Annonce
Læserbrev

Læserbrev: Husk de ældre

Debatten mellem partierne i Aarhus Byråd i forbindelse med den igangværende budgetlægning for 2020 og frem giver anledning til bekymring. De fleste partier fremhæver alt det, de vil gøre for klimaet, miljøet, den grønne omstilling, vækst og kultur, idræt, trafik, børn, skoler og handicappede. Men kun få nævner ældreområdet med vægt.

Vel er alt dette vigtige ting at forholde sig til, også for ældre. Men det gode samfund skal kendes på, hvordan det behandler ikke kun miljøet, handicappede og børn, men også ældre. Så lidt større fokus hos i hvert fald nogle af partierne på, at ældre også tilgodeses, vil være klædeligt.

Det kan selvfølgelig være, at partierne læner sig tilbage og forventer, at der i forbindelse med finansloven bliver sat penge af til at give ældreområdet et løft i stil med tidligere års ældremilliard og værdighedsmilliard. Bare vi så ikke bliver skuffede til den tid.

Ældrerådet har tidligere i år skrevet til byrådets medlemmer om vores budgetønsker, og jeg håber ikke, at dette brev er røget i papirkurven. Ældrerådet peger her på, at der i højere grad skal kompenseres for tilgang af flere ældre borgere.

Argumentet for, at der ikke reguleres mere end 50 procent, har været "sund aldring" og dermed mindre behov for pleje og bistand. Og ja, vi lever længere, men vi er ikke raskere, og det koster. I samme boldgade skal nævnes, at kompensationen for flere ældre handicappede også halter.

Disse ringe budgetreguleringer betyder, at Sundhed og Omsorgs eksisterende budget skal spredes ud på flere borgere. Det vil sige, at serviceniveauet falder år for år for de borgere, der allerede er under Sundhed og Omsorgs vinger.

Det er især hjemmeplejen, der efter Ældrerådets opfattelse halter. Her er der strammet og reduceret gennem flere år. Færre får hjemmehjælp nu end for nogle år siden, selv om der er blevet flere ældre.

I relation til manglende effekt af "sund aldring", vil Ældrerådet også allerede nu pege på behovet for plejeboliger i takt med det stigende antal ældre.

Ældrerådet prioriterer også, at Vikærgården - kommunens rehabiliteringscenter - får et løft, således at især de borgere, der efter en ofte hurtig udskrivning fra hospital har brug for en komme-til-sig-selv-overgang mellem hospital og eget hjem eller plejebolig, får dette.

Ældrerådet vil også fremhæve værdien af Saxild Strand til rekreations- og ferieophold. Saxild har løftet denne opgave i mange år. Men Saxild Strand skal moderniseres.

Og så skal der findes penge til de 14 akutsygeplejersker, der blev besluttet i forbindelse med budget 2019. De koster syv millioner kroner, men pengene er aldrig kommet på bordet. Det må og skal ske nu.

Endelig skal forebyggelse, træning og generel rehabilitering have midler, og det kan måske ovenikøbet vise sig at være en god investering. Og ligeså en bedre ældretandpleje.

Jeg håber, byrådets partier her kan finde lidt idéer til deres budgetprioriteringer.

Annonce
rådhuskommuneældrebudgethusk de ældrerådhustårnomsorgpenge nex
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Ligestillingsministeren skylder stadig svar

Det glæder mig, at mit indlæg (4. november, red.) om regeringens sløvsind på ligestillingsområdet nåede frem til rette vedkommende. Ligestillingsministerens modsvar (8. november, red.) lader dog noget tilbage at ønske, så jeg håber, han læser med endnu en gang. Mogens Jensen forstår mig helt rigtigt, når han tager mig til indtægt for, at ligestillingen ikke halter i Danmark. Faktisk er Danmark det næstmest lige land i EU, kun, overgået af Sverige, ifølge en ny undersøgelse fra EU’s ligestillingsinstitut. Senest har Megafon også bedt danskerne tage stilling til, om kampen for ligestilling mellem kønnene er gået for vidt. Når 43 procent af de adspurgte erklærer sig enige i det udsagn, fortæller det mig, at danskerne generelt oplever en høj grad af lighed. Det kan Mogens Jensen jo tage med, før han taler ligestillingen længere ned, end virkeligheden tillader. Selv om det generelt går godt med ligestillingen i Danmark, mener jeg stadig, der er plads til forbedring. Det ville Mogens Jensen også vide, hvis han læste, hvad jeg skrev. Meget belejligt undlader ministeren fuldstændig at forholde sig til mine tre eksempler på steder, hvor ligestillingen er udfordret. Ligestillingsministeren skylder stadig et svar på, hvad han vil gøre for at hjælpe de mange kvinder i visse etniske minoritetsmiljøer, som lever i social kontrol uden frihed til at bestemme selv. Når Mogens Jensen undlader at forholde sig til en af vor tids største ligestillingsudfordringer, er det så, fordi han ikke har nogen svar på at løse problemstillingen? I så fald vil jeg opfordre ham til at komme i gang med arbejdet. Jeg mangler også Mogens Jensens svar på, hvordan han vil hjælpe de prostituerede, som ikke ønsker at forlade miljøet, men som i stedet ønsker rettigheder svarende til deres pligter. Hykleriet skriger jo til himlen, når socialdemokraterne med den ene hånd tager imod skattebetaling fra de prostituerede og med den anden hånd peger stigmatiserende på dem. På trods af uenigheden vil jeg rose Mogens Jensen for at afsætte midler til en undersøgelse af internetfora, hvor navnlig unge mænd opildner hinanden til diskrimination og seksuelle krænkelser mod kvinder. Det hører ingen steder hjemme, og det vil jeg gerne rose ministeren for at reagere på. Når det er sagt, savner jeg stadig Socialdemokraternes reflekterede bud på at løse nogle af vor tids største ligestillingsudfordringer. Det gælder ikke mindst i landets ghettoområder, hvor ligestilling langt fra er normen. Jeg er med på, at socialdemokraterne tror, de kan løse problemerne ved at bruge flere penge, men er det virkelig Mogens Jensens alvor at løse de store sociale udfordringer med et kursus og en kampagne til 600.000 kroner? Endelig vil jeg gerne opfordre ministeren til at tale ligestillingen op i stedet for ned. Det er muligt, at ligestillingen halter i Mogens Jensens hoved, men det generelle billede viser Danmark som et af verdens bedste lande, når det kommer til rettigheder og muligheder for alle mennesker.

Annonce