Annonce
Debat

Læserbrev: Gymnasiefusion kan skade lokalområdet

Langkaer Gymnasium. Arkivfoto: Flemming Krogh

En fusion mellem det trængte Langkaer Gymnasium og Aarhus Tech er på papiret en rigtig god idé - men kun hvis stx bevares i Tilst. Desværre er der lagt op til at reducere udbuddet af stx-klasser på Langkaer for i stedet at udbygge kapaciteten i Midtbyen. Gør man det, risikerer man at sætte gang i en udvikling, der langsomt men sikkert vil fjerne elevgrundlaget for skoler i en række omegnskommuner. Først i den nærmeste ring om Aarhus: Rønde, Favrskov, Odder og Skanderborg, men potentielt med kaskadeeffekt til skoler længere væk fra byen.Der er brug for et godt og seriøst uddannelsesudbud i Aarhus V. Alligevel ligner fusionsplanerne et forsøg på at "gafle" elever fra eksisterende stx-uddannelser i Aarhus C og vil i sidste ende fjerne elevgrundlaget netop dér, hvor man ønsker at redde det. Oveni underminerer det regeringens overordnede politiske vision om at sikre alle unge solide uddannelsestilbud indenfor en rimelig afstand og transporttid.

Sidste år søgte ikke færre end 222 elever fra oplandskommunerne plads på Aarhus' eksisterende stx-skoler. Det er også argumentet for, at den nye fusionerede skole skal have lov at oprette tre stx-klasser på Dollerupvej i Midtbyen. Men åbner vi først for stx på Dollerupvej, åbner vi også for en regulær glidebane: For hvordan kan vi være sikre på, at skolen ikke vil opskrive sin kapacitet på Dollerupvej og tilsvarende nedskrive - eller ligefrem lukke - stx i Tilst? Det har ingen gavn af - mindst af alle eleverne.

Vi ved, at lang vej til skole øger risikoen for frafald på ungdomsuddannelserne, og alene derfor ligger der også en samfundsmæssig interesse i at bevare ungdomsuddannelser ude i landet.

Danske Regioner har dokumenteret, at de mindre ungdomsårgange, som i disse år rykker ind i uddannelsessystemet, truer ikke bare de mindre uddannelsesinstitutioners eksistens, men også bosættelsesmønstret og dermed virksomhedernes muligheder for at skaffe kvalificeret arbejdskraft.

Eksisterer der ikke skoler og ungdomsuddannelser lokalt, så vil familier ikke bo der, og så søger de ikke de ledige job i de lokale virksomheder. Derfor er det hverken i regionernes, regeringens, eller kommunernes - for slet ikke at tale om dansk erhvervslivs - interesse at understøtte elevernes vandring mod de store byer.

Målet med fusionen mellem Langkaer Gymnasium og Aarhus Tech bør alene være at støtte og måske endda udvikle uddannelsesmulighederne i det vestlige Aarhus. I den henseende ligner det et klogt og tiltrængt træk at udbyde erhvervsuddannelser i Aarhus Vest. I hvert fald det første Grundforløb (GF1). Det vil sikre eleverne i området en bredere vifte af uddannelsesmuligheder - både den klassiske stx og nogle nye og mere erhvervsrettede tilbud, hvor Aarhus Techs særlige ekspertise kan komme til sin ret.

På den måde kan vi styrke både de fusionerede skoler, elevernes frie valg og gøre de mindre byer mere attraktive uden at lukke omegnsgymnasier.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Små og store skridt mod vægttab

Uanset om man er sundhedsprofessionel eller privatperson, kan man nogle gange opleve at have rigtig store ambitioner på andre folks vegne. Det kan være, man sidder og taler med en ven eller patient, som ofte er rigtig ked af sin overvægt, og som nu proklamerer, at han vil skære ned på colaen. I sådan en situation kan den lyttende få tanken: ”Ja, det er meget godt, men det er jo ingenting i forhold til de ændringer, du burde lave – det dér alene kommer jo ikke til at gøre en forskel!” Den lyttende tænker måske, at for denne person er der rigtig mange andre kostændringer, som er meget mere relevante at tage fat på, og som i meget større omfang ville have en indflydelse på udseende eller sundhedstilstand. Og hvad med fysisk aktivitet og søvn og alkohol og …? Sådan en tanke kan på sin vis virke rationel nok: hvis en person eksempelvis udtrykker bekymring over risikoen for livsstilssygdomme, giver det jo mening for omgivelserne at tænke, at så bør personen sætte ind med de ændringer, der vil reducere risikoen mest muligt, hurtigst muligt. Omgivelserne kan måske endda opfatte det som deres pligt at sige: ”Det dér er bare ikke nok – du kan stadig få diabetes!”, og derefter gå i gang med at opliste alt det, der burde ændres i stedet. Måske er det ment som et forsøg på at redde den anden fra at bruge cola-reduktionen som en sovepude, eller fra at blive skuffet, når resultaterne udebliver. Man kan imidlertid også se på såkaldte ”små skridt” på en helt anden måde. For det første: det kan være, det er et rigtigt stort skridt for denne person! Det, der ville være let for dig at opgive, kan være en kæmpe sejr for din ven eller patient. For det andet: måske er det lige netop denne ændring, der kan give personen troen på, at andre ændringer kan lade sig gøre – at lykkes med dette skridt styrker troen på, at andre ændringer også kan lykkes, og dermed sandsynligheden for, at personen overhovedet gør forsøget med de andre ændringer. For det tredje: der kan være en grund til, at personen valgte lige præcis colaen, og ikke kagerne eller pizzaerne – lige præcis dén adfærd kan repræsentere noget helt individuelt, som gør det vigtigt at starte der. Når en person udtrykker intention om en livsstilsændring, som du finder for lille eller irrelevant, vil det sandsynligvis ikke have en god effekt på motivationen, hvis du går i gang med at argumentere for andre og mere omfattende ændringer. I stedet kan du prøve at gøre følgende: Anerkend den andens lyst til at handle på problemet og hans/hendes tro på, at dette første skridt kan lykkes (husk at du ikke ved, hvor stort et skridt det er for den anden), ved eksempelvis at sige: ”Du har tit nævnt dine vægtbekymringer, og nu har du fundet en sted, hvor det giver mening for dig at starte – dejligt for dig!” Vær nysgerrig og stil spørgsmål som: ”Hvorfor har du valgt at starte med netop det? Hvad tænker du, at der sker, hvis du lykkes med den ændring?” Det kan være, at den anden selv får nyt perspektiv på sin plan ved at udtrykke den til andre. Hvis du som fagperson føler dig forpligtet til at give information om, hvilke effekter man kan forvente af den foreslåede forandring, skal du selvfølgelig gøre det, men undersøg først, hvad personen allerede ved – måske er de udmærket klar over, at dette skridt i sig selv ikke gør underværker, og planen har hele tiden været, at det blot var en prøveballon, en start, en opvarmning, der skal give mod på mere. Men det, at de selv har valgt, hvor der skal startes, kan gøre en stor forskel for motivationen i det lange løb.

Annonce