter i vores egen baghave. Men den etiske dimension er endnu vigtigere end den økonomiske: De rigeste lande sviner og forurener mest, men det er de fattigste lande, der vil lide mest under det. De største multinationale firmaer betaler ikke skat, mens lokale virksomheder i udviklingslande ikke engang får adgang til det europæiske marked.

De unge i Aarhus er med til at sætte standarden for fremtidens politiske fokus. Derfor er vi overbevist om, at der snart vil rejse sig en folkelig modstand mod, at vi har det laveste niveau af udviklingsbistand siden 1983. Denne her dagsorden er ikke længere til at komme uden om.

Annonce
debateuklimaklimaetverdenklodennex
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AGF

AGF udlejer back til ny klub i 1. Division

Læserbrev

Læserbrev: Byhistorie - vi siger det ikke til nogen

På Rækker Mølle Skoles skolebibliotek var der et relativt begrænset udvalg af læsestof. Det lykkedes dog at finde nogle bøger, hvis fortælling jeg har taget med mig siden hen. Bøgerne er skrevet af Hjørdis Varmer og handler om Peter Sabroe. En af bøgerne har titlen ”Børnenes Ven”, og derfor har statuen af netop Peter Sabroe altid givet så god mening for mig, når jeg er kørt forbi Østbanetorvet i Aarhus. På torvet står Sabroe hugget i granit, mens han holder en lille pige i hånden. Fra Varmers bog genkendte jeg historien om den århusianske socialdemokrat, som værnede om de udsatte børn, og som ofte lykkedes med at forbedre disse børns vilkår på nærmest heroisk vis. Når jeg bringer Peter Sabroe på banen, skyldes det i høj grad, at det er et godt eksempel på, hvordan Aarhus holder munden lukket, når historiens vingesus findes i bybilledet. Hvorfor formidler vi ikke i højere grad hvem, hvad, hvor i vores by? Eksempelvis byens jødiske kirkegård. Den står lige i nærheden af rådhuset, men den står der bare og forfalder. Hvorfor fortæller vi ikke om, hvordan det jødiske samfund har bidraget til vores by? Står kirkegården endnu blot i vores by, fordi den er fredet, eller står den der, fordi det giver mening? Kirkegården er et eksempel på vigtig kulturhistorie, som også i dag har sin berettigelse, men som ikke nødvendigvis giver mening for forbipasserende, fordi historien bag ikke bliver fortalt. Samme fortælling er det med lapidariummet, som findes i bunden af Rådhusparken (betegnelse for en samling af gravstene i bunden af Rådhusparken). I ny og næ er jeg vært for en rundvisning på rådhuset, og da jeg første gang skulle stå for sådan en, fik jeg en folder stukket i hånden. Heri kunne jeg læse om Rådhusparken, hvori der står en samling gravstene, hvis navne, repræsenterer betydningsfulde mennesker for vores by – gid jeg kendte mere til den historie! Men det gør jeg ikke, for stenene står der uden at fortælle, hvilke fantastiske individer de repræsenterer, og hvad de har betydet for vores by. Min datter Ellen er otte måneder, og jeg glæder mig så umanerligt til at lære hende Aarhus at kende, men det kommer til at kræve en indsats. Når vi går nede i Volden, Latinerkvarteret eller på Bispetorv, så vil jeg gerne kunne fortælle hende, hvorfor de steder hedder, som de gør. Tænk, hvis det ikke krævede grundig forberedelse af give kærligheden til vores by videre, men i stedet var formidlet som en naturlig del af byindretningen. Sådan er det for eksempel i Odense. På skiltene med gadenavne er der en lille notits om, hvorfor de hedder netop sådan. Det er slet ikke så svært, og det giver mening at formidle mere. På et lidt større plan går vi en fremtid i møde, hvor flere shopper på nettet, og hvor vores bymidte derfor skal byde på noget andet, end det som hjemmesiderne kan. Der bliver længere mellem specialbutikkerne i vores by, formentligt fordi det er svært at holde huslejen hjemme. Det er en tendens, som er svær at gå imod, men tænk, hvis Aarhus Byråd hjalp byens detailhandel, turister og forældre ved at tilrettelægge en levende bymidte, hvor det er spændende at komme, og hvor man har lyst til at befinde sig. Vi bor i en historisk spændende by, som indbyder til både leg og læring, og derfor er det nemt for Aarhus med en lille indsats at differentiere sig i forsøget på at tiltrække turister, kunder og børn på eventyr. For nylig kom vikingerne i vores lyssignaler. Jeg smilede faktisk lidt, da jeg så tiltaget, som Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, har indført. Ved nærmere eftertanke mener jeg faktisk, at det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi levendegør vores by på en spændende måde. Lad os sige det til nogen – sige det videre! Vi bor i en fantastisk by, som rummer en fantastisk fortælling, lad os nu få den historie fortalt! Det giver mening at dyrke en bys særpræg. Det er jo netop en af årsagerne til, at vi, som bor i Aarhus, er stolte af at bo lige her.

Annonce