Annonce
Læserbrev

Læserbrev: Husk nu de ansatte – også om natten

Når Aarhus Kommune årligt vokser med over 5000 nye borgere, vil det utvivlsomt øge presset på vores infrastruktur. Jeg erkender, at det er en udfordring, som vi skal have løst, hvis byen også fremover skal være til at færdes i.

I den nye erhvervsplan for 2020-2023 lægges der op til, at en del af løsningen skal findes ved at øge godstransporten i nattetimerne, hvor resten af byen alligevel sover. Vi bliver ganske enkelt nødt til at tænke i nye baner, hvis ikke byen skal sande fuldstændig til i lange køer.

Men i vores iver efter at tænke i nye baner, må vi ikke overse de negative konsekvenser. Det er dokumenteret, at natarbejde er sundhedsskadeligt. Vi ved, at det øger risikoen for diabetes, hjerte-kar-sygdomme og forskellige kræftformer. Hvis natkørslen øges, er det derfor nødvendigt, at vi gør alt, hvad vi kan, for at mindske de sundhedsmæssige konsekvenser. Det kræver blandt andet klare restriktioner på, hvor meget natarbejde den enkelte chauffør må pålægges.

Udover den fysiske sundhed vil øget natarbejde også have en psykisk belastning for chaufførerne, der ofte kører med værdifuldt gods og har adgang til diverse nøgler og adgangskoder. Det bliver en stressende faktor, når chaufføren føler sig ekstra udsat og konstant skal se sig over skulderen. En løsning til at mindske denne psykiske belastning kunne være at stille krav om, at en chauffør ikke må køre alene om natten.

I LO Århus er vi åbne for ethvert initiativ, der kan mindske trængslen i Aarhus Kommune. Dog vil vi understrege, at det aldrig må blive på bekostning af de ansattes helbred og arbejdsforhold. Vi skal sikre, at vi i vores søgen efter smarte løsninger ikke glemmer de ansattes ve og vel.

Vi har en klar forventning om, at politikerne lytter til de bekymringer om arbejdsmiljøet, som vi fra arbejdsmarkedets parter giver udtryk for. Og det må meget gerne være, inden forhandlingerne om den nye erhvervsplan er afsluttet.

Annonce
Kresten Vendelboe, formand for LO Århus. Foto: Michael Svenningsen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Islændinge pillede brodden af Århus

Leder For abonnenter

Parkering i Skejby: Gylden mulighed for at få parkering til at fungere

En arbejdsplads med næsten 9.734 medarbejdere samlet på et areal, der svarer til cirka 500 parcelhusgrunde. Det er ikke svært at forestille sig, at det vil give problemer på mange forskellige områder. Men når det drejer sig om selve en af grundpillerne i vores velfærdssamfund; nemlig et sygehus, så tillader vi faktisk ikke, at der er alt for mange problemer. Så forventer vi - alle vi skatteborgere - at tingene bare kører efter en snor, der hverken knækker eller flosser det mindste. Men sådan er det selvfølgelig ikke i virkelighedens verden og slet ikke, når sygehuset er Aarhus Universitetshospital, der siden den tankemæssige fødsel har oplevet at få fjernet millioner og atter millioner af kroner, så det har meget svært ved at leve op til betegnelsen et supersygehus. Aarhus Universitetshospital er ét af de absolut bedste sygehuse i Danmark med nogle af de absolut bedste indenfor deres fag og specialer. Ingen tvivl om det. Men de senere år har Aarhus Universitetshospital fået et ry for også at være mangelfuldt og problemfyldt. Ikke på grund af personalet, men på grund af en økonomi og nogle økonomiske krav fra stat, der gør, at der alt for ofte har været sparerunder, nedskæringer og omorganiseringer. Samtidig har hospitalet kæmpet for at blive færdigbygget med de forsinkelser og fejl, som - desværre - alt for ofte er på store byggerier i Danmark. Nu står sygehuset færdigbygget, men der er stadig mulighed for forbedringer. Især på parkeringsområdet, som vi beskrev i mandagsudgaven af Århus Stiftstidende. Det har sygehusets ledelse, Region Midtjylland og Aarhus Kommune endelig erkendt og har derfor bedt konsulentvirksomheden Cowi om at udtænke noget bedre og langt mere funktionelt end det eksisterende. Som en - heldigvis - sjælden bruger af Aarhus Universitetshospital er det ikke svært at pege på skiltningen, som et forbedringspunkt. Ikke så meget antallet af skilte, mere størrelse og selve indholdet. Som ansat ved man godt, hvor man skal hen. Som indlagt er det mere eller mindre ligegyldigt, da andre oftest afleverer én. Som pårørende og gæst er man straks mere udfordret. Men hospitalet er førdigbygget og parkeringspladserne er lavet, så nu kan Cowi studere det adfærdsmønster, vi bilister har, når vi ankommer til et sygehus. Cowi har alle muligheder for at lave en analyse, der helt ned til de enkelte pladser kan optimere det for både ansatte og pårørende, så begge grupper får optimale parkeringsforhold tæt på supersygehuset. Alt andet vil være ærgerligt.

Annonce