Annonce
Læserbrev

Læserbrev: Hoteller og restauranter er en del af regeringens løsning

Socialdemokratiet har med opbakning fra SF, Enhedslisten og Radikale Venstre sat sig på ministerposterne i en ny regering med ambitiøse mål om et grønt Danmark i balance. I turisme- og oplevelseserhvervet ser vi mange muligheder for samarbejde om et stærkere Danmark med både ansvarlige vækstvirksomheder og velfærd.

I turisme- og oplevelseserhvervet glæder vi os til at være en del af løsningen på flere af de fokusområder, som den nye regering har identificeret. Det gælder blandt andet, når diskussionen falder på at få skabt jobs i alle dele af landet, at få flere på kanten af arbejdsmarkedet i arbejde og at få skabt et mere bæredygtigt og grønt erhvervsliv.

Turisme- og oplevelsesvirksomheder skaber vækst og beskæftigelse - og giver milliarder i statskassen. Det er virksomheder, som er placeret i alle dele af landet og alle steder i vores region. Selvom turismeerhvervet er størst i de store kommuner, så har det den største betydning i de mindre kommuner langs den danske kyst. I Midtjylland kommer 3,5 procent af landsdelens værditilvækst fra turisme, og 4,4 procent af alle beskæftigede har job i vores erhverv.

Der er et stort potentiale for at udvikle dansk turisme yderligere. Prognoserne lyder på solskin og international vækst. Og der er masser af mulighed for at udnytte både ledige hotelværelser og udvide sæsonen yderligere. Til gavn for vækst og beskæftigelse i alle dele af landet i de midtjyske virksomheder. Virksomhederne er samtidig dygtige til at løfte ledige danskere fra kanten af arbejdsmarkedet i beskæftigelse. Vi har mange ufaglærte jobs, hvor det med den rette indstilling og smil på læben er god mulighed for at få en fod solidt plantet på arbejdsmarkedet. Som senere kan føre både uddannelse og spændende karrieremuligheder med sig.

Så når regeringen vil øge beskæftigelsen ved at få flere ledige danskere og flere flygtninge i arbejde, er turisme- og oplevelseserhvervet en naturlig medspiller. Over 30 procent af medarbejderne på hoteller og i restauranter har en anden etnisk baggrund end dansk, og det er vigtige arbejdspladser, også når det kommer til at integrere landets nyeste borgere. Turismen er et internationalt erhverv, hvor kulturer mødes, og den gode oplevelse er i centrum - også selvom vi ikke altid snakker samme sprog som gæsten. Derfor kender virksomhederne allerede værdien i mødet mellem mennesker, af internationale medarbejdere og af motiverede hænder.

Regeringen har sat et ambitiøst politisk fokus på bæredygtighed. Det har længe været en del af turisme- og oplevelseserhvervets virkelighed. Blandt andet er nedbringelse af madspild ikke bare fornuftigt, men også økonomisk nødvendigt for at drive en sund forretning. Ligesom omlægning til mere økologi og øget brug af lokale fødevarer har fyldt meget i erhvervet i årevis. Og for vores virksomheder er en miljøbevidst og ansvarlig drift medvirkende til en bedre gæsteoplevelse.

HORESTA har en ambition om, at det danske turisme- og oplevelseserhverv skal være det mest bæredygtige i verden - og Danmark den mest bæredygtige destination. Det går godt hånd i hånd med regeringens ambitioner og er gensidigt forstærkende i forhold til at markedsføre Danmark som et ’grønt’ land og rejsedestination.

Men det hele kommer ikke af sig selv. Skal de politiske ambitioner om både øget velfærd og mere bæredygtig vækst indfris, så skal vi satse på og investere i de erhverv, der er en del af løsningen, og sikre de rette rammevilkår for virksomhederne. Det indebærer, at vi får den kvalificerede og motiverede arbejdskraft, vi har brug for. For hvis vi mangler kokke til restauranterne, kan vi heller ikke ansætte køkkenmedarbejderen eller opvaskeren. Det betyder også en fair konkurrence fra både de offentlige støttede enheder, hvad enten de sælger mad ud af huset eller tilbyder festlokaler, og fra den stadig stigende udlejning af private boliger til turister. Og så har vi brug for konkurrencedygtige skatter og afgifter, der sikrer, at Danmark ikke bliver fravalgt som et alt for dyrt land at rejse til. Med de rette betingelser kan turisme- og oplevelseserhvervet skabe mere vækst og flere stedbundne arbejdspladser i både land og by. Jobs, der ikke kan outsources. Det kan til gengæld de grønne løsninger, som vi er med til at udvikle.

Annonce
Jakob Beck Wätjen. Arkivfoto: Marie Louise Andersen
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Soloen er i højsædet på Gruppe 38

Leder For abonnenter

Selvfølgelig skal de møde til tiden, men...

En del af børn og unges opdragelse er at lære at møde til aftalt tid. Det handler ikke kun om skolen, men også når man laver aftaler med andre. Vi skal kunne stole på hinanden. Derfor skal unge lære at møde til tiden. Også når de er nået i gymnasiet. At de ikke altid gør det, er en kendt sag. Men der kan være gode forklaringer på, at en elev ikke er til stede, når klokken ringer ind til en times undervisning. Ved dagens begyndelse kan bus eller tog være forsinket, og hvis eleven er taget hjemmefra i passende tid til at nå frem til første time, har det ingen mening, at han eller hun skal have fravær for for sent fremmøde, hvis forklaringen ligger i, at den offentlige transport ikke fungerer som lovet. Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) kommer eleverne i møde, når hun har besluttet at afskaffe den bekendtgørelse om fravær, som den tidligere regering indførte i oktober sidste år. Hun vil lade landets gymnasier og deres lærere vurdere, hvornår en elev skal noteres for fravær. Hun mener, at lærerne fuldt ud er i stand til at vurdere, hvornår der er tale om en elev, som kommer for sent sammen med 300 andre, fordi busserne er forsinkede, og hvornår det handler om elev, der er sløv i optrækket. For de findes også. Der er sikkert også dem, der regner på, om de kan holde sig inden for grænsen for advarsler og lignende og tager sig en ekstra fridag på den konto. For slet ikke at tale om dem, der kan finde på at gå hjem før skoledagen slutter eller dem, der ikke sørger for at være i klassen, når frikvarteret slutter. Her skal gymnasiet og lærerne selvfølgelig gribe ind. Sløvhed, slendrian og ligegyldighed skal ikke tolereres. Men den sunde fornuft skal råde, når en elev, der kommer for sent, har en forklaring, som lyder plausibel. Systemet med at notere fravær bør heller ikke afskaffes, for det giver skolen en mulighed for at gribe ind, hvis en elev har brug for støtte i det faglige eller på trivsel i skolen. Så skal der sættes ind på andre måder, og ikke alle elever er lige åbenmundede om deres eventuelle problemer.

Annonce