Annonce
Debat

Læserbrev: Gode boliger skal ikke rives ned

Bispehaven, Aarhus. Foto Michael Svenningsen

Der er hårdt brug for almene boliger i Aarhus, derfor er det ufatteligt, at alle partier i byrådet på nær Enhedslisten vil rive over 900 familieboliger ned og privatisere 120 boliger. Årsagen er, at flertallet i byrådet vil forsøge at imødekomme aftalerne mod parallelsamfund, som der er flertal for i Folketinget, men hvor loven ikke er vedtaget. Aftaler i Folketinget, som fastlægger, at der kun må være 40 procent almene familieboliger i 16 bestemte boligområder, heriblandt Bispehaven og Gellerup/Toveshøj.

Da første lovforslag var i høring, skrev Kommunernes Landsforening (KL) et godt høringssvar, hvor der blandt andet stod: "KL vurderer, at ultimative krav om maksimalt 40 procent almene familieboliger i boligområder er et styringsredskab, der ikke tager hensyn til lokale forhold", og der står også i høringssvaret, at "Lovforslagets tvangsfokus på at nedbringe andelen af almene boliger gennem bl.a. frasalg og nedrivning i de "hårde ghettoområder", står ikke mål med de konsekvenser, det har for især de større byers boligforsyning og boligsociale anvisning".

Jeg synes, det er et godt og afbalanceret høringssvar fra KL, som er indsendt, efter at Aarhus' borgmester, Jacob Bundsgaard, blev formand for KL. Jeg undrer mig meget over, at Jacob Bundsgaard haster en aftale om udsatte boligområder igennem, hvor der i så høj grad vælges nedrivning og salg af almene boliger, inden at lovene omkring det er vedtaget.

Omdannelser af almene boligområder bør ske i tæt samarbejde med boligforeninger og afdelingsbestyrelser, så beboerne bliver inddraget. Dette er overhovedet ikke tilfældet med den aftale, som Aarhus Byråd har indgået.

Boligforeninger kan vælge at nedbringe antallet af almene familieboliger ved at omdanne boliger til ungdomsboliger eller ældreboliger. Hvorfor fravælger Aarhus Byråd den mulighed som en del af løsningen? Hvorfor ikke undersøge, om omdannelse af en del af Bispehaven kan ske ved at oprette ungdomsboliger, som der stadig er hårdt brug for i Aarhus? Udvikling af nye boligtilbud til ældre kan være en anden mulighed, hvor en høj grad af fællesskab kan vægtes i nye former for bofællesskaber for ældre. De muligheder vil jeg opfordre beboerne og afdelingsbestyrelserne i Bispehaven og Gellerupparken/Toveshøj til at diskutere. Det er vigtigt, at beboerne bliver hørt, inden Folketinget vedtager lovene i efteråret.

I Folketinget har Enhedslisten et godt samarbejde med Alternativet og De Radikale, når det gælder om at modarbejde aftaler og love, som kan stigmatisere bestemte boligområder og skabe forskelsbehandling. Jeg ville ønske, at det samarbejde også var i Aarhus Byråd.

Lovene omkring at afskaffe såkaldte parallelsamfund inden 2030 har ikke fokus på at hjælpe beboerne i områderne. Der bør gøres en ekstra indsats for at hjælpe flere beboere i arbejde eller uddannelse. Kommuner bør have mulighed for også at anvise til det private udlejningsbyggeri, og der bør være bedre muligheder for at blive skrevet til en lejebolig i det private udlejningsbyggeri.

Når byrådsflertallet fjerner 1000 almene boliger i Bispehaven og Gellerup, er der en risiko for, at kommunen anviser for mange med sociale problemer til andre boligforeninger. Så på mange måder har man hverken i Folketinget eller i byrådet lavet planer, der løser problemerne. Flertallet vil afskaffe parallelsamfund, uden at det er klart defineret, men at komme ned på kun 40 procent familieboliger er blevet et helligt mål i nogle boligområder for nogle politikere.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Aftenskolerne i Aarhus gør en kæmpe forskel

En halv million århusianere deltager årligt i aktiviteter, som de folkeoplysende skoler laver i Aarhus – det gør naturligvis en kæmpe forskel for århusianerne og byens liv. I uge 45 fejrede vi folkehøjskolernes 175-årsjubilæum – aftenskolerne er en udløber af hele den folkelige bølge, der skyllede ind over Danmark fra slutningen af 1800-tallet og frem og som er en vigtig del af det fundament, som vores demokrati står på. De folkelige bevægelser udspringer af et stort ønske om at give hele befolkningen adgang til viden og uddannelse for at understøtte en demokratisk udvikling af vores land. En del af dette ønske var oprettelse af de folkeoplysende skoler (aftenskolerne). De skulle sikre, at en bred del af borgerne – i fritiden fik mulighed for, via viden, indsigt og demokratisk kompetence, at bidrage til udviklingen af den enkelte og samfundet. I Aarhus er dette arbejde fortsat en stor succes. Succes kan måles på mange forskellige måder – her er et par bud på, hvorfor vi mener, skolerne i Aarhus er en succes. Første succeskriterie er, at rigtig mange borgere benytter sig af skolernes tilbud – og det gør århusianerne. I 2018 deltog over en halv million i en-dags-arrangementer, mens næsten 100.000 borgere deltog i aftenskolernes mere traditionelle virksomhed i form af kurser og forløb. Der er naturligvis tale om gengangere i både kursustallet og en-dags-arrangementerne. Men vi taler om tal, som tilnærmelsesvis kan sammenlignes med hhv. besøgstallene i Den Gamle By eller tilskuertallene til AGF's hjemmekampe. Så de folkeoplysende skoler er en meget vigtig del af byens kulturliv og en vigtig brik i det demokratiske og folkeoplysende arbejde. Et andet succeskriterie for os er, at skolerne også når bredt ud til forskellige befolkningsgrupper i vores by. Først og fremmest sker det, fordi aftenskolerne udbyder et utroligt bredt spektrum af kurser og tilbud. Men det sker også, fordi vi i Aarhus Byråd har prioriteret at give et tilskud til betalingen for forskellige lavindkomstgrupper. Dette tilskud kommer særligt studerende/lærlinge, pensionister og folk uden for erhverv samt handicappede til gavn. Det er grupper, som ellers ikke er de flittigste brugere af byens øvrige oplysnings- og kulturtilbud. Så også målt ud fra dette kriterie er skolerne en succes. Endelig bidrager de folkeoplysende skoler ift. rigtig mange vigtige dagsordener i vores by. De hjælper med, når vi skal give tilbud til genoptræning af mennesker med hjerne- og trafikskader eller skader i bevægeapparatet. Skolerne har også gode tilbud til borgere, som risikerer at glide ud i ensomhed, og der er tilbud med fokus på en bedre integration af borgerne i vores by. Og i samspil med bibliotekerne gør de en kæmpe indsats for folkeoplysning, litteratur og demokratisk debat, ligesom de i samarbejde med fritids- og idrætslivet gør en ganske betydelig indsats for foreningslivets trivsel og understøttelse. Så også her er der tale om en succes. Man må aldrig hvile på laurbærrene, og det gælder også aftenskoleområdet. Der har løbende været en debat om, hvorvidt vi bruger for mange midler til området på handicapområdet, og nogle har været bekymret for, at der er sket et fald i antallet af skoler over de seneste fem-syv år. Begge dele er vigtige spørgsmål at rejse, men vi synes, at der også findes nogle gode svar på dem. Først til spørgsmålet vedrørende aktiviteter for borgere med et handicap. Vi står alle tre bag det brede flertal i byrådet, der ønsker at give ALLE borgere spændende tilbud og udfordringer gennem deltagelse i aftenskolevirksomhed. Vi forestiller os, at hvis du er fysisk eller psykisk udfordret, er det ekstra godt og vigtigt at få mulighed for at deltage i spændende og varierede aktiviteter. Og det er aftenskolerne rigtig gode til at tilbyde. Hvis man er psykisk sårbar eller deprimeret, har et midlertidigt eller permanent bevægelseshandicap eller er socialt udfordret, kræver det bare nogle andre rammer, end det er tilfældet for os andre. Mindre hold og/eller flere undervisere, ja måske endda andre fysiske rammer – og det koster penge. Midler, som vi mener, et rigt samfund som det danske skal prioritere. Men der skal naturligvis også være tilbud til de øvrige borgere – og det er der. Faktisk benyttes mere end 80 procent af de samlede aftenskolepladser i Aarhus af borgere uden handicap - så der er plads til os ALLE, både dem, som må leve med et handicap, og dem som lever uden, og langt de fleste pladser bruges altså på mere traditionel aftenskoleaktivitet. Slutteligt – det er rigtigt, at der er blevet færre aftenskoler i Aarhus over årene, men nedgangen ser ud til at være stoppet, og variationen i de udbudte kurser og aktiviteter har aldrig været større, så man rammer en stor del af den århusianske befolkning med gode tilbud. Vi mener alle tre, at folkeoplysningen er en af grundstenene i det danske demokrati. Derfor et det fortsat vores ønske at sikre en stærk folkeoplysning for alle århusianere.

Annonce