Annonce
Debat

Læserbrev: Hvad foregår der i Vejlby-Risskov-området?

vejlby risskovtrafikhøjhuseborgerinddragelsebyggerinex

I Risskov er landbrugsskolen rykket ud af et område tæt på Veri Centeret. Aarhus Kommune foreslår at omdanne området til et "blandet byområde med boliger og offentlige formål". Ifølge lokalplansoplægget skal der bygges en række sammenhængende kæder af høje boliger langs Vestre Strandallé og Agerbæksvej. Med tre-fem etager vil de omkringliggende villaer komme til at ligge i skyggen af en række "boligblok-lignende" karreer - som var en del af midtbyen rykket ud på landet. I forvejen ligner hele lokalområde Vejlby-Risskov én stor byggeplads. Der er på ganske kort tid skudt et "Aarhus Ø"-lignende område op langs Vejlby Ringvej. Der bygges tre forskellige steder omkring Risskov Gymnasium. På Lystrupvej og på Psykiatrisk Hospitals grund. Alle steder ser det ud til, at bygherrerne tænker i tætliggende kæder af etagebyggerier. I Aarhus-magistratsproget kaldes udviklingen "fortætning" af et boligområde. I forbindelse med udvidelsen af Grenåvej for en del år siden blev en række mindre veje lukket af. Der er derfor ikke længere ret mange forbindelsesveje til og fra det store sammenhængende villa-område, som det strandnære Risskov er. De påtænkte i alt cirka 5.500 flere boliger vil medføre 5-10.000 flere biler på veje og parkeringspladser. Allerede nu er der køer og trafikpropper omkring tilkørslerne til Grenåvej i et omfang, så det tager lang tid at komme til og fra området - og beboerne på indfaldsvejene har svært ved at komme ind i og ud af deres indkørsler. Man må gå ud fra, at en del af de 5.500 lejligheder bliver beboet med børnefamilier. Børnene skal gå i institutioner og skoler i området. Interessant nok er en tidligere stor og velfungerende skole midt i området i øjeblikket ved at blive jævnet med jorden (for at give plads til boliger)." ... By- og arealudviklingen virkeliggøres i et konstruktivt samspil mellem byens borgere, det offentliges interesser, de almene boligorganisationer, private bygherrer og investorer." Sådan står der på Aarhus Kommunes hjemmeside under "Arealudvikling og Almene Boliger", som byudvikling hører under. Det ligner i Vejlby-Risskov-området ikke et konstruktivt samspil, set fra min side. Det ligner mere en række hovsaløsninger, der tilsammen vil fortætte et attraktivt område til ukendelighed og smadre infrastrukturen. Og hvem har mon egentlig bestemt det?

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Hele familien stepper op for klubben

Læserbrev

Læserbrev: Gå- og cykelgader i midtbyen

Søren Kierkegaard har sagt: ”Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt.” Mit ærinde er at få person-mobilitet i midtbyen til at glide på en god måde. Og derfor foreslår jeg kombinerede gå- og cykelgader i store dele af det centrale Aarhus. Det skal omfatte midtbyens gamle og smalle gader, hvor der ikke er plads til at etablere cykelstier og reelt heller ikke til gennemgående biltrafik, hvis gående skal kunne færdes sikkert her. Det omfatter ikke de nuværende gågader, som fortsat skal være forbeholdt gående. Ej heller nuværende cykelstier. Men de erstatter de nuværende ’cykelgader’, som ikke rigtigt fungerer, fordi trafikken her fortsat foregår på bilernes præmisser og skaber farlige situationer. Se på Mejlgade. Kun de bløde trafikanter har adgang. Fodgængere, løbehjul, skateboard, cykler og måske andre små el-køretøjer blander sig mellem hinanden. Området og gaderne er markeret og utvetydigt skiltet, så selv de mest retningsforvirrede turister forstår det. Fodgængerne har som den ’svageste’ gruppe fortrinsret. Ellers er konceptet, at alle tager hensyn til hinanden – det er den eneste regel. Og det indbefatter naturligvis, at der kun må køres eller cykles i et beskedent tempo. Beboerne kan sive ind og ud med deres biler. Ligesom den nødvendige varetransport. Desuden kan der være adgang for små grønne el-taxaer med en særlig tilladelse, så alle har mulighed for adgang. Og naturligvis skal der være nogle få større trafikårer ind i centrum til den øvrige bil-, bus- og cykeltrafik. Som vi kender det i dag. Kan denne ’sammenblanding’ nu lade sig gøre? JA. Jeg har set det fungere i Bergen, som har en masse bycykler, som kører overalt uden problemer. Og jeg mener, at når vi blot ved, hvad betingelsen er, nemlig at der her skal være plads til alle, så får vi dét til at fungere. Det er vores ansvar, hver især. Det kræver, for det første, at vi tager ansvaret på os og viser hensyn, og for det andet, at vi giver os tid – og her kommer Søren Kierkegaard ind – da det ikke lader sig gøre, hvis vi er fortravlede og stressede. Vi kan godt tage 10 minutter tidligere afsted. Vi kan godt tage det roligt, når der opstår uforudsete ting og forhindringer - for det gør der altid, før eller siden - det er et vilkår i trafikken. Vi kan anerkende, at vi ikke hjælper nogen som helst – og da slet ikke os selv - ved at fare sted og konstant have travlt. Tværtimod. Det hindrer os i at være til stede og omgås andre på en god, rummelig og hensynsfuld måde. Udover hensynsfuldheden gælder trafikkens gyldne hovedregel selvfølgelig; nemlig at køre, gå eller bevæge sig efter forholdene. Og det gør vi altså bedst på den Kierkegaardske måde…

112

Stor politiaktion i Aarhus og Trige: Anholdt for virksomhedsindbrud og omfattende salg af kokain

Annonce