Annonce
Læserbrev

Læserbrev: Hvad gør man nu herude på Sidesporet?

sidesporetlænge levebevarløftenex

Kære social- og beskæftigelsesrådmand Kristian Würtz (A) og teknik- og miljørådmand Bünyamin Simsek (V).

Jeg skriver på vegne af Midtbyens Subkulturer, som er en nonprofitforening stiftet i 2014 af den store gruppe af Mølleparkens brugere, der har været fast inventar dér siden 2009, da Huset blev til kontorer og koncertlokaler. Vi er 85 medlemmer af foreningen.

Foreningen Midtbyens Subkulturer (FMS) har uden offentlige midler etableret og i godt to år drevet fristedet Sidesporet Aarhus K på en lånt plet på godsbanearealet lige ved Reuse med udsigt til Ringgadebroen. Sidesporet har nu fået besked på at lukke/flytte senest 1. april 2019, og en alternativ placering er ikke stillet i udsigt. Vi har tilbudt at samarbejde om en genstart af den kommunale Håbets Allé og afventer stadig magistraternes svar på vores henvendelser.

Brugerne er de mennesker, som på et stormøde i 2016 fravalgte Mølleparken som samlingssted, da de var trætte af bøder, overfald og chikane fra politi, pushere, nynazister og andet godtfolk. Vi har haft det fredeligt på Sidesporet siden januar 2017 og indtil videre også i 2019. Og vi håber da, at vores tiltag har haft en positiv og målbar effekt på både kommunens og politiets arbejde med udsatte og utilpassede borgere i midtbyen. Det har det i hvert fald for "Mølleparkens bløde kerne", som er blevet et stærkere fællesskab.

Center for Byens Anvendelse bad os være klar til at rydde den lånte grund for kun en måned siden. Men hvad så?

Vi udfører helt frivilligt, ustøttet og ulønnet et ganske stort antal opgaver sammen med de borgere, man tidligere havde travlt med at holde styr på mange steder i byen. Vi er ikke Klostertorv-brugere, ikke ramt så hårdt i livet, at vi bruger området på Sydhavnen eller Værestedet, så måske er vi nemme at overse i det store billede?

Når nu teknik og miljø/social og beskæftigelse endnu ikke er kommet os i møde, kunne det være rart, hvis behjertede borgere kunne prikke lidt til dem og huske dem på de mange dejlige hensigtserklæringer, vi kan læse på magistraternes hjemmesider.

Rådmand Kristian Würtz (A) svarer:

Kære Jesper Tvedegaard.

Tak for din henvendelse. Jeg vil gerne starte med at takke dig og de andre frivillige omkring Sidesporet for jeres indsats overfor stedets brugere. Aarhus er en mangfoldig by, det er I med til at understøtte. Og det håber jeg, at I vil blive ved med.

Vi skal selvfølgelig have fundet en løsning på den situation, der er for Sidesporet, når I ikke længere kan holde til på jeres nuværende område på godsbanearealet. Derfor har jeg bedt min forvaltning om at tage kontakt til jer hurtigst muligt for at få et møde. Jeg er bekendt med, at I allerede har haft det første møde, hvor Magistratsafdelingen for Teknik & Miljø også deltog. Jeg håber, der er skabt en god dialog, så vi i fællesskab kan finde den rette løsning.

Rådmand Bünyamin Simsek (V) svarer:

Jesper Tvedegaard fra Foreningen Midtbyens Subkulturer (FMS), som driver fristedet Sidesporet Aarhus K, beskriver i sit indlæg de udfordringer, som foreningen er stødt på, da den ikke kan blive på dens nuværende placering på godsbanearealerne.

Fra Teknik og Miljøs side er vi glade for dialogen og samarbejdet med FMS. Vi har været i dialog med foreningen, siden den flyttede til godsbanearealerne. Dialogen er både frugtbar og positiv. Vi er glade for samarbejdet med FMS, som har formået at samle mange mindre og spredte subkulturer til en enhed med regler og rammer.

FMS har hele tiden haft forståelse for, at placering på godsbanearealerne var af midlertidig karakter, og vi er nu nået til det sted i processen, hvor udviklingen af arealerne betyder, at det ikke længere er muligt for FMS at blive der. Det har dog vist sig, at der er mulighed for, at foreningen kan blive på den nuværende placering en måned mere end først udmeldt, og dermed har vi til 1. maj til at finde en løsning.

Teknik og Miljø har været i dialog med DSB om muligheden for at flytte FMS's fristed til et nærliggende område, og DSB er åben for denne mulighed. Der er altså ikke truffet nogen endelige beslutninger endnu, og vi er stadig i dialog med både FMS og Sociale Forhold og Beskæftigelse. Vi er i Teknik og Miljø positive overfor at finde en ny placering til FMS's aktiviteter, og jeg håber, at det ved en fælles indsats lykkes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En opvisning i socialdemokratiske valgløfter

Da Helle Thorning-Schmidt i 2011 tiltrådte som Danmarks første kvindelige statsminister, blev det hurtigt klart, at det reelt var de radikale, der sad på magten, mens stort set ingen af hendes socialdemokratiske mærkesager og valgløfter blev gennemført. Da landets næste kvindelige statsminister, Mette Frederiksen, mandag kunne præsentere sin første finanslov, var det det stik modsatte - en opvisning i hvordan man sætter sig på magten og gennemfører sine valgløfter, mens det radikale støtteparti blev kørt helt over. Anført af tidligere Aarhus-borgmester finansminister Nicolai Wammen lykkedes det at få lavet ikke alene en af de rødeste finanslove meget længe set. Der er samtidig fundet plads til at kunne gennemføre rigtig mange af de socialistiske løfter, som vælgerne blev stillet i udsigt op forud for valget i sommer. Godt nok er det helt store valgløfte om tidlig tilbagetrækning til de fysisk nedslidte endnu ikke gennemført, men rigtig mange af de øvrige løfter er faktisk. Ikke mindst fik psykiatrien et meget længe ventet løft. I årevis har området været forbigået og kraftigt underprioriteret, og derfor var det også helt på sin plads, at Wammen levede op til løfterne fra valgkampen og sikrede midler til en af vores samfunds mest udsatte grupper. Der er stadig plads til forbedring, men finansloven var på det punkt et skridt i den rigtige retning. Til gengæld må det være mere end svært for den radikale leder Morten Østergaard at kigge sine vælgere i øjnene i disse dage. Socialdemokraterne gav enkelte indrømmelser på indvandrerpolitikken, men ellers bankede Wammen for alvor de radikale på plads, og radikale vælgere må med skuffelse konstatere, at dagene, hvor partiet via Margrethe Vestagers ledelse styrede Danmark, endegyldigt er forbi. I hvert fald er det umuligt at se radikale aftryk på den økonomiske del af finansloven, som til gengæld desværre må skabe jubel hos SF og Enhedslisten. For endnu en gang er den socialistiske misundelsespolitik og mærkesager slået igennem for fuld kraft med ekstra arveafgift og øget offentligt forbrug. Radikale har ellers gentagne gange langet ud efter borgerlige regeringer og specielt støttepartiet Dansk Folkeparti, som er blevet beskyldt for at se stort på alt andet indvandringspolitikken, men det er lige præcis det samme, man med rette nu kan beskylde det tidligere borgerlige midterparti for. Det virker i hvert fald som om, at Morten Østergaard har givet køb på alle økonomiske ønsker for at få små indrømmelser på spørgsmål om indvandring. Det er stærkt bekymrende, for Østergaard burde have været garanten for, at den røde regering økonomisk blev trukket i retning af midten. Det blev den på ingen måde, og derfor fik vi den rødeste finanslov i mange år. Den er blottet for jobskabende initiativer og hensyn til erhvervslivet men til gengæld med en regering, der bruger stort set hele det økonomiske råderum i et hug. Det giver øget velfærd på kort sigt men kan på længere sigt blive en meget dyr fornøjelse.

Aarhus

Flere mænd ville se Mormon-musicalen

112

Spottede fællestræk ved villaindbrud: Tre mænd fra Aarhus idømt flere års fængsel

Annonce