Annonce
Læserbrev

Læserbrev: Hoteller og restauranter er en del af regeringens løsning

Socialdemokratiet har med opbakning fra SF, Enhedslisten og Radikale Venstre sat sig på ministerposterne i en ny regering med ambitiøse mål om et grønt Danmark i balance. I turisme- og oplevelseserhvervet ser vi mange muligheder for samarbejde om et stærkere Danmark med både ansvarlige vækstvirksomheder og velfærd.

I turisme- og oplevelseserhvervet glæder vi os til at være en del af løsningen på flere af de fokusområder, som den nye regering har identificeret. Det gælder blandt andet, når diskussionen falder på at få skabt jobs i alle dele af landet, at få flere på kanten af arbejdsmarkedet i arbejde og at få skabt et mere bæredygtigt og grønt erhvervsliv.

Turisme- og oplevelsesvirksomheder skaber vækst og beskæftigelse - og giver milliarder i statskassen. Det er virksomheder, som er placeret i alle dele af landet og alle steder i vores region. Selvom turismeerhvervet er størst i de store kommuner, så har det den største betydning i de mindre kommuner langs den danske kyst. I Midtjylland kommer 3,5 procent af landsdelens værditilvækst fra turisme, og 4,4 procent af alle beskæftigede har job i vores erhverv.

Der er et stort potentiale for at udvikle dansk turisme yderligere. Prognoserne lyder på solskin og international vækst. Og der er masser af mulighed for at udnytte både ledige hotelværelser og udvide sæsonen yderligere. Til gavn for vækst og beskæftigelse i alle dele af landet i de midtjyske virksomheder. Virksomhederne er samtidig dygtige til at løfte ledige danskere fra kanten af arbejdsmarkedet i beskæftigelse. Vi har mange ufaglærte jobs, hvor det med den rette indstilling og smil på læben er god mulighed for at få en fod solidt plantet på arbejdsmarkedet. Som senere kan føre både uddannelse og spændende karrieremuligheder med sig.

Så når regeringen vil øge beskæftigelsen ved at få flere ledige danskere og flere flygtninge i arbejde, er turisme- og oplevelseserhvervet en naturlig medspiller. Over 30 procent af medarbejderne på hoteller og i restauranter har en anden etnisk baggrund end dansk, og det er vigtige arbejdspladser, også når det kommer til at integrere landets nyeste borgere. Turismen er et internationalt erhverv, hvor kulturer mødes, og den gode oplevelse er i centrum - også selvom vi ikke altid snakker samme sprog som gæsten. Derfor kender virksomhederne allerede værdien i mødet mellem mennesker, af internationale medarbejdere og af motiverede hænder.

Regeringen har sat et ambitiøst politisk fokus på bæredygtighed. Det har længe været en del af turisme- og oplevelseserhvervets virkelighed. Blandt andet er nedbringelse af madspild ikke bare fornuftigt, men også økonomisk nødvendigt for at drive en sund forretning. Ligesom omlægning til mere økologi og øget brug af lokale fødevarer har fyldt meget i erhvervet i årevis. Og for vores virksomheder er en miljøbevidst og ansvarlig drift medvirkende til en bedre gæsteoplevelse.

HORESTA har en ambition om, at det danske turisme- og oplevelseserhverv skal være det mest bæredygtige i verden - og Danmark den mest bæredygtige destination. Det går godt hånd i hånd med regeringens ambitioner og er gensidigt forstærkende i forhold til at markedsføre Danmark som et ’grønt’ land og rejsedestination.

Men det hele kommer ikke af sig selv. Skal de politiske ambitioner om både øget velfærd og mere bæredygtig vækst indfris, så skal vi satse på og investere i de erhverv, der er en del af løsningen, og sikre de rette rammevilkår for virksomhederne. Det indebærer, at vi får den kvalificerede og motiverede arbejdskraft, vi har brug for. For hvis vi mangler kokke til restauranterne, kan vi heller ikke ansætte køkkenmedarbejderen eller opvaskeren. Det betyder også en fair konkurrence fra både de offentlige støttede enheder, hvad enten de sælger mad ud af huset eller tilbyder festlokaler, og fra den stadig stigende udlejning af private boliger til turister. Og så har vi brug for konkurrencedygtige skatter og afgifter, der sikrer, at Danmark ikke bliver fravalgt som et alt for dyrt land at rejse til. Med de rette betingelser kan turisme- og oplevelseserhvervet skabe mere vækst og flere stedbundne arbejdspladser i både land og by. Jobs, der ikke kan outsources. Det kan til gengæld de grønne løsninger, som vi er med til at udvikle.

Annonce
Jakob Beck Wätjen. Arkivfoto: Marie Louise Andersen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU) går i glemmebogen som kæmpe succes

Alt imens de nye, store FGU-institutioner (FGU = Forberedende Grund Uddannelse) kæmper for at finde fodfæste, viser det sig, at forløberen, Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU), har været en stor succes (https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2019/sep/190927-syv-ud-af-ti-unge-kommer-godt-videre-efter-kombineret-ungdomsuddannelse). FGU-institutionerne er opbygget som meget store institutioner (Aarhus ca. 700 elever) og skal løse opgaven med at hjælpe unge uden forudsætninger for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. KUU havde samme målsætning, men uddannelsen var baseret på institutionssamarbejder og dermed mindre pædagogiske miljøer med plads til individuelle forskelle. I Aarhus havde vi gennem pilotforsøg gjort positive erfaringer, med at forskellige mindre institutioner (bl.a. produktionsskoler og daghøjskoler) arbejdede sammen i respekt for indbyrdes forskelligheder og med plads til forskelligheden i målgruppen. Det førte naturligt frem til et forbilledligt samarbejde omkring den KUU, der nu viser sig at have været en stor succes, og hvor syv ud af ti unge er kommet godt videre. Lovgivningsprocessen bagved KUU var desværre præget af politisk uenighed, så opbakningen var ikke bred. Derfor blev KUU-lovgivningen tidsbestemt med udløb i 2021. Lovgiverne på Christiansborg købte sig tid til at blive enige om en løsning på den udfordring, man vidste var der. Resultatet blev FGU, en stor og samlende lovgivning med bred opbakning, hvilket naturligvis er positivt og helt nødvendigt. Desværre levner FGU-loven umiddelbart ikke plads til undervisningssamarbejder med mindre, selvstændige institutioner (f.eks. daghøjskoler), der dermed afskæres fra at bidrage med massiv erfaring og kompetencer, der nu ses dokumenteret gennem den succes, som KUU har været. Politiske ønsker om indflydelse og styrbarhed gik forud for hensynet til den sårbare målgruppe; systemkrav trumfer menneskehensyn og sund fornuft. Alt imens vi slikker sårene og kæmper for at holde os på benene, efter at have investeret massivt i at gøre det godt til gavn for målgruppen, ønsker vi FGU-institutionerne held og lykke med at løse opgaven. Men vi savner en forklaring på, hvorfor eksempelvis daghøjskolerne i Aarhus, der nu gennem fem år har bidraget massivt til en sjælden set succes på uddannelsesområdet, atter skal kæmpe for overlevelse efter at have spillet rollen som nyttige idioter. Når det så viser sig, hvor FGU oplever problemer, er vi naturligvis klar til at indgå i samarbejder, til glæde for de mange, der ikke lige er skabt til at trives på kæmpe institutioner.

Aarhus

26-årig dansker var i virkeligheden 45-årig inder: Falsk tandlægepatient afsløret af sit eget tandsæt

Annonce