Annonce
Debat

Læserbrev: Grænser for grådigheden

Jens Joel. Foto: Kim Haugaard

Der må være grænser for grådigheden. Sådan tror jeg, de fleste århusianere tænker, når de hører om hvidvask, udbyttesvindel eller skattely i Panama. Når de hører, hvordan store banker og dyre advokater hjælper samfundets rigeste til at undgå at betale til fællesskabet.

Det undergraver fundamentet under velfærden, og det ødelægger tilliden, når de store fisk går fri, mens almindelige lønmodtagere betaler. Det skal stoppes, og derfor kan det undre, at Lars Løkke Rasmussen er fuldstændig fraværende. Socialdemokratiet har fremlagt en række forslag, men venter desværre stadig på, at regeringen får lyst til at handle.

De alvorlige skandaler er et tydeligt tegn på, at moralen er flosset nogle steder i samfundets top. For slet ikke at snakke om der, hvor det er direkte kriminelle aktiviteter. Bankerne og den finansielle sektor har dermed også brudt den samfundskontrakt, der blev lavet, da fællesskabet hjalp bankerne gennem finanskrisen.

Det kan få meget alvorlige konsekvenser, hvis vi som samfund ikke kan stole på skattevæsen, finanstilsyn og for den sags skyld det politiske system. Derfor er det også nu, der skal handles og sættes grænser for grådigheden, hvis tilliden skal genoprettes.

Socialdemokratiet foreslår at splitte Finanstilsynet op, så tilsynet får til opgave at koncentrere sig om at bekæmpe økonomisk kriminalitet i finanssektoren, mens den opgave med at sikre tilstrækkelig pengemængde i bankerne varetages af Nationalbanken.

Derudover foreslår vi, at der igen kommer offentlige repræsentanter i bankbestyrelserne. Det er vigtigt, at bestyrelserne ikke kun tænker snævert på aktionærernes interesser, og med offentlige repræsentanter får samfundet en plads ved bordet og en bedre chance for at holde skik på bankerne.

Derudover er der - som udbytteskat-skandalen viste - brug for en koordineret europæisk indsats. Derfor skal vi lave en ny fælles efterforskningsenhed i EU, som skal efterforske hvidvask og økonomisk kriminalitet.

Det er klart og tydeligt, at der er behov for mere reguleringen af finanssektoren. Selv formanden for bankernes organisation, Michael Rasmussen, er enig i det. Alligevel har man endnu ikke hørt noget fra regeringen. Samfundet, bankerne og borgerne kan alle se problemet, alligevel sidder regeringen på sine hænder og lader det stå til. Det er ganske enkelt uacceptabelt.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Gå- og cykelgader i midtbyen

Søren Kierkegaard har sagt: ”Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt.” Mit ærinde er at få person-mobilitet i midtbyen til at glide på en god måde. Og derfor foreslår jeg kombinerede gå- og cykelgader i store dele af det centrale Aarhus. Det skal omfatte midtbyens gamle og smalle gader, hvor der ikke er plads til at etablere cykelstier og reelt heller ikke til gennemgående biltrafik, hvis gående skal kunne færdes sikkert her. Det omfatter ikke de nuværende gågader, som fortsat skal være forbeholdt gående. Ej heller nuværende cykelstier. Men de erstatter de nuværende ’cykelgader’, som ikke rigtigt fungerer, fordi trafikken her fortsat foregår på bilernes præmisser og skaber farlige situationer. Se på Mejlgade. Kun de bløde trafikanter har adgang. Fodgængere, løbehjul, skateboard, cykler og måske andre små el-køretøjer blander sig mellem hinanden. Området og gaderne er markeret og utvetydigt skiltet, så selv de mest retningsforvirrede turister forstår det. Fodgængerne har som den ’svageste’ gruppe fortrinsret. Ellers er konceptet, at alle tager hensyn til hinanden – det er den eneste regel. Og det indbefatter naturligvis, at der kun må køres eller cykles i et beskedent tempo. Beboerne kan sive ind og ud med deres biler. Ligesom den nødvendige varetransport. Desuden kan der være adgang for små grønne el-taxaer med en særlig tilladelse, så alle har mulighed for adgang. Og naturligvis skal der være nogle få større trafikårer ind i centrum til den øvrige bil-, bus- og cykeltrafik. Som vi kender det i dag. Kan denne ’sammenblanding’ nu lade sig gøre? JA. Jeg har set det fungere i Bergen, som har en masse bycykler, som kører overalt uden problemer. Og jeg mener, at når vi blot ved, hvad betingelsen er, nemlig at der her skal være plads til alle, så får vi dét til at fungere. Det er vores ansvar, hver især. Det kræver, for det første, at vi tager ansvaret på os og viser hensyn, og for det andet, at vi giver os tid – og her kommer Søren Kierkegaard ind – da det ikke lader sig gøre, hvis vi er fortravlede og stressede. Vi kan godt tage 10 minutter tidligere afsted. Vi kan godt tage det roligt, når der opstår uforudsete ting og forhindringer - for det gør der altid, før eller siden - det er et vilkår i trafikken. Vi kan anerkende, at vi ikke hjælper nogen som helst – og da slet ikke os selv - ved at fare sted og konstant have travlt. Tværtimod. Det hindrer os i at være til stede og omgås andre på en god, rummelig og hensynsfuld måde. Udover hensynsfuldheden gælder trafikkens gyldne hovedregel selvfølgelig; nemlig at køre, gå eller bevæge sig efter forholdene. Og det gør vi altså bedst på den Kierkegaardske måde…

112

Stor politiaktion i Aarhus og Trige: Anholdt for virksomhedsindbrud og omfattende salg af kokain

Annonce